F A G L I G T Pleje af den uklippede rough – Af brænding Det sorte afbrændte lag adsorberer mere af solens stråler og er som følge heraf varmere end de omkringliggende områder. Derfor smeltede sneen hurtigere og genvæksten startede tidligere her end på ikke-afbrændte områder. Billedet er taget på Hørsholm Golf A/S. Praktik Inden afbrænding Inden den første afbrænding foretages er det vigtigt først at få tilladelse fra sin lokale kommune (kommunalbestyrelsen) og det lokale brandvæsen. Derudover er det tilrådeligt, at det lokale politi informeres ligesom naboer bør gøres opmærksom på initiativet. Når det formelle er på plads, er det mindst ligeså vigtigt at sætte sig godt ind i, hvordan plejemetoden udføres i praksis. Evt. kan man alliere sig med personer med erfaring indenfor området. De udvalgte områder bør vælges med sikkerhed som første prioritet. Dvs., at man bør vælge områder, hvor afbrændingen kan styres og som ligger i behørig afstand fra bygninger. Samtidig kan det anbefales, at de udvalgte områder registreres på et kort, som kan bruges ift. dokumentation og som del af materiale til indhentning af tilladelse. Metode Når roughen skal afbrændes, er det vigtigt, at det foregår på den rigtige måde. Der er indtil nu ikke mange praktiske erfaringer at hente viden og inspiration fra. Men inspirationen til denne del af artiklen kommer fra greenkeeper Antoine Challe fra Hørsholm Golf A/S og han har faktisk kastet sig ud i at eksperimentere med afbrænding af natur- rough. I marts måned 2013 afbrændte Antoine en række mindre felter rundt om på anlægget og følger nu udviklingen nøje for at opsamle de første erfaringer omkring effekten af afbrænding. Det er vigtigt, at afbrændingen foregår på det rigtige tidspunkt på året. Antoines erfaring er, at marts er en god må- ned. Her er der god chance for at græsset er tørt og i marts skades dyrelivet ikke nævneværdigt. Sene afbrændinger kan umiddelbart have negative konsekvenser for det lokale dyre- og planteliv. Der er to metoder at benytte: med- og modvindsafbrænding. Medvindsafbrænding er sværere at styre, men varmeafgivelsen til jorden er minimal, hvilket betyder, at den uønskede høje og seje rough fjernes uden at påvirke den formodentligt rige frøbank i jorden. Modvindsafbrænding tager længere tid og afgiver mere varme til jordbunden men er til gengæld nemmere at styre. Men vigtigt er det, at det ikke er et buldrende bål, der antændes, men derimod en let ild, der hurtigt fejer henover roughen. Dette kræver specielle forhold; græsset skal være tørt og vinden skal have den rigtige styrke – ikke for kraftig og ikke 1. Anonym, Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v., BEK nr 900 af 07/12/1999 (Halmbekendtgørelsen). 54 Greenkeeperen // no. 3 2014
Download PDF fil