A r t i k e l >> G ø d s k n i n g a f g r æ s s e t p å U S G A - SPE C . G r e e n s << som f.eks. kvælstof og kalium. Mange af de nødvendige mikronæringsstoffer kan allerede findes i vækstlaget, men kan ikke optages af græsset på grund af højt Rt. Tilførsel af for små mængder gødninger eller tilførsel af unuancerede gødningsblandinger kan være spild af penge, produkt og arbejde og kan medføre skader på græsset, store sygdomsangreb, dårlig græsvækst, dårlig spillekvalitet, øget slitage og øget indvandring af ukrudt. Mangel på gødning kan medføre angreb af anthracnose, dollarspot, rød tråd, magneportha poa og ophiobulus. Største gødningsmængde Tilførsel af store mængder kvælstof kan ligeledes medføre spild af penge, overdreven græsvækst vil give blødt succulent græs, dårlig spillekvalitet, reduceret rodvækst, dårlig slidstyrke og øget modtagelighed for angreb af sygdomme fusarium, typhula, pythium og rhizoctonia. Gødningsoptagelse For at gødningsstofferne kan optages af græsset, må gødningen opløses i vand og transporteres til græssets rodzone. Græssets optagelse af de tilførte gødningsstoffer påvirkes af mange faktorer. 1. Vækstlagets Reaktionstal Rt 2. Koncentrationen af de enkelte gød- ningsstoffer og mobiliseringsgraden i vækstlaget 3. Vækstlagets fugtighedsgrad 4. Transporten af gødning til rodsystemet 5. Konkurrence i optagelse af de enkelte gødningsstoffer, antagonisme og synergisme 6. Vækstlagets texturforhold og komprimeringsgrad 7. Rodnettets størrelse 8. Vækstlagets luftindhold 9. Vækstlagets temperatur 10. Lysforholdene på arealet Vækstlagets Reaktionstal (Rt) Vækstlagets reaktionstal er en af de faktorer der har størst indflydelse på græssets gødningsoptagelse. Vækstlaget på USGAgreens har generelt et Reaktionstal over 7. Vækstlagets Reaktionstal påvirker en lang række faktorer i vækstlagets, de fysiske, biologiske og kemiske egenskaber, aggregatstabiliteten, vandoptagelse, gødningsoptagelsen, indhold af giftige toxiner, mikrofloraens aktivitet og omsætning. Højt Reaktionstal øger mængden af regnorme i vækstlagets, mængden af ukrudt, øger sygdomstrykket og potentialet for sygdomsangreb i græsset. Højt Rt øger risikoen for angreb af ophiobulus, fusarium og pythium. Reaktionstallet er aldrig konstant, men er underkastet sæsonmæssige ændringer, som regel falder Rt fra forår til efterår for at stige igen i løbet af vinteren. Rt falder i perioder med regnvejr. Ved normal gødskning falder Rt med 0,5-1 enhed umiddelbart efter gødskning, men stiger igen efterhånden som gødningen optages af græsset. Ved højt Reaktionstal er der især dårlig optagelse af fosfor, mangan, kobber og zink. Kalk i vandingsvandet Det vand der anvendes til vanding af græsset på greens kan indeholde store mængder kalk. Kalkindholdet i ledningsvand måles i hårdhedsgrader, hvor 1 hårdhedsgrad svarer til 17,7 mg. Kalk pr. liter vand. Hvis man forestiller sig, at man vander greens med 3000 m3 pr. ha. pr. år, vil man ved årets udgang have tilført mere end 100 kg. kalk pr. ha. Kalk i topdressningsmaterialet Det sand der anvendes som topdressningsmateriale kan indeholde store mængder kalk, man finder ofte sand mere end 10% kalk. Kalk kan også findes i det bunkersand som ved bunkerslag slås op på greenarealet. Lysforholdene på arealet Lysintensiteten er en miljøfaktor der ofte overses ved vedligehold af græsset på greens. I sommertiden med gode lysforhold kan græsset opstage 25-50 mg. kvælstof pr. m2 pr. dag. På arealer med skygge eller i perioder med gråvejr optages kun 5-10 mg. kvælstof pr. m2 pr. dag. Lav lysintensitet kan reducere mængden af afklippet græs med 25-30%. Komprimering af vækstlaget Komprimering af vækstlaget ved lavt kvælstofniveau reducerer rodnettet ca. 13%. Komprimering af vækstlaget ved højt kvælstofniveau reducerer rodnettet med ca. 25-50%. Den kvælstofmængde der findes i vækstlaget ved nitrattal 2-3 har næppe større indflydelse på græssets vækst. Til effektiv fotosyntese skal der være et nitrattal på mindst 4, svarende til 10 kg. kvælstof pr. ha. Gødningsudvaskning De sandholdige USGA-greens har meget lav cationbytningskapacitet og dermed dårlig evne til at holde på tilført vand og gødningsstoffer. Ved vanding eller med store nedbørsmængder vil der være stor udvaskning af gødningsstoffer, 30 mm. nedbør eller vanding kan fjerne næsten alt nitratkvælstof fra græssets rodzone, selv fosfor og kalium, som normalt bindes til kolloider i vækstlaget, kan udvaskes af vækstlaget. Det er derfor almindeligt at konstatere gødningsmangel i græsset på nyanlagte USGA-greens. Gødningsudbringning Gødningsstofferne fordeles enten som: 1.Tør gødning som granulater 2.Vandig opløsning 3.Vandig opløsning som bladgødning Valget af gødningsmetoder vil være bestemt af den metode, som synes at være bedst i den givne situation. Man bør være opmærksom på, at den måde hvorpå man gøder græsset og hvorledes det udbringes og på hvilke årstider gødningen udbringes, har indflydelse på græssets fotosyntesekapacitet, græssets fysiologiske forhold, rodnettets størrelse, kulhydratindholdet og græssets farve, stressforhold og sygdomstolerance. Tørre gødninger Alle tørre granulære gødninger er designet til optagelse gennem rodsystemet, gødningen må opløses i jordvæsken og transporteres til græssets rodzone for at optages af planterne. Gødningseffekten er fuldstændig afhængig af gødningsstoffernes opløselighed af vækstlagets fugtighed, temperatur, lysforhold og den mikrobiologiske aktivitet. Ved anvendelse af tørre granulære gødninger må man være opmærksom på granulaternes størrelse og ensartethed, gødningen skal indeholde homogene granulater, som skal være lette at opløse og skal være lette at håndtere og sprede. 40 << Greenkeeperen >> 1 2009 <<
Download PDF fil