GRUNDEN TIL AT SANDEDE OVERFLADER IKKE DRÆNER Artikel 26 Kritisk spænding Dette er i bund og grund et koncept der beskriver dybden af en særlig sammensætning af partikel i vækstjorden, skabt til at lade vand trænge igennem uden problemer. Dette vil blive bestemt af pladsen til porerne indeni jorden, som generelt er bestemt af partikelstørrelsen fordeling i jorden. Denne forklaring af hvad kritisk spænding er, er meget forenklet, da konceptet er noget mere indviklet og forklaringen ville fylde en hel artikel i sig selv. Som et eksempel har jeg set, en rektangulær svamp blive brugt til at demonstrere kritisk spænding. Hvis svampen er gennemblødt i vand, og derpå bliver holdt op med den korte side nedad, kan vandet ikke dræne igennem. Hvis svampen derimod bliver holdt med den lange side nedad, kan vandet godt dræne igennem. Hvis denne sammenligning blev overført til en medium- fin sandet jordbund, ville en dybde på ca. 300 mm, give vandet mulighed for at dræne igennem uden at hæfte sig synderligt ved jordprofilen. Dette er typisk den dybde der bliver anbefalet i konstruktionen af en green med hængende vandspejl. Denne dybde vil tillade overskydende vand at blive fjernet, men samtidig beholde noget fugt til at opretholde plantehelbredet. Hvis der på den anden side blev brugt byggesand (typisk med mange forskellige partikelstørrelser), ville man være nødt til at bruge en meget større dybde i sandet, for at opnå samme resultat som beskrevet lige før. Derfor, hvis mindre eller mere dybde bliver brugt end den ønskede dybde for kritiske spænding, så kunne en jordbund dræne mindre eller mere effektivt end forventet. Hvis det er omkostningerne det kommer an på, ville det muligvis være potentielt bedre, at gå på kompromis med kvaliteten frem for dybden. I et sportsanlægs miljø ser man ofte en medium- fin sand, brugt til at forbedre en intensivt drænet, oprindelig jordbund, der også ofte er tung. Hvis der tages ordentlig hånd om det, er dette omkostmæssigt en effektiv metode til, at give gode niveauer af spilleforhold selv gennem regnfulde perioder. Det svære er at skabe dybden af forbedring med en ensartet gradvis overgang fra den oprindelige jordbund til en finere sandoverflade. Ofte bliver en masse sand (der forhåbentlig er af høj kvalitet), kultiveret ind i overfladen. Dette kan skabe et sandlag, og resultatet er nogle gange en dårligere dræning, end hvis man ikke havde gjort noget. Nøglen til succes er, at forstå jordbundens struktur, og udregne hvor meget sand der skal til, for skabe den ønskede struktur og den tilknyttede dræningsværdi. Sandet kunne blive tilført i lag, og ved hver udbringning kunne man bruge gradvist mindre dybe kultivering. Dette vil hjælpe til at sikre at dræningen ikke bliver tilbageholdt af kritisk spænding, da den gradvise udbringning vil hjælpe med at undgå at vandet bliver hængende. Det sidste potentielle problem med dræning, der relaterer til kritisk spænding, er rullegræs. Medmindre du bruger rullegræs fra din egen golfbane på en tilsvarende jordbund, kan vand blive hængende i græslaget. Dette kan i nogen grad blive lindret ved at hul proppe græsset og dermed hjælpe vandets vej ned gennem laget, selvom det næsten er umuligt, at udskifte vækstlaget på hele området. Brugen af rullegræs hvor dens rodzonen er vasket kan være svaret såvel som såning, men begge metoder har brug for favorable vejrforhold samt tid. Plads til porerne Vi ser ofte prøver af sand, som i hånden føles veldrænende. I praksis dræner denne slags jordbund ikke. Det er på grund af en bred vifte af partikelstørrelser og for-
Download PDF fil