Artikel Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning Af Martin Pedersen Vækstlagets sammensætning Vækstlaget er det medium, hvori græsset på golfgreens vokser og skal forsyne græsset med luft, vand og gødning, men vækstmassen er også et vækstmedium for den række af mikroorganismer, som udgår vækstlagets biomasse. Vækstlaget er et heterogent system, som består af ca. 50% faste artikler og ca. 50% vand og luft. De faste partikler i vækstlaget er en blanding af ler, silt, finsand og grovsand. De mineralske partikler bestemmes efter partikelstørrelse. Lerpartiklerne er de mindste. Ler har kolloid karakter og besidder elektriske egenskaber, der betyder, at lerpartiklerne kan binde vand mod tyngdekraftens påvirkning og forskellige gødningsstoffer mod udvaskning. Alle lerpartikler svulmer op, når de bliver fugtige og trækker sig sammen, når de udtørres, dette medfører, at greens med stort lerindhold bliver vandlidende og bløde efterår og vinter og uegnet til golfspil. I sommertiden bliver de lerholdige greens meget hårde og formår ikke at kunne holde bolden og giver hermed dårlig spillekvalitet. Sandet er den anden fraktion af mineralpartiklerne. Sand har ingen kolloidale egenskaber som lerpartiklerne. Sand kan derfor ikke optage og binde vand og gødning. Sand kan have partikkelstørrelser, der varierer fra 0,2 til 2,0 mm. Vækstlag med uensartet sandfraktion vil komprimeres og medføre dårlig vandinfiltrering, vækstlaget bliver vandlidende i perioder med nedbør og spillekvaliteten bliver dårlig. Ved undersøgelser af greens med vækstmæssige problemer kan man konstatere, at problemerne som regel skyldes vækstlag med for højt lersiltindhold, vækstlag med uensartet sandfraktion, lagdelt vækstlag eller evt. en kombination af de nævnte forhold. Greens stiller store krav til vækstlagets fysiske egenskaber. Greens må derfor være konstrueret af et vækstlag, der kan modstå den intense trafik, være veldrænet og give god spilleflade under forhold med fugtigt vejr. Dette kræver et vækstlag med ca. 90% sandindhold og høj hydraulisk ledningsevne. Sand har stor potentiale til at give vækstlag med stor grovporeporøsitet, men kun hvis der anvendes sand med ensartet kornstørrelse, hvor forholdet mellem grovsand og finsand udtrykt ved gradationsindexet d90:d10 er 3,5 eller der under. En betingelse for god rodvækst kræver også, at vækstlaget har en kolloidmængde på mindst 6%. Det kan være 2-3% ler eller 2-3% humus eller kombinationer heraf. Humus er en blanding af planterester i forskellige nedbrydningsfaser. Selv om humus kun udgør en mindre procentvis mængde af vækstmassen, har humus stor indflydelse på vækstlagets fysiske og kemiske egenskaber. Ved beskrivelse af syntetiske vækstlag, hvor sphagnum eller kompost indgår som en del af det organiske materiale, kan den mikrobielle nedbrydning og omsætning af materialet medføre kemiske ændringer, som medfører dannelse af kolloider, som på et tidspunkt kan blokere grovporesystemet eller medføre, at vækstlaget bliver hydrofobisk og der opstår lokale tørre pletter. Afdræning af vækstlaget på greens Til optimal græsvækst og afdækning af overskudsnedbør må vækstlaget på greens efter anlæg have en samlet porøsitet på 4050 vol%, hvoraf 20-25% bør være grovsporer og andre 20-25% kapillær porer, mellemporer og finporer. For at greens kan være spilleklare umiddelbart efter en regnvejrsperiode, må der være en afdræning på mindst 25 mm vand pr. time. Denne afdræning kræver med ovennævnte krav til vækstlagets sammensætning en vækstlagstykkelse på 30-40 cm. Der findes ingen luftdiffusion i vækstlaget og ikke ingen tilstrækkelig afdræning af overskudsnedbør, ingen betingelser for effektiv rodvækst, når grovporevolumet er 10 vol% og derunder. I vækstlaget på greens findes vand og luft generelt i vekslende mængdeforhold til hinanden afhængig af tidspunktet og størrelsen af vand tilførslen. Med stigende vandindhold i vækstlaget aftager luftindholdet, indtil vækstlaget er vandmættet og der ikke findes luft tilbage. Ved undersøgelser af vækstlaget på danske greens med vækstmæssige problemer, kan man finde at vækstlagets vandindhold og luftindhold ofte er langt fra det, der betragtes som værende optimalt for græsvækst. Vækstlaget er vandlidende på grund af manglende afdræning, som følge af det manglende grovporevolumen. Det er kun vand i grovporesystemet, der kan afdrænes. Vandet i vækstlaget kan kun mindskes ved fordampning fra overfladen, hvilket giver koldt vækstlag, fordi den energi, der skal bruges til opvarmning af vækstlaget, nu bruges til fordampning af vandet, hvilket giver yderligere dårlige vækstbetingelser. Det er temperaturen omkring græssets vækstpunkt, der bestemmer, hvornår græsset gror. Manglende afdræning vil give greens, der konsekvent er våde og vandlidende i perioder med nedbør specielt forår og efterår. Meget ofte er der black-layer i vækstlaget og store angreb af alger og mos på overfladen. Koldt og fugtigt vækstlag giver sen forårsvækst, hvilket betyder, at greens ikke kan åbnes før sent i foråret og må lukkes tidligt i efteråret og ofte holdes lukket i perioder med nedbør i sommertiden. Græssets slidstyrke er meget reduceret på grund af svagt rodnet. Enårig rapgræs er dominerende græsart. Situationen forekommer altid, når der ved anlæg af greens er anvendt for dårligt vækstlag enten et meget ler-silt hol- 30 << Greenkeeperen >> 3 2009 <<
Del
Print
Download PDF fil
