Artikel >> Ukr udt i danske sportsplæner << Tabel 4 Ugødet Hurtigt virkende kvælstof Slow release kvælstof Andele i procent Græs Ukrudt 54,8 13,2 89,5 2,5 71,6 11,4 Bar jord 32 8 17 Med stigende altitude og latitude øges polyploiditrinet. På Sicilien indeholder floraen 37% polyploide planter. I Tyskland er andelen af polyploider indenfor arterne klassificeret som værende ukrudt beregnet til 52% sammenlignet med 48% af den totale angiosperme flora. I Danmark indeholder floraen 52% polyploide planter, medens floraen i Spitzbergen i Nordnorge indeholder 80% polyploide planter. Festuca sp. er et godt eksempel på polyploidi. I Middelhavsområdet dominerer Festuca rubra commutata som har 42 kromosomer. I Nordskandinavien er det Festuca rubra rubra med 56 kromosomer der dominerer. Fra et udviklingsmæssigt synspunkt er fordelene ved polyploide, at mulighederne for mutationer øges. Endvidere vil disse mutationer ikke uvægerligt medføre lethalitet, således som det ofte forekommer i mutationer i diploide serier. Heraf følger, at polyploide planter hurtigere øger arternes tilpasning til ændrede miljøforhold end diploide arter. Ukrudtets krav til de edafiske vækstforhold Ser man på listen over de almindeligste ukrudtsarter på sportsplæner, vil man se at de fleste arter forekommer på næsten alle jordtyper. Nogle ukrudtsarter er dog begrænsede af en række økologiske forhold, herunder bl.a. klima, jord og gødning. Ukrudtsarterne lever af de samme næringsstoffer som græsset på sportsplæner. Som følge heraf tager ukrudtet også en større eller mindre del af de gødningsstoffer, som findes i jorden og som er tiltænkt græsset. Cirsium kan optage ca. 135 kg. kvælstof pr. ha. Sonchus optager ca. 70 kg. kvælstof pr. ha. Der er mange faktorer, der bestemmer en plantes vækstmuligheder. Næsten alle de nødvendige plantenæringsstoffer, samt en række andre forhold, der indvirker på vand – og luftskiftet i jorden kan virke plantefordelene. Hovedopholdslinien for isen under sidste istid er gennemgående en vigtig plantegeografisk grænse i Danmark. Syd og vest for grænsen består hovedsagelig af stærkt udvaskede og derfor næringsfattige smeltevandsaflejringer fra sidste istids slutning samt af stærkt udvaskede og derfor næringsfattige moræneaflejringer. Landet nord og øst for grænsen er derimod gennemgående præget af yngre mere lerede og næringsrige moræneaflejringer. Der er en hel del planter, som findes i såvel Vestjylland som i de mere frodige dele i Østdanmark. Der er andre arter, som dominerer i Vestjylland og som kun findes i mindre mængde i Østdanmark, det kan være arter som Spergula, Potentilla, Scleranrhus, Viola canina, Rumes ssp. og Hieracium pilosella. Der er andre arter, som f.eks. Potentilla reptans, Sonchus arvensis og Galium Mollugu der er dominerende i Østdanmark, men er i undertal i Vestjylland. Mod vest har man hovedudbredelsen for de arter, der har specialiseret sig til den udpræget næringsfattige jord, de såkaldte oligotrofe plantearter. De udprægede næringskrævende eutrofe arter har derimod israndlinien mod vestgrænse. Stort set er der god sammenhæng mellem et vækstlags lerindhold og dens næringsværdi, idet ler ofte betyder næringsrig jord. Enkelte næringsfaktorer kan imidlertid virke endnu skarpere som plantefordelene faktor. Jordens mikroflora, Mycorhiza svampene, betyder meget for etablering af tokimbladede planter. Reaktionstallet Rt Reaktionstallet kan være en vigtig faktor, der bestemmer indtrængning af visse ukrudtsarter. Mange planterarter er stærkt Rt-afhængige på grund af forekomst og til- gængelighed af vigtige næringsstoffer tillige med at de mikroorganismer, der sørger for omsætning og for stoffernes kredsløb, er stærkt afhængige af reaktionstallet. Vest for israndlinien er Rt næsten altid under 6, medens kun 16% af arealerne øst for linien har så lave Rt-værdier. Af de ukrudtsarter der normalt dominerer på ældre etablerede sportsplæner er der som nævnt mange, som ikke findes i Vestjylland eller de kun findes i mindre mængder. Gødningens indflydelse Gødskning står helt klart i forgrunden i forbindelse med ukrudt på sportsplæner. Manglende eller utilstrækkelig gødskning ændrer totalt plantebestanden og fordelingen mellem arterne. Jordens gødningsstatus er en vigtig faktor til bestemmelse af artssammensætningen. I jord med begrænset nærings – og vandforsyning er vegetationen mere uensartet, vegetationen er karakteriseret af arter, der har dårlig konkurrenceevne. Vegetationen er ret stabil, forbi planterne ikke er i direkte konkurrence med hinanden. Græsset er sent i vækst i foråret. Manipulation af vegetationen ved hjælp af gødning er almindeligt kendt. På ugødet jord er gødningsværdien meget lav, men antallet af ukrudtsplanter er meget stort. Gødningsmangel fremmer mængden af ukrudt på grund af manglende konkurrenceevne i græsset. Over en lang periode kan antallet af arter på ugødet jord variere fra 14-26 og udgøre 35-67% af floraen, antallet af bælgplanter kan være konstant med 4 arter, der udgør 4-11%, antallet af græsarter varierer fra 11-13 og udgør 35-67% af floraen. Ved gødskning af græsset kan man fremme mængden af græs og reducere mængden af ukrudt. På jord gødet med 100 kg. svovlsur ammoniak, tillige med kalium, fosfor og magnesium finder man 1-7 ukrudtsarter, som 30 << Greenkeeperen >> 2 2009 <<
Download PDF fil