>> Mangan – den lille forskel << Artikel kvælstof som svovlsur ammoniak falder Rt teoretisk med 0,1 enhed, mens det kun er det halve for f.eks. urea og ammoniumnitrat. I praksis finder man dog en mindre udtalt effekt på jordens Rt, men man finder fortsat en 40-70 % højere manganoptagelse i landbrugsafgrøder gødsket med svovlsur ammoniak end med ammoniumnitrat. Det er af større betydning for optagelsen af mangan, at man gødsker med en sur gødning end at man tilsætter Mn til en traditionel ammoniumnitrat-gødning. – En høj biologisk aktivitet i vækstlaget er med til både at forsure jorden og frigive mangan og kan derfor nedsætte risikoen for manganmangel. Bladgødskning med Mn Størstedelen af de danske greens har et vækstlag med et Rt på over 6,8 og græsset vil derfor have stor risiko for manganmangel. Da Mn ikke flyttes rundt i planten fra bladdelene vil det være nødvendigt at bladgødske ofte (helt ned til hver 14. dag) i en etableringsperiode for at sikre tilstrækkeligt Mn til nyvækst. I en etableret græsbestand kan man nøjes med få sprøjtninger (2-4) fordelt over vækstsæsonen i perioder med god vækst. – Der er ingen effekt af at sprøjte med mere end 1kg mangan pr. ha svarende til 3 kg mangansulfat pr. sprøjtning. – Optagelsen i bladene sker bedst ved 15oC og ved høj luftfugtighed. I perioder med solskin får man den bedste optagelse ved at sprøjte tidlig morgen. På regnvejrsdag med meget høj luftfugtighed og lav lysintensitet er effekten bedst ved at sprøjte i dagtimerne, mens morgen og aftensprøjtninger bør undgås. Ved forsøg er der ingen dokumenteret forskel på effekten blandt de forskellige midler, så du kan frit vælge det billigste eller det produkt, du syntes at lettest at arbejde med. Goldfodsyge Risikoen for at udvikle Goldfodsyge på engelsk Take-All Patch er større for planter med manganmangel og modsat vil goldfodsyge, som angriber rødderne, nedsætte optagelsen af mangan. Der er flere forsøg der peger på, at det betaler sig, at have fokus på plantens manganforsyning i etableringsperioden for at minimere de klassiske angreb af goldfodsyge på nyanlagte greens. Forsøg fra Rutgers university viste, at blot en årlig bladgødskning med 2,25 kg Mn pr. ha at have en positiv effekt på angreb af goldfodsyge i krybende hvene. Tilsvarende kan indirekte registreres på de norske forsøgsgreens. Her er den del af greenen, der alene er gødsket med gødninger baseret på svovlsur ammoniak i dag uden angreb af goldfodsyge. Med andre ord kommer der herfra en opfordring til at overveje om dine greens får nok mangan. Kilder: Dyrkningsvejledning. Mangan og manganmangel, Landskontorets Rådgivningscenter, 2002. Optimizing Manganese Fertilization for the Suppression of Take All Patch Disease on Creeping Bentgrass: J. R. Heckman, B. B. Clarke and J. A. Murphy, Crop Science 2002. Greenkeeperen >> 3 2009 << >> 53
Download PDF fil