>> Sneskimmel << Artikel Når luftfugtigheden er tilstrækkelig høj som under sne, dækkes græsset af et gråhvidt vatlignende mycelium. Udsættes myceliet for sollys udvikler der sig små bananformede rosa sporer (konidiesporer), der giver angrebet et laksefarvet skær (figur 2). Efter sneen er smeltet i foråret og angrebet tørret op fremstår angrebet som et papiragtigt lag. Normalt dræbes hjerteskuddet ikke og området vil regenerere i takt med at temperaturen stiger, eller enårig rapgræs vil spire fra frø i jorden. Svampen Microdochium nivale (tidligere også kaldet Fusarium nivale og Gerlachia nivale) giver sygdommen. De laksefarvede konidiesporer kan kun ses i mikroskop og bruges til at identificere svampen (figur 3). Svampen overlever i filtlaget og i inficeret plantemateriale. Når det begynder at blive mere fugtigt og med temperaturer på 0-150C kan svampen inficere friske blade enten ved hyfer fra et inficeret blad eller ved at en sporer spirer. I begyndelsen udvikler gen. Modsat giver en utilstrækkelig dræning eller langt græs, der presses sammen, ekstra fugtighed til gunst for svampen. Blødt sukkulent plantevæv som efter rigelig gødskning med kvælstof er let at angribe for svampen. Et fornuftigt indhold af kalium i plantevævet undertrykker udviklingen af sygdommen. Modtagelige græsser Enårig rapgræs er den mest modtagelige og er den der angribes ført, når den er til stede i bestanden, men også sorter af de forskellige hvener kan have en relativ høj modtagelighed. Alle arter vil kunne angribes under ugunstige forhold. Den nordiske sortsafprøvning har vist, at der er stor forskel på de forskellige sorter inden for hver art. Fra praksis er det kendt, at sorter der angribes i renbestand står sunde, når de optræder i blandinger. Kemisk bekæmpelse Der er endnu ikke udviklet biologiske midler til effektiv kontrol af senskimmel, men der arbejdes med det i bl.a. Sverige og Alaska. Figur 3: De bananformede konidiesporer af sneskimmel, der kan ses i mikroskop. Foto T.A. Tousson og P.E. Nelson. Figur 4: Billede fra Norge efter krybende hvene har været snedækket. Bemærk det papiragtige udseende af græsset. Foto A. Tronsmo. svampen sig langsomt og er derfor svær at opdage, men i takt med at temperaturen falder og luftfugtigheden stiger kan svampen sprede sig hurtigt. Når bladmassen tørre op i varmere solrige perioder bliver svampen inaktiv. Det er let at sprede svampen med redskaber, fodtøj mv. I princippet kan svampen vokse lige fra – 6 til 28o i laboratoriet, men den gør størst skade i praksis fra 1 til 3oC. Ved de lave temperaturer møder sneskimmel-svampen kun meget lidt konkurrence fra de mange naturlige nyttesvampe. Forhold der begunstiger svampen Sygdomsangrebene er mest alvorlige på greens med meget filt (holder på fugten) og når græsset vokser langsomt (under 8oC) eller er i dvale. Tåge, småregn og vekslende sne, tø og frost favoriserer spredningen af svampen. Det er specielt farligt, når der kommer sne på en ikke frossen jord. Så snart fugtigheden er lav stopper sprednin- Kemisk bekæmpelse kan være effektiv, hvis man sprøjter med Folicur EC 250 når græsvæksten stopper først/midt i november. På udsatte greens, det vil sige de med høj bestand af enårig rapgræs, ligger i både skygge og læ, har dårlig dræning, et kraftigt filtlag og har været gødsket uændret med N i efteråret, skal sprøjtningen gentages i december og måske igen med udgangen af vinteren. Husk at være kritisk og kun sprøjte når det er nødvendigt. Vi kan i Danmark kun bruge et svampemiddel. Der er derfor stor risiko for at opbygge resistens, men ved at være omhyggelig med forebyggelse kan angreb næsten undgås. Blev bragt første gang i Gressforum 2, Norge, 2005 Greenkeeperen >> 4 2009 << >> 43
Download PDF fil