>> Græssernes vækstpotentiale << Artikel Art, sort Enårig rapgræs, fra Ullna Golf Klub Krybende hvene, ’Independence’ Krybende hvene, ’Nordlys Almindelig hvene, ’Barking’ Hunde hvene, ’Legendary’ Rødsvingel uden udløbere, ’Center’ Rødsvingel med korte udløbere, ’Cezanne’ Rangering 1,00 0,90 0,82 0,65 0,64 0,42 0,30 Figur 2: De forskellige arter rangeret efter deres vækstkapacitet (tørvægt af afklip i forsøgets sidste tre uger) ved ubegrænset N-tilførsel. Tallene er sat relativt i forhold til enårig rapgræs (Poa annua). forskellige arter. Ønsker du for eksempel at fremme andelen af almindelig hvene på dine greens, men har konstateret at du har dominans af enårig rapgræs, ja så skal du gribe fat i den ‘ventil’, der står ‘N’ på og skrue ned. Forsøget siger ikke noget om, hvor meget der skal skrues ned, men det er helt sikkert, at niveauet skal være lavere. Det bliver din opgave som greenkeeper at justere lidt på ‘ventilen’ og efterfølgende nøje holde øje med hvordan sammensætningen af arter på dine greens ændre sig over et år eller to. N påvirker rødderne Ser vi på mængden af rødder ændres den totale mængde ikke nævnerværdig, i takt med at forsyningen med kvælstof stiger, se figur 1. For krybende hvene ‘Nordlys’ stiger den totale rodmængde dog ved stigende N-tilførsel. Se billederne i figur 3. Rod/top-forholdet ved de forskellige N-niveauer falder dermed markant ved stigende N-tilførsel for alle arter. Man kan sige, at ved stigende tilførsel af kvælstof, skal den samme rodmængde forsyne en stadig større bladproduktion med vand og næring. For alle arter af hvene er faldet i rod/top-forholdet mest dramatisk som reaktion på stigende forsyning med kvælstof set i forhold til sorter af rødsvingel. N påvirker vækstformen Hele plantens vækstform ændrer sig som reaktion på forsyningen med kvælstof. I takt med at tilførslen af kvælstof falder, bliver græsbestanden mere åben, bladene bliver smalle (se figur 4) og mere stive. Hertil kommer det kendte mønster med en blegere farve og lavere tilvækst når Nforsyningen falder, se figur 5. N og konkurrencekraft Vi har set, hvordan de forskellige arter reagerer forskelligt med hensyn til væksten af både rod og top. Ser vi på indholdet af kvælstof i selve bladet, er der også viden at hente. Selv om de forskellige arter krævede fra 25 til 50 mg/ltr. N i vandingsvandet for at opnå en rimelig vækst, så havde alle arter ca. 3 procent N i den tørrede bladmasse ved acceptabel vækst. Dog skulle enårig rapgræs op på 4 procent for at opnå acceptabel vækst. Ved fri adgang til kvælstof (200 mg/ltr. vandingsvand) steg indholdet af N i bladene til ca. 6 procent. Sammenholder vi N i bladvævet med produktionen af afklip (se figur 6), får vi et mål for, hvor effektive de enkelte arter er til at omsætte en given N-status i bladvævet til nyvækst. Det kalder man for kvælstof-produktivitet. De sorter, der har den mest stejle kurve, er mest effektive til at omsætte N til nyvækst. Her kommer enårig rapgræs ind på førstepladsen stærkt efterfulgt af krybende hvene, mens rødsvingel med korte udløbere ‘Cezanne’ har den laveste kvælstof-produktivitet. Definitionen her går ud fra N procent i bladene, men vi så tidligere at der skulle dobbelt så høj N-tilføsel til for at opnå en acceptabel vækst i krybende hvene som i rødsvingel. Det vil sige, at denne forskel i konkurrencekraft er endnu større, hvis vi opstillede den samme figur med N-tilførsel i stedet for procent N i bladvævet. Ser vi på eksemplet fra før, hvor man ønsker almindelig hvene på sine greens, men har enårig rapgræs, så kan vi (måske) gå ind på figur 6 og aflæse, at den aktuelle gødningspraksis formodentligt giver en N procent i vævet på over 4,5 procent, for her er enårig rapgræs langt mere produktiv end almindelig hvene. Begynder vi at gødske mindre svarende til 3 procent N i toppen, vil almindelig hvene nu have en større konkurrencekraft end enårig rapgræs. Greenkeeperen >> 2 2009 << Figur 3: Rodudviklingen for krybende hvene ’Nordlys’ ved de fire N-niveauer. Fra venstre 12,5, 25, 50 og 200 mg N pr. ltr. vandingsvand. Størst rodmasse ved det højeste N-niveau. >> 17
Download PDF fil