> > R ø d s v i n g e l s o r t e r s k o n k u rr e n c e e v n e o v e r f o r e n å r i g r a p g r æ s < < A r t i k e l Figur 1: Ændring i propstørrelse 2008-2010 med slid. 2008 Lsd 6.31; 2009 Lsd 11.78; 2010 Lsd 19.69. konkurrencekraften. Den tilførte kvælstofmængde er reelt for høj til rødsvingel og bør have været til fordel på enårig rapgræs. Der har ikke været skader af betydning efter vinteren 2009/10, så forskellene skyldes ikke udefra kommende faktorer. I figur 2 er vist ændringerne i propstørrelse uden slid. Sorterne er her tættere grupperet og viser alle et nogenlunde parallelt fald i areal. Der er dog her en tendens til at sorter med korte udløbere igen har de mindste propstørrelser. En del af disse propper er nedbrudt til en fordybning med enkelte spredte skud af enårig rapgræs og ville sandsynligvis være forsvundet helt hvis forsøget var fortsat. Tæthed. Ændringer i antal skud I figur 3 er vist ændringerne i skudantal efter de to slidperioder. Se Greenkeeperen No3 2009 for metodik. Forløbet for de to typer rødsvingel er næsten ens. For et par af sorterne DP 77-9717 og DP 77-3220 er kurverne næsten vandrette, dvs. stort set ingen reduktion i skudantal. I begge optællinger har gruppen med korte udløbere i gennemsnit haft 2-3 skud mere pr prop end gruppe uden udløbere. DP 77-9717 synes at være en mellemtype. Der er sikre forskelle mellem sorterne i skudantal. Nogle sorter tyndes kraftigere af slid end andre. Greenkeeperen >> 3 2010 << Figur 2: Ændring af propstørrelse 2008-2010 uden slid. 2008 Lsd 8.63; 2009 Lsd 15.10; 2010 Lsd 16.77. Figur 3: Reduktion i antal skud fra 2008 til 2009 med slid. 2008 Lsd 2.15; 2009 lsd 4.04. >> 45
Download PDF fil