Artikel t e m A FlerSidiG BruG AF GolFBAner Mere blomstrende natur i roughen? Alle kan lide at se vilde blomster blomstre, se sommerfugle blafre, høre summende bier og græshoppers sang og vide en lærkerede! Golfspillere er ingen undtagelse. Hvad ser spillerne ofte, når de vandrer fra hul til næste udspilssted? Dyner af grønt eller vissent græs uden lyde, bortset fra pibende mus, der futter af sted under græsdynerne. Kan det være anderledes? Af Anna Bodil Hald Natur & Landbrug ApS, www.natlan.dk Golfbaner anlægges normalt på tidligere landbrugsjord. Det be- tyder, at muldjorden er mættet med fosfor og har et højt kvælstof niveau. Det er godt for landbrugsafgrøder, og det er OK for græsset i fairway, men det er gift for den natur, der kunne være i roughen og andre steder uden for selve banen. Kvælstof kan mange steder let udvaskes, hvorimod fosfors veje er mere komplekse. Hvis golfbanen er etableret på marginale landbrugsjorder med sandbund, udvaskes næringsstoffer hurtigere end på lerjord, og jordens surhedsgrad falder. Det er til fordel for mere biodiversitet, da gruppen af naturlige arter knyttet til næringsfattige forhold kan etablere sig her. Hvis her blev plejet, kunne der fremtrylles et flot overdrev med blomster og sommerfugle. En alsidig natur forudsætter næringsfattige forhold og sollys til jordbunden Hvis golfklubben vil byde på andet end græsdyner i roughen, skal man især have følgende forhold for øje: 1. Produktionsniveauet skal være lavt 2. Biomassen af græsser skal holdes under kontrol 3. Vissent løv i store mængder er bandlyst 4. Man skal finde de optimale steder til genopretning 5. Først skal man bekæmpe de naturmæssigt uønskede arter og derefter fremme de ønskede 6. Metoder, tidspunkt og hyppighed for aktivitet afhænger af hvor i genopretningsprocessen man er; 7. Husk at tænke i variation 8. Naturplejeaktiviteter skal planlægges 9. Naturforbedringer tager tid. Produktionsniveauet skal være lavt Hvorfor næringsniveauet ofte skal reduceres. Det kan kun gøres gennem høst af biomasse. Vi har primært tal fra lavbundsjorde. Her fjernes flere næringsstoffer med to slæt end med ét slæt, og slættidspunkt skal tilpasses lokaliteten. På næringsrige arealer er slæt så tidligt som i maj/juni mere fremmende for biodiversitet end et senere slæt, og her bør 1. slæt lægges tidligt. Næringsstofferne bliver kun fjernet, hvis materialet fjernes, og det skal være så hurtigt som muligt efter slåning. En mulighed er wraphø til salg. Biomassen af græsser, der kvæler alt andet, skal holdes under kontrol Hvis der ikke er mulighed for at få fjernet biomassen, er det næstbedste at afpudse tidligt, dvs. i maj/juni eller når vild kør- 10 << Greenkeeperen >> 2 2012 <<
Del
Print
Download PDF fil
