Artikel Tema Klima, miljø & golf Så kom vinteren Hvordan startes greens bedst op efter vinteren? Undgå panik Af Jacob Arnkvist, Chefgreenkeeper Lyngbygaard Golf Center Uanset hvordan greens ser ud her i marts, skal man gå i gang med stor omtanke og aldrig på den aggressive måde. Forsøger man at forcere væksten, opnår man blot at få mere enårig rapgræs. Målet med denne artikel er at sammenfatte lidt teori og praktisk erfaring omkring forårsopstart af greens. Var der varmt under sneen? Mange har sikket gået hen over vinteren og tænkt på, hvordan mon greens har det under sneen? Her i skrivende stund den 18. februar, er der stadig ingen udsigt til vedvarende tøvejr. Alt afhænger i høj grad af, om der har været plusgrader under sneen, der vil fremme sneskimmel. Svampen trives godt ved høj luftfugtighed og temperaturer mellem 0-2 grader, og vil ved tykt snelag have haft gode betingelser for at udvikle sig. Ligeledes har temperaturer på + siden øget respirationen (ånding), så græsset har tæret kraftigt på oplagsnæringen og dermed svækket planterne. Der vil uden tvivl være stor forskel på omfanget af skader, alt efter hvor man er placeret i landet og dermed lokale vejrforhold og snemængder. Når det er sagt, vil alle formenligt kunne se et resultat af hvilken sundhedstilstand greens var i, før sneen kom. Isbrand Vores nordlige naboer kender til fænomenet isbrand. Hvor det er tøvejr om dagen og frost om natten, smelter sneen langsomt og man risikerer at få greenen dækket af et lag is. Det farlige ved denne situation er, at isen virker som et forstørrelsesglas. Der bliver varmt under isen og isen lukker fuldstændig for luftskifte til græsset. Græsset bliver svedet af eller dør helt, deraf navnet isbrand. Opstår denne situation bør man forsøge at slå hul i isen eller køre en mørk topdressing ud, som øger opvarmning af isen så den smelter hurtigere. Undertegnede håber i skrivende stund på, at isbrand stadig kun er noget, man oplever hos vores nordlige nabolande. Svampeskader – hvad gør man? Mange forsøg har vist, at vores kulturgræsser kun gror og spirer langsomt før jordtemperaturen kommer op omkring et gennemsnit på 10 grader. Derimod starter enårig rapgræs spiring og vækst ved lavere temperaturer, og er i det hele taget mere aggressiv i det kolde forår end kulturgræs. Derfor skal man undgå fristelsen til at fjerne det døde lag af græs og svamp ved vertikalskæring mm, da der er stor risiko for, ved at rode i jorden, at bringe enårig rapgræs til spiring. Det optimale man kan gøre ved kraftige svampeskader er, at opblande græsfrø i topdress som lægges i hullerne. På denne måde sikrer man at frøet ligger i flere dybder og man undgår at begrave frøet, så det ikke spirer. Det er ved de lave temperaturer vigtigt, at der ikke spares på frøet, da spireprocenten vil være meget dårlig. Når det er gjort, kan hele greenen topdresses normalt, hvis det er mulig at køre på den. Til sidst slæbes den over med slæbenet, aldrig børste, da den trækker sandet op af 62 << Greenkeeperen >> 1 2010 <<
Del
Print
Download PDF fil
