Artikel Sneskimmel – Den alvorligste sygdom på golfgreens Af Arne Tronsmo & Anne Marte Tronsmo, Ås Norge · Dansk redigering af Asbjørn Nyholt, hortonom Den alvorligste svampesygdom på greens her hjemme er sneskim- mel (Microdochium nivale). På engelsk kalder man den pink snow mould eller også Fusarium patch, når svampen optræder, uden der har været snedække. Svampen kan angribe alle de græsarter vi bruger på greens, men der er stor forskel i modtageligheden både mellem arter og sorter. Symptomer Sygdommen viser sig som cirkulære pletter med hvidt til rosa mycelium i græsset efter længere tid med fugtigt og koldt vejr eller snedække (figur 1). Det første man ser, er 2-5 cm store vanddrukne pletter, der hurtigt skifter farve fra orange-brun til mørkrødbrun til lys grå. I det sene efterår ser man typisk at den centrale del af pletten bliver blegere i farven og får en mere slimet karakter, mens randen forsat vil være mørkebrun så længe svampen er aktiv. Pletterne stopper typisk når de har en diameter på ca. 20 cm, men de kan blive langt større eller vokse sammen til sammenhængende plamager. Figur 1: Ved høj luftfugtighed og koldt vejr udvikler, der sig et hvidt mycelium med laksefarvede sporer. Foto A. Tronsmo. Figur 2: De laksefarvede sporer af sneskimmel på blade af krybende hvene. Foto J.E. Kaminski. Tips til forebyggelse af angreb Følgende tiltag reducerer muligheden for angreb af sneskimmel: · Græsbestand af sundt kulturgræs, med et minimum af enårig rapgræs. · Et rigt mikroliv i vækstlaget. · Effektiv kontrol af filt. · Hold et Rt i vækstlaget på ikke over 6,5. · God dræning af både vækstlag og overflade. · Skru langt ned for tilførslen af kvælstof i sensommer/ efterår. · Undgå svovlmangel ved at udbringe f.eks. jernsulfat. · Minimer tiden bladene står fugtige, træk duggen af og luk vandingsanlægget ned. · Undgå skygge fra træer i efteråret. · Sikre en god vindbevægelse hen over greens. · Ved synlige angreb skal den angrebne green klippes til sidst og klipperen vaskes. · Sæt klippehøjden op med ca. 40 % · Luft greenen og lad gerne hullerne stå åbne hen over vin- teren. · Ved langvarig sne- eller isdække kan du med fordel hjælpe til med at få det massive ’låg’ fjernet/perforeret. 42 << Greenkeeperen >> 4 2009 <<
Download PDF fil