temA klimA, miljø & Golf Turfgrass.dk – Succesfuldt samarbejde giver bedre golf- og fodboldbaner Af Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union Artikel Det er nu over tre år siden at Danmarks største græsportal ”Turf- grass.dk”, blev lanceret ved et stort seminar på forskningscenter Flakkebjerg d. 21. september 2006. Projektet blev igangsat i slutningen af 2005, hvor forskningsinstitutioner, skoler og forskellige interesseorganisationer blev enige om at støtte op omkring Turfgrass.dk. Formålet med Turfgrass.dk var at samle alt materiale omkring græspleje og gøre dette tilgængeligt ét sted til glæde for underviserne og deres elever. Turfgrass. dk skulle kort sagt, være et konkret og let tilgængelig værktøj for at opnå en endnu bedre uddannelse af greenkeepere, groundsmen og anlægsgartnere. Resultatet i sidste ende skulle være en bedre og mere bæredygtig græspleje. Resultatet er i dag, at indholdet i dag på Turfgrass.dk omfatter al tilgængelig nordisk viden om pleje af golf- og fodboldbaner, herunder specielt den nyeste viden om gødningstilførsel, bekæmpelse af ukrudt og skadedyr og meget mere. Det er også på Turfgrass.dk, at man kan følge med i de nyeste forskningsprojekter på området, herunder udvikling på forsøgsgreenen på Sydsjællands Golfklub. Hvem søger for indholdet? Da Turfgrass.dk var etableret blev der nedsat en redaktionsgruppe med deltagere fra DGU, DBU, Greenkeeperforeningen, Danske Anlægsgartnere, Selandia, Skov og Landskab samt Århus Universitet. Redaktionsgruppens arbejde har siden starten bestået i at sikre Turfgrass.dk´s fortsatte drift og udvikling samt at indsamle og kontrollere det relevante materiale der fandtes omkring græspleje. Webmaster-funktionen har i alle tre år været varetaget af Århus Universitet. Der har været meget arbejde forbundet med at samle den relevante information, men efter tre år syntes Turfgrass.dk nu at have opnået en størrelse og et omfang, der gør det relevant at evaluere projektet relevans og succes. Turfgrass.dk er en succes Efter en kort introduktionsfase, har Turfgrass.dk nu i gennemsnit ca. 1000 besøgende hver eneste måned, hvilket må siges at være rigtig flot. Det er ikke kun besøgende fra Danmark, men også de øvrige nordiske lande har fået øjnene op for Turfgrass.dk. Det har vist sig, at især billedarkivet og de små videoklip er noget af det, som flest har søgt efter, hvilket fortæller meget om den formidlingsmæssige opgave som Turfgrass.dk også er med til at løse. Fremtiden? Der er i 2009 iværksat et struktureret samarbejde omkring udannelsen af greenkeepere, groundsmen og anlægsgartnere. Samarbejdet betyder at alle parter jævnligt mødes og til stadighed forbedre uddannelsesmulighederne og sikrer at viden på området bliver tilgængelig for alle. Det er netop i den forbindelse at Turfgrass.dk har sin store berettigelse som et samlende sted for al viden. Der er fortsat en stor opbakning til Turfgrass.dk og det er håbet, at samtlige parter, også i fremtiden, fortsat vil støtte op om dette fælles projekt, der vil sikre en udvikling baseret på viden og erfaring. Yderligere oplysninger kontakt venligst Banechef Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 4040 9102. Greenkeeperen >> 1 2010 << >> 39
Download PDF fil