>> Så kom vinteren << Artikel hullerne. Har man ikke resurser til denne håndsåning, bør man blot topdresse og vente med den grundige eftersåning til jorden er blevet varm. Her lægges frøet i jorden ved propning, pigvalse eller lign. Ofte vil græsset og især rødsvingel ikke være helt dødt, men skyde igen, når varmen kommer. Her vil topdressing skabe en jævn putteflade indtil dette sker. Gødning – hvor meget og hvornår? For igen ikke at skubbe den enårige i gang før hvener og rødsvingel, bør man være meget tilbageholdende med udbringning af kvælstof, indtil jorden er varmet op. Selvom greens overvejende består af enårig rapgræs, vil man fremme de små fine enårige (flerårige typer) ved at vente. For hurtigt at få greens til at se lidt fiske og grønne ud, kan man med fordel udbringe en blanding af jern og magnesium sammen med kvælstof svarende til 2 kg/ hektar. Den lille mængde N vil ikke sætte væksten i gang, men øge effekten af Mg og Fe, da der skal være lidt tilgængeligt N for at opbygge grønkorn i bladene. Bedste effekt opnås ved sprøjtning, men kan også udbringes som Lawnsand eller iblandet topdressing. Når jordtemperaturen er kommet op i nærheden af 10 grader udbringes den første egentlige gødning. Her viser erfaring fra flere forsøg at uanset om hvor meget det totale årsforbrug af N er, skal der ca. udbringes 20 kg N pr. hektar første gang for at få græsset rigtig i gang. Hvis der anvendes organisk eller slowrelaese gødninger, skal de indeholde 20 kg N/hektar, som er hurtig tilgængeligt, helst i form af ammonium. Vanding Græs udskifter rodnettet hvert år og det sker først og fremmest i foråret. Derfor er det vigtigt fra det tidlige forår at lade greens tørre godt ud mellem vandingerne, hvis man ønsker et dybt og forgrenet rodnet til sommer. Hvis greens er konstant fugtige bliver græsset dovent og udvikler ikke rodnettet, men bruger i stedet energien på topvækst. Hvis der er eftersået, skal man selvfølgelig sikre denne spiring, men fugtighed til frøet er normalt ikke noget problem i det kølige forår, hvor der skabes dug om natten. Klipning Som udgangspunkt vil en klipning her i det tidlige forår, være med til at få green hurtigere i gang, samtidig med at det naturligvis pynter meget. Hvis der har været varmt under sneen har græsset sikkert groet, eller der kan være gule og døde bladspidser. Ved at klippe græsset undgår man, at græsset skygger en smule for sig selv og derved hæmmer skudtætheden og fotosyntesen. Den anbefalede klippehøjde er ca. 1-1,5 mm højere end normal sommerhøjde og har man groomer, kan den med fordel anvendes blot den står meget overfladisk. På mange baner vil der dog ofte være både for vådt og blødt til at køre med triplex klippere, og man risikerer at gøre mere skade end gavn. Alle burde have en singelklipper stående til de første klipninger, men i disse krisetider er det selvfølgelig en luksus. Omvendt har næsten alle klubber meget stor fokus på åbning af greens i foråret og her kan en singelklipper gøre en forskel. Kære greenkeeper: Har vinteren også været hård ved dit golfanlæg - så tænk i grønne baner.! Vores nye bindemiddel “Vegecol” er plantebaseret og 100 % vegetabilsk. Men ikke nok med det - Vegecol er også transparent. Det betyder, at du får helt nye muligheder for at udnytte farverne i vores stenbelægninger til flotte arkitektoniske løsninger. Samtidig undgår du støvproblemer, skyllerender, løse sten og grus i græsset - og meget andet bøvl og vedligeholdelse. Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på n Stier n Pladser n Køreveje n P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende. DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK KVALITET – OG TID TIL OMHU Greenkeeperen >> 1 2010 << >> 63
Download PDF fil