Artikel Ændringer af græsbestanden på golfgreens Af Martin Petersen, Turfgrass Agronomist Artssammensætningen af græsbestanden på golfgreens støtter sig til de økologiske egenskaber i græsarterne og deres reaktion på plejeteknik, resistens eller tolerance overfor de forskellige belastningsformer. Derved kommer spørgsmålet om artsfattigdom eller artsrigdom ind i billedet tillige med artskombinationen. Bortset fra at der til specifikke beskyttelsesformer kun står få arter til rådighed, fører intensiv pleje eller ekstrem belastning, enten mekaniske herunder færdsel eller økologiske, til en forenkling af artssammensætningen i græsset på golfgreens Græsset på greens er population af flerårige planter med blad og rodsystem, som hele tiden fornyer sig ved at danne nye bladskud, græsset er også en population af dynamiske vegetative planter, dette betyder, at græsplanterne på greens kun lever max. 12-18 måneder, inden de erstattes af nye planter og bladskud. Dette betyder igen, at græsset på greens består af unge bladskud. Der findes ikke 100 år gamle græsplanter, selv om greens er anlagt for over 100 år siden. Græssets bladvækst En frøblanding beskrives altid på basis af det procentvise vægtindhold og ikke på basis af antal frø af de enkelte arter. En frøblanding bestående af 80 % rødsvingel og 20 % alm.hvene vil således indeholde mere end 4 gange så mange hvenefrø som rødsvingelfrø. Ved såning på greens med sandholdigt vækstlag vil der alligevel efter græsset fremspiring og etablering være 75 % rødsvingel og kun 25 % almhvene. Efter ca. 1 års forløb vil forholdet mellem rødsvingel og almhvene have ændret sig således, at der nu er ca. 50 % rødsvingel og ca. 50 % almhvene. Sammensætningen og forholdet mellem arterne er dog meget påvirket af gødningsforholdene. Almhve- ne giver større respons for tilførsel af kvælstof end almhvene. Rødsvingel har større tolerance mod tørke end alm.hvene, som til gengæld har større tolerance mod tæt klipning end rødsvingel . I det vegetative stadium består en græsplante af en samling bladskud. Et bladskud består af et vist antal blade, det som synes at være en stængel, er i virkeligheden en samling bladplader og bladskeder tæt sammenrullede den ene uden på den anden. Et hvert nyt blad dannes som en bladknop, der dannes i et bladhjørne på det foregående blad. Det er mængden af bladskud, der bestemmer tætheden i græsset. Dannelsen af bladknopper foregår ligeså længe, som vækstpunktet er i den vegetative fase. Græssernes vækstpunkt er placeret så nær jordoverfladen, at det normalt ikke ødelægges ved klipning af græsset i normal klippehøjde. Bladvæksten kontrolleres af flere faktorer, især spiller lysintensiteten og temperaturen en stor rolle, ved temperatur på 20 grader C danner rødsvingel nyt blad hver 6-7 dag. Græssets rodvækst Det er græsrøddernes opgave at optage vand og opløste stoffer fra vækstlaget og at forankre planten i vækstlaget. De flerårige græsser udviser en bestemt årlig cyklus med hensyn til roddannelse og rodvækst. Der er vældig stigning i antal nydannede græsrødder i marts og april, efterfulgt af en stejl nedgang der varer til ca. 1. juli. I tiden fra juli til oktober-november forbliver roddannelsen på et lavt niveau. I den periode, hvor planten danner frøstængler, er der ingen nydannelse af græsrødder. Græsrøddernes levetid er afhængig af græsarten, af det miljø hvori planten vokser og af årstiden for roddannelse. Græsrødder, der dannes i efteråret, har generelt længere levetid end rødder, der dannes forår og sommer. Mange græsarter udviser periodicitet ved henfald og død af græsrødder. Langt de fleste græsrødder dør i sommertiden. En græsrod dør ikke pludselig. Først dør overhuden på den del af roden nærmest plantens basis. Efterhånden som roden vokser, henfalder overhuden i retning af rodspidsen. Til sidst er kun rodspidsen aktiv. Mere end 70 % af rodsystemet fornyes i løbet af en vækstsæson. Aktiv rodvækst foregår ved lavere temperatur end bladvækst. Tæt klipning i foråret vil påvirke græssets fotosyntese og reducere mængden af energi tilført rodsystemet, hvilket igen reducerer græssets rodvækst og rodsystemet. Ændringer i vækstlagets sammensætning efter græsetablering Alle fysiske ændringer i vækstlaget på golfgreens er relateret til alderen. Efter etablering vil græsset gradvist modificere og forringe vækstlagets fysiske egenskaber på en sådan måde, at vandinfiltrering og luftskifte formindskes, medens vandkapacitet og vandretention forøges. Et USGAvækstlag har ved anlæg normalt en total porøsitet på ca. 50 vol. %, hvor af grovporeporøsiteten udgør ca 25 vol. % og kapillærporeporøsiteten andre ca. 25 vol. %. Efter 2 års forløb kan den samlede porøsitet være reduceret til ca. 40 vol. %. Grovporeporøsiteten være reduceret til 13-15 vol. % og kapillærporesystemet øget til ca. 30-35 vol. %. Årsagen til nedgang i grovporevolumen skyldes det forhold, at rodhår og græsrødder, som har en diameter fra 0,06 mm til 0,25 mm, vokser ind i grovporesystemet, hvorved grovporerne blokeres og fyldes med rodfragmenter og kolloidalt organisk materiale. Med alderen på greens stiger indholdet af organisk mat. i vækstlagets overflade. Efter blot få års forløb vil indholdet af organisk mat. 28 << Greenkeeperen >> 1 2010 <<
Download PDF fil