Nyt svampemiddel i værktøjskassen Af Thomas Jepsen Den danske golfbranche har i mange år ønsket et kontaktmiddel, der kan bruges i kampen mod sneskimmel – og nu er det her! Den 16. september 2014 modtog Dansk Golf Union besked fra Miljøstyrelsen om, at de havde godkendt Switch 62,5 WG til mindre anvendelse på golfbaner mod sneskimmel. Tilbage i 2011-12 foretog Aarhus Universitet på vegne af Dansk Golf Union en test af Switch 62,5 WG, Medallion TL og Proline EC 250 overfor sneskimmel. Forsøgene blev udført på Sydsjællands Golfklub og viste, at alle tre midler har en høj virkningsgrad ift. at kontrollere sneskimmel. Der var ikke nogen signifikant forskel på effekten mellem de tre produkter. På baggrund af forsøgene søgte Dansk Golf Union derfor godkendelse til mindre anvendelse på Switch og Proline. Der kan kun søges om tilladelse til mindre anvendelse på midler, som er godkendt i Danmark indenfor andre brancher, hvorfor der ikke blev søgt på Medallion. Tilladelsen på Proline kom et år efter ansøgningen, mens Switch blev afvist. Den primære årsag til afvisningen var, at producenten ville søge godkendelse i Danmark på Medallion og dermed ville Switch være overflødig. Det hører her med til historien, at begge midler bruger aktivstoffet fludioxonil til at bekæmpe sneskimmel. I starten af 2014 kunne det konstateres, at en ansøgning af Medallion var blevet afvist, hvorfor Dansk Golf Union vurderede, at der var et behov for at genansøge på Switch. Da vi på daværende tidspunkt kun havde Folicur og Proline, kunne vi i 2015 stå med blot et enkelt middel tilbage, da Folicur udløber i 2015. Hvad kan Switch Switch er et kontaktmiddel, som effektivt kan behandle sneskimmel i det øjeblik, at sygdommen identificeres. Switch har ydermere de fordele: ● at det kan bruges effektivt ved lavere temperaturer – også under 6 grader ● at det har en længere virkningsperiode end både Folicur og Proline Belastningen af miljø og sundhed for Switch er højere end for Proline. Ved godkendt dosering er belastningen: ● Switch: 0,769 PBI/ha (Godkendt dosering: 1 kg/ha) ● Proline: 0,370 PBI/ha (Godkendt dosering: 0,8 l/ha) ● Folicur: 0,767 PBI/ha (Godkendt dosering: 1 l/ha) Af ovenstående ses det, at Folicur og Switch har stort set samme belastning ved godkendt dosering. Vær i øvrigt opmærksom på, at Switch i henhold til brugsanvisningen kun må udbringes én gang pr. sæson. Strategisk behandling Den umiddelbare brug af svampemiddel i kampen mod sneskimmel på danske golf greens må
Download PDF fil