Artikel Biologisk kamp mod greenens svamp Mikrobiologiske midler er afprøvet på 5 svenske golfbaner, men effekten er endnu tvivlsom Af Bente Mortensen, fagkonsulent, Danske Anlægsgartnere Er de biologiske præparater et realistisk alternativ til fungicider på greens? Nej, ikke helt, men de kan måske blive det. Forskellige midler er i 2007 undersøgt i fem svenske golfklubber, og resultaterne er både lovende og forbeholdne. Laboratoriet Botaniska Analysegruppe, der har analyseret svampeangreb på golfbaner siden 2003, har gennemført forsøgene. Baggrunden er en omfattende udenlandsk forskning i mikrobiologiske midler – især laboratorieforsøg. For at omsætte denne forskning til praktisk brug har Botaniska Analysegruppe udarbejdet en arbejdsmodel, der ifølge forsker Mariana Usoltseva gør det muligt at sammenligne forskellige 38 biologiske og kemiske behandlinger på greens. Resultaterne blev præsenteret på en konference i Gøteborg. at forekomsten af fusarium aftog gennem sæsonen. Projektet fortsætter i 2008 på andre greens og måske med andre biologiske midler. Ifølge Marina Usoltseva er det ikke videnskabelig korrekt, at sammenligne effekten på forskellige greens, da alle greens er forskellige. Det er mere rigtigt at afprøve midler og have kontrollen på den samme green. Binab og Verdera Turf I Fjällbakacken Golflklub blev Binab og Verdera Turf afprøvet mod sneskimmel og roddræber på hver sin green og med en ubehandlet green som kontrol. Forsøget blev gennemført i perioden april til oktober 2007 på greens med en blanding af rødsvingel og alm. hvene. Ved opgørelse af forsøget var ingen egentlig reduktion, men en tendens til, at angreb af sneskimmel og roddræber blev mindre på både de behandlede og de udbehandlede greens. Det var især den almindelige hvene, som blev angrebet af svampesygdomme. Klubben ønsker dog at fortsætte med en græsblanding, der består af både rødsvingel og alm. hvene for at sikre en god farve på græsset. I forbindelse med forsøget blev udarbejdet nye plejeplaner for golfbanen, hvilket har betydet en halvering af kvælstoftilførslen til et forbrug på 80 kg N/ha pr år på greens og en reduktion af vand med 75% sammenlignet med før. Verdera Turf I Delsjö Golklub blev effekten af det biologiske præparat Verdera Turf afprøvet mod angreb af sneskimmel. Græsset på greens var krybende hvene og forsøgsperioden løb fra marts til oktober 2007. En green blev behandlet med Verdera Turf. En anden green anvendt som kontrol. Der blev udtaget 3 prøver i hver green 6 gange i løbet af sæsonen. Resultaterne viste, at sneskimmel på den behandlede green blev reduceret mærkbart i løbet af spillesæsonen, men niveauet var ens i november måned. Der var en tendens til Mariana Usoltseva. Binab og Allgrow På Lüsegården golfbane blev forsøgene anlagt mere videnskabeligt korrekt med behandling og kontrol på samme green. Derudover havde man en kontrolgreen uden behandling. Midlernes effekt på sneskimmel blev undersøgt i perioden april til oktober 2007. Binab og Allgrow blev spredt i maj, juni og august og forekomsten af sneskimmel steg umiddelbart efter behandlinger i juni og august måned, men dette resultat tilskrives svampens naturlige livscyklus. Det ser ud til, at behandling med henholdsvis Binab og Allgrow kan være med til at udjævne svampens tilvækstkurve en anelse og dette er mest tydeligt, hvor midlerne har været anvendt sammen.
Download PDF fil