A r t i ke l >> Væ k st l a g e t p å g o l f g re e n s , b i o m a ss e n o g b e h ove t fo r l u f t n i n g << Actinomyceterne bidrager stærk til nedbrydning af cellulose og lignin. Actinomyceterne medvirker herved også til frigørelse af en stor del af det kvælstof, der findes i filtlaget. Actinomyceterne trives bedst ved Rt på ca. 6,5-7,0. Det er svampe og actinomyceter som i særlig grad bidrager til biologisk nedbrydning af filtlaget. Bakterier udgør den talrigeste gruppe i vækstlagets biomasse. Bakterier findes i vækstlaget, hvor indholdet af organisk materiale er størst. Ved næringsmangel og udtørring formindskes bakterieantallet. Bakterierne har forskellig levevis, nogle er kulstof-autotrofe, hvilket vil sige, de danner organisk materiale udfra uorganisk materiale som kuldioxid, forskellige gødningssalte og vand. Artsantallet bakterier i denne gruppe er ikke ret stor, men de spiller en meget stor rolle for græssets ernæring ved bl.a. at omdanne ammoniumsalt til nitrater, svovl og sulfider til sulfater. Andre bakterier er kulstof-heterotrofe, hvilket vil sige, de kræver tilførsel af organisk materiale for at kunne overleve. Alger er mikroskopiske organismer, der lever i vækstlaget og på vækstlagets overflade. Når de vokser på vækstlagets overflade, kan de danne organisk materiale ved lys og alm. fotosyntese ligesom de grønne planter, til vækst kræver de kvælstof og andre gødningsstoffer ligesom græsset. På vandlidende greens med begrænset lysadgang kan algerne i overfladen danne en meget tæt belægning, der stedvis giver anaerobiske forhold og reduceret plantebestand. Under vækstlagets overflade, hvor lyset ikke trænger ned, lever algerne som saprofyter og ernærer sig kulstof-heterotroft på præcis samme måde som svampe og de fleste bakterier. Mikroorganismernes vækst og omsætning af organisk materiale Kulstof er det element, som anvendes af mikroorganismerne som energikilde og næring i største mængde. Mikroorganismernes vækst og livsfunktioner er derfor nøje knyttet til omdannelsen af organisk materiale i vækstlag og filtlag. Dette materiale er en kemisk blanding af forskellige kulhydrater som cellulose, hemicellulose og opløselige kulhydrater, lignin, fedtstof og proteiner. Disse stoffer medgår til syntese af de organiske stoffer, hvoraf mi- kroorganismerne består. De fleste mikroorganismer ånder aerobt ved luftens ilt. Herved iltes de organiske forbindelser og omdannes til kuldioxyd, vand og forskellige uorganiske salte. Ved iltningen udløses den energi, som mikroorganismerne dels forbruger til optagelse af næring og til opbygning af nyt levende organisk materiale, hvor af mikroorganismerne består samtidig forekommer der en varmeudvikling. Stofomsætningen i organisk materiale og i filtlaget foregår efter følgende skema: Dødt organisk stof + ilt + biomasse + enzymer ------ levende organisk stof + kuldioxyd ? vand + diverse gødningssalte + organisk rest + energi. Mange mikroorganismer i biomassen kan ånde anaerobt uden luftens ilt. På vandlidende greens eller på greens med konstant fugtigt filtlag, hvor ilten holdes borte fra vækstlagets poresystem kan mange mikroorganismer reducere og bruge ilten i iltrige kemiske forbindelser som energikilde. Nitrat vil reduceres til nitrit og senere til luftformig kvælstof, sulfat reduceres til sulfid, som igen reduceres til svovlbrinte og evt. til Black-layer, mangan-oxyd reduceres til manganoforbindelser, ferri-ooxyd til ferroforbindelser. Alle disse processer foregår hurtigere ved høj jordtemperatur og når der er komposterbart materiale tilstede. Alle de dannede stoffer er giftige for græsset. Under anaerobe forhold kan kun delvist omsatte organiske forbindelser som mælkesyre, eddikesyre, smørsyre, acetaldehyd m.fl. ophobes i vækstlaget som giftige forbindelser. Der kan endvidere dannes luftarter som methan, svovlbrinte, ethylen og ammoniak, der alle er giftige for græsset. Det organiske materiale i vækstlaget bliver gjort tilgængeligt ved hjælp af de enzymer, som udskilles af mikrofloraen. De enkelte enzymer benævnes efter de stoffer, de virker på. Cellulase, der produceres af såvel svampe som bakterier, omdanner cellulose som er et polysaccarid til vandopløselige kulhydrater (di- og monosaccarider). Urease er et andet enzym, som danner kvælstof ved hydrolyse af urea (amidkvælstof ). Hydrolyse er en proces, der foregår under optagning af vand og ved passende høj temperatur. Ved processen omdannes urea først til ammoniumcarbonat, som får Rt til at stige, herved dannes ammoniak. Ligevægten mellem ammoniuminoner og det frie ammoniak i jordvæsken varierer med stigende Rt, og kan forskydes, så der dannes endnu mere ammoniak. Kombinationen af højt Rt og fri ammoniak giver dårlige vækstbetingelser for en del af mikrofloraen. Der kan opstå en ammoniakforgiftning selv ved tilstedeværelse af små mængder ammonium. Ved den videre iltning af ammonium kan der opstå en nitritforgiftning, som hæmmer græssets vækst, svider græsset eller slår græsset ihjel. Ved anvendelse på greens med stort filtindhold ved højt Rt og høj temperatur vil Urea ifølge foreliggende litteratur give stort kvælstoftab. Alle omsætninger og nedbrydning af organisk materiale der foregår ved hjælp af vækstlagets biomasse er temperaturafhængige. Der er ikke større aktivitet i vækstlagets biomasse, før jordtemperaturen når op på mindst 8-10 grader celsius. Med stigende temperatur øges mikrofloraens aktivitet og omsætningen af organisk materiale. Da de aerobe mikroorganismer behøver atmosfærisk ilt til ånding og respiration, vil kravet til ilt og luft også være størst i sommertiden og dermed vil kravet til luftning af greens også være størst i sommertiden. Foruden kulstof kræver mikrofloraen også tilførsel af kvælstof, fosfor og svovl til syntese af de aminosyrer, proteiner, nucleotider og vitaminer som mikroorganismerne består af. Kvælstof forekommer i vækstlaget i forskellige iltningsstadier, som alle kan anvendes af de forskellige mikroorganismer. Den foretrukne kvælstofforbindelse synes at være ammonium, hvilket ikke er overraskende, eftersom det er i denne forbindelse, kvælstof indgår i det organiske materiale. Nitrat anvendes også, især af mange alger og svampe. Foruden kvælstof kræver mikrofloraen også tilførsel af inorganisk fosfor i passende mængder for at have effektiv vækst. Fosfor medgår til dannelse af forskellige nucleotider og nucleinsyrer. Mikroorganismerne kræver tilførsel af svovl, som indgår i mikroorganismernes aminosyrer og i forskellige vitaminer, de fleste mikroorganismer optager svovl som sulfater ligesom græsset. Gødningsstoffer som kalium, magnesium, calcium kræves kun i mindre mængder. 32 << Greenkeeperen >> 3 2009 <<
Download PDF fil