A r t i ke l >> Væ k st l a g e t p å g o l f g re e n s , b i o m a ss e n o g b e h ove t fo r l u f t n i n g << Vækstlagets luftindhold I et optimalt vækstlag med 20% grovporevolumen er vækstlagets sammensætning næsten identisk med atmosfærens sammensætning dvs. 79% kvælstof, 21% ilt og 0,03% kuldioxyd. På grund af biologisk aktivitet i vækstlaget er indholdet af kuldioxyd dog normalt lidt højere. Når vækstfaktorerne lys-luft-vand og gødning er tilstede vil græsset optage lys og kuldioxyd fra luften og ved fotosyntesen danne kulhydrater, som vandrer ned gennem planterne hvor det vil reagere med de aminosyreforbindelser, der er dannet ved rodsystemets optagelse af vand og gødning og danne de proteinstoffer med mere, som får græsset til at vokse. Ved rodsystemets vækst udskilles en lang række stofskifteprodukter, som kulhydrater, aminosyrer, organiske syrer, enzymer, hormoner, vitaminer og andre forbindelser, som dels stimulerer eller hæmmer væksten af forskellige svampe, bakterier og nematoder. Dette betyder, at græsset ved normal vækst under optimale forhold ikke har behov for tilførsel af forskellige biostimuleringsmidler. Luften bevæger sig i hele grovporesystemet, når det er fri for vand under den forudsætning, at porerne er forbundet med hinanden og åbne op mod atmosfæren. Ved respiration vil græsrødder og biomassen optage ilt og danne kuldioxyd. Af jordluftens kuldioxyd stammer ca. 66% fra biomassens respiration og 34% fra græsrøddernes respiration. Den iltmængde der forbruges til respiration vil ved diffusion sive ned i vækstlaget og den mængde kuldioxyd, der er dannet ved respirationen, vil sive ud af vækstlaget. Luftskiftet mellem ilt og kuldioxyd sker ved vekslende barometertilstand, variationer i jordtemperatur, varierende vindhastighed og vekslende perioder mellem regn og tørke. I vækstlaget vil luften udskiftes og fornyes ca. 3 gange i timen. Når den iltmængde, der siver ned i vækstlaget er mindre end den mængde, der skal forbruges til respiration i rødder og biomasse, vil der opstå luftmangel og anaerobe forhold. I komprimeret vækstlag, i vækstlag med dårlig afdræning som følge af stort indhold af ler og silt, i lagdelt vækstlag med tykt filtlag, kan græssets rodzone være vandmættet og luftindholdet tæt på nul, hvilket medfører, at der slet ikke findes luftdiffusion i vækstlaget. Der er ingen iltdiffusion ind i vækstlaget og den mængde kuldioxyd, der dannes i rodzonen kan ikke slippe ud, med mindre der dannes et overtryk. I vinterperioden med lav jordtemperatur er luftmangel ikke det helt store problem, eftersom der i denne periode kun er meget ringe liv og respiration i græsrødder og biomasse. Når jordtemperaturen i foråret stiger til 6-7 grader begynder græsset at vokse og når jordtemperaturen stiger til 8-10 grader, øges biomassens aktivitet og der stilles store krav til luft til den samlede respiration i vækstlaget. Respirationsraten er påvirket af mange faktorer, som temperaturforhold, vækstlagets fugtighed, indhold af organisk materiale, Rt. Respirationsraten er mere end 10 gange større i sommertiden end i vintertiden og større i foråret end i efteråret ved samme temperatur, på grund af større biologsik aktivitet, større population i biomassen, mere tilgængeligt organisk materiale og større rodvækst. Den daglige respiration i vækstlaget følger et bestemt mønster i temperaturen, hvor man kan registrere, at iltoptagelsen stiger til mere end det dobbelte fra morgen til midt eftermiddag. Respirationsraten i vækstlaget vil således variere med årstiden, fra dag til dag og fra time til time afhængig af græssets vækststadium og biomassens aktivitet. Respirationsraten i vækstlaget er større ved temperatur på 20 grader end ved temperatur på 15 grader, større på tæt klippede greens og større på vækstlag med højt sandindhold. Manglende forårsvækst i græsset kan derfor være en kombination af lav temperatur og luftmangel i vækstlaget og heraf manglende gødnings- og vandoptagelse. På greens med luftindhold under 10 vol% er luftdiffusionen nul og der er risiko for anaerobe forhold. Forbruget af ilt til respiration i græsrødder og biomasse i vækstlaget kan være meget større end den iltmængde, der findes i vækstlaget. Komprimering af vækstlaget ved spil på vandmættede eller meget våde greens specielt forår og efterår ved anvendelse af spikes på skoene, kan give luftmangel i løbet af kort tid. Ved den daglige vanding af greens med stort filtlag, kan filtlaget efter vanding være vandmættet i en kortere eller længere periode, og der kan forekomme luftmangel i vækstlaget. Når græssets rodsystem omgives af vand, standser diffusionen af luft til rødderne, celledelingen ophører og der dannes luftarter som etylen og kuldioxyd. Etylen kan ved små mængder være væksthæmmende, mængden af kuldioxyd stiger ofte til 3-4 vol%, hvilket betyder stagnation af græssets vækst, indtil vandet enten er fordampet, optaget af planterne eller sivet ned i det underliggende vækstlag. Dette betyder, at greenkeeperen ved almindelig faglig vanding af greens kan være med til periodevis at skabe luftmangel, anaerobe forhold på greens og dårlig udnyttelse af tilført gødning. Man bør være opmærksom på, at det er i sommertiden ved høj jordtemperatur og stor vækstintensitet i græsset, greens har størst behov for luftning. Luftning af vækstlaget på greens Man kan ved primitiv greenkeeping ved øget gødskning og vanding forebygge, at græsset mangler vand og næringsstoffer til vækst, men man kan ikke udelukkende ved vanding, gødskning og tæt klipning fremme luftens infiltrering i vækstlaget. Der er fire primære formål med luftning af greens: 1.At mindske komprimeringen forårsaget ved anlæg og spil på greens og anvendelse af maskiner til pleje af græsset. 2.At fremme luftdiffusionen i vækstlaget, ilt ind i vækstlaget, kuldioxyd ud af vækstlaget og vandinfiltrering ind i vækstlaget. 3.At fremme græssets rodudvikling 4.At fjerne filtlaget og hindre opbygningen af organisk materiale i vækstlagets overflade. Man kan ikke lave et maskinelt plejeprogram til greens, med mindre man ved hvilke problemer man vil løse, og man ved hvor de pågældende problemer findes. Der findes på markedet et meget stort antal maskiner til luftning af vækstlaget i varierende dybder, således at det nu er muligt at lufte greens hele året rundt, når man tager i betragtning, at man ikke skal køre på meget våde, vandlidende greens eller på greens når vækstlaget er frosset. Det er ikke hensigten med denne artikel at omtale de mange udmærkede maskiners specifikke egenskaber, men kun at komme med nogle generelle betragtninger ved anvendelsen af maskinerne. 34 << Greenkeeperen >> 3 2009 <<
Download PDF fil