Artikel >> Mikrokløver på fairways << Spiller nr. Græstype Nedslags position afstand fra udslagsstedet i meter Slut position afstand fra udslagsstedet i meter Slutposition afstand fra fairway kanten i meter Spiller nr. 1 MikroKløver Græs 47,8 ± 7,0 44,8 ± 7,7 62,1 ± 8,5 60,9 ± 3,8 Spiller nr. 2 Mikrokløver Græs 36,7 ± 5,8 36 ± 3,2 51,1 ± 6,3 50,3 ± 3,7 Spiller nr. 3 Mikrokløver Græs 39,7 ± 4,5 40,1 ± 5,6 52,9 ± 3,9 54,3 ± 7,1 Spiller nr. 4 Mikrokløver Græs 44,9 ± 5,7 45,4 ± 10,9 52 ± 8,2 55,4 ± 16,2 Tabel 2. Måling af nedslagssted og slut position (gennemsnit og standardafvigelse). 11,3 ± 1,6 9,66 ± 2,8 11,07 ± 2,6 10,95 ± 1,6 8,56 ± 2,2 9,67 ± 3,0 10,34 ± 1,7 7,69 ± 3,1 krokløveren begyndte at dominere voldsomt, og det græs – primært rødsvingel – der var på fairway var ikke i stand til at konkurrere med mikrokløveren. Det blev simpelthen udkonkurreret. Han mener, det kan skyldes at rødsvingel ikke vokser godt i de mængder kvælstof der bliver frigivet fra de døde mikrokløverplanter om vinteren. Den dårlige græsbestand i kombination med mange døde mikrokløverplanter om vinteren, og derfor også en forholdsvis tynd plantebestand om foråret, gjorde at der blev etableret utrolig meget enårigt rapgræs på fairway. Blandingen af mikrokløver og enårig rapgræs bevirkede at fairways udseende og kvalitet faldt markant og mikrokløveren blev derfor opgivet i 2007. Nu eftersås der kun med græs. Per Knudsen mener, at hvis man vil have mikrokløveren ind som en integreret del i græsset på fairways skal den vokse sammen med en græstype der er mere aggressiv end rødsvingel og som bliver stærkere jo mere kvælstof den får, som f.eks. rajgræs. Græssets og mikrokløverens vækst bør dog styres med f.eks. kvælstoftilførsel for at få stærkt græs og den rigtige sammensætning af mikrokløver og græs. Desværre var der ifølge Per Knudsen også en anden negativ effekt af mikrokløveren. Han kunne observere en invasion af mikrokløver på greenen på hul 1 hvor forsøget lå. Ukrudt han ikke så på nogle af de andre greens på banen. Forsøget lå ca. 150-200 meter fra green, og det tyder på, at der var en vandring af mikrokløver op på greenen – måske i form af frø og andet plantemateriale som spillerne havde siddende på deres sko, bold, jern etc. I forhold til spredning til rough-arealerne mener Per Knudsen ikke der var et problem. Godt nok bredte mikrokløveren sig, men han mener at græsset i roughen er så stærk og konkurrencedygtig at det er svært for mikrokløveren at etablere sig. Per Knudsen nævner dog at han også har positive erfaringer med mikrokløveren. Før dette forsøg blev planlagt, havde han på nogle teesteder isået mikrokløver og her står det i dag fint og er godt integreret under græsset uden at dominere voldsomt. Han mener, det skyldes at teestederne vandes og gødes samtidig med at græsset på teestedet primært er hvene. En græsart Per Knudsen mener, er mere aggressiv end rødsvingel og derfor egner sig godt til at vokse sammen med mikroklø- ver i forhold til at give en god plænekvalitet på teestedet. Konklusionen fra chefgreenkeeper Per Knudsen er at mikrokløveren nok er mere anvendelig på fodboldbaner, men at der måske er en mulighed for anvendelse på teestederne. Per Knudsens observationer omkring mikrokløverens konkurrence med græsserne kan støttes af de erfaringer som er gjort på fodboldbaner. Her har det vist sig at mikrokløveren egner sig godt til en blanding af engrapgræs og især rajgræs. Arter der har et noget større gødningsbehov end rødsvingel. Danske målinger af mikrokløverens kvælstofbidrag til græsset peger i retning af at nytteværdien af mikrokløveren i en blanding med rajgræs svarer til ca. 120 kg N/ha pr år. Med en tildeling på yderligere 80 kg N/ha pr år på fairways på Viborg golfbane kan man forestille sig, at rødsvingel har haft mere kvælstof tilgængelig end det der er optimalt for den, og derfor så man at den ikke var i stand til at konkurrere med kløveren. Har mikrokløveren en fremtid på golfbanen? Ud fra undersøgelsen på Viborg golfbane, samt de erfaringer der er gjort i andre Tabel 3. Mikrokløverens dækningsgrad (gennemsnit) den 29/9 2005. Arealtype % mikrokløver % ukrudt % bar jord Mikrokløver 81,8 0,9 0,3 Rent græs 0,0 1,4 0,3 16 << % græs % bar jord efter udslag 17,1 5,8 98,4 1,9 Greenkeeperen >> 1 2009 <<
Download PDF fil