A r t i k e l >> G ø d s k n i n g a f g r æ s s e t p å U S G A - SPE C . G r e e n s << klippes, det vil sige i de yderste klippeomgange og på de områder hvor spillerne kommer ind på greens. Nedslagsmærker der ikke rettes op, men skalperes ved klipning, vil sammen med spikesmærker og regnormeklatter være nicher for etablering af enårig rapgræs. Kalium Kalium er det gødningsstof, som græsset sammen med kvælstof har størst behov for. Kalium er et noget specielt gødningsstof, idet det ikke danner nogen for stabil struktur i græsset. Ikke desto mindre er kalium et nødvendigt element for alle levende organismer. I plantefysiologien er kalium den vigtigste cation med hensyn til de fysiologiske og biokemiske funktioner. Kalium kan tilføres enten som kaliumklorid eller kaliumsulfat. Kaliumsulfat optages bedre af græsset end kaliumklorid. Sulfatformen synes også at være den mildeste form for kaliumgødning. Kalium er en cation, der bindes til kolloider i vækstlaget, men kalium kan, på sandholdige USGA-greens med lavt indhold af kolloider, findes opløst i jordvæsken og være udsat for stor udvaskning især i vintertiden. Kalium optages i synergieffekt med kvælstof. På USGA-greens bør tilførsel af kvælstof altid følges med tilførsel af lige store mængder kalium. Optagelsen af kalium er påvirket af Rt og på grund af antagonisme også af mængden af magnesium, calcium og natrium i vækstlaget, stort indhold af calcium, magnesium og natrium giver dårlig optagelse af kalium. Græs velforsynet med kalium har bedre vandhusholdning og mindsket behov for vand til genvækst og syntese af organisk materiale. Tilskud af kalium øger græssets tolerance mod varme, tørke, kulde, slitage og giver græsset bedre genvækst efter tørke, ligesom græssets tolerance mod sygdomsangreb øges. Ved kaliummangel disponeres græsset for øget angreb af fusarium, typhula, ophiobulus, rust og meldug. Mikronæringsstoffer Man må ved intensiv pleje af græsset ikke undervurdere betydningen af mikronæringsstofferne. Gødskning med mikronæringsstoffer er den mindst forståelige facet i gødskning af græsset på USGA-greens. Mikronæringsstofferne mangan, kobber, jern og zink optages kun af græsset i små mængder, men deres tilstedeværelse er mindst ligeså betydningsfulde, som de gødningsstoffer der optages af græsset i stor mængde. Mikronæringsstofferne optræder som katalysatorer for en lang række livsnødvendige processer. Kemien i mikronæringsstofferne i vækstlaget er meget kompleks, hvilket medfører, at resultaterne af de jordanalyser der foretages til kontrol, kan være af meget tvivlsom værdi. Mangan, kobber og jern i vækstlaget reagerer nogenlunde ensartet, idet højt indhold af fosfor og højt Rt medfører, at disse stoffer bliver meget vanskeligt tilgængelige for græsset, selv om stofferne findes i stor mængde i vækstlaget. At forstå og vurdere mangel på mikronæringsstofferne og de skadelige effekter og manglende sygdomstolerance mangel kan forårsage, kan være vanskeligt, og det kan være vanskeligt at forstå de forhold, der enten øger eller formindsker indhold og optagelse af mikronæringsstoffer. Mangel kan forekomme under bestemte klimaforhold og ved samspil med andre mikronæringsstoffer. Mangel forekommer ofte ved lav temperatur eller på fugtigt vækstlag. Mangel på mikronæringsstoffer forekommer almindeligt på sandholdige USGA-greens med højt Rt, og på sandholdige vækstlag med dårlig vandholdende evne og svagt rodsystem. Højt Rt er en begrænsende faktor for græssets optagelse af mikronæringsstoffer. Mangel på mikronæringsstoffer forventes ikke at forekomme ved Rt under 5,5. Gødskning med svovlsur ammoniak vil sænke vækstlagets Rt og fremme optagelse af mikronæringsstoffer. Tilførsel af mikronæringsstoffer kan reducere angrebet af sygdomme i græsset. På sandholdige USGA-greens disponeret for sygdomme kan det være tilrådeligt at tilføre mikronæringsstoffer som bladgødning flere gange om året. Mangan Mangan er nødvendigt for fotosyntese og stofskifteprocesser og for at protein og enzymer i planterne kan fungere tilfredsstillende. Mangan bevæger sig kun langsomt i vækstlaget, kun ca. 1 mm. i løbet af 18 måneder. Tilført Mangan vil i jordvæksten hurtigt blive omdannet til brunsten, der ikke optages af græsset. Manganmangel forekommer især på meget luftige sandholdige eller humusholdige vækstlag med Rt over 6,5 og hvor der er stor risiko for gødningsudvaskning. Manganmangel forekomm er især om foråret på vækstlag med lav temperatur og hvor der er stort indhold af kalium, magnesium og andre mikronæringsstoffer. Ved manganmangel er der reduceret rodvækst, og der er mindre stresstolerance i græsset. Ved manganmangel er græsset mindre tolerant for angreb af skadedyr og græsset kan være disponeret for angreb af forskellige svampesygdomme og især for angreb af ophiobulus og meldug. Ved manganmangel er græsset følsom for behandling med forskellige ukrudtsmidler. Gødskning af græsset med svovlsur ammoniak vil fremme græssets optagelse af mangan. Ved konstateret manganmangel kan blad sprøjtes med en 3% opløsning af mangansulfat (30%). Mangansulfat er bedre og billigere end manganchelat. Sprøjtning af greens med mangansulfat og evt. kobber tillige med azoxystrobin (Amistar) kan være med til at begrænse angreb af ophiobulus. Kobber Kobbermangel forekommer på sandholdige vækstlag med stor vandgennemstrømning og højt Rt. Kobber er aktiv i alle græssets stofskifteprocesser. Ved kobbermangel er der reduktion i græssets bladvækst og som følge her af også manglende slidstyrke. Stor tilførsel af kvælstof og fosfor kan fremkalde kobbermangel. Ved kobbermangel i græsset kan blad sprøjtes med kobbersulfat (25%) 5 kg. i 300 l. vand pr. ha. eller med kobberoxyklorid (50%) 5 kg. 300-500 l. vand pr. ha. Sprøjtning med kobbersulfat kan være med til at reducere angreb af ophiobulus. Jern Jernmangel forekommer på løst sandholdigt vækstlag ved Rt 6-8. Optagelse af jern er dårlig ved højt indhold af fosfor og tilstedeværelse af K- Ca og Mg. Gødskning af græsset med nitratkvælstof vil hæmme græssets optagelse af jern. Gødskning med svovlsur ammoniak vil fremme optagelsen. I græsset er der altid en god korrelation mellem supplering med jern og græssets klorofylindhold. Hertil kommer at jern er involveret i proteinstofskiftet og nukleinsyrestofskiftet. Sprøjtning af græsset med opløsning af jernsulfat kan fremme græs- 38 << Greenkeeperen >> 1 2009 <<
Download PDF fil