Artikel Tema Klima, miljø & golf Konsekvenserne af en påkørselsskade i dag ses først om mange år – Græsslåning og træer på golfbaner Af Iben M. Thomsen og Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Træerne på golfbanen har stor spille-, na- gælder både solitære træer og grupper af tur- og landskabsmæssig betydning, og de træer. Ofte vil man søge at bevare større fleste golfspillere sætter stor pris på deres eksisterende træer eller trærækker, men tilstedeværelse. Tidligere har vores bane- der plantes også mange nye træer. pleje primært været fokuseret på græsset, I den forbindelse bør man være klar men der kan være store økonomiske og over, at græsslåning er en af træernes vær- spillemæssige omkostninger forbundet ste fjender. I sin artikel i sidste nummer af med at negligere træplejen. Greenkeeperen gjorde Svend Andersen på En af de største trusler mod træer på glimrende vis opmærksom på problemet, golfbaner er påkørselsskader i forbindelse men emnet fortjener en lidt mere indgå- med græsslåning og anden mekanisk pleje. ende behandling. Det kan derfor være en god idé at beskytte træerne. Barken beskytter Græsslåning er en meget væsentlig del Træers bark svarer på en måde til menne- af plejen på en golfbane. Det gælder ikke skers hud, men der er et par vigtige for- kun greens og fairways, men også rough- skelle. Barken beskytter ligesom hud mod og semirough-arealerne. På nogle baner infektioner, men heling af sår sker på vidt slås disse områder ikke særlig ofte. På forskellig måde. Ofte opfattes barken som andre baner er der et ønske fra spillerne et sammenhængende væv med et vækstlag eller banearkitekten om, at plantevæksten (kambium) inderst og de døde korkceller holdes nede i et lavt niveau, som gør det yderst. muligt at finde vildfarne bolde. Dette in- I virkeligheden har bark to vækstlag, debærer en hyppig klipning. det vigtigste er vedkambiet, som danner Ved anlæg af golfbaner er træer nogle vedceller indad og sivæv udad. I veddet landskabeligt vigtige elementer men så sker transporten af vand og næringsstof- sandelig også et vigtigt spilstyren- Figur 1: Sårheling hos træer foregår fra siden, hvor kallus vokser de element. Det ind over såret. Det forhindrer ikke vedndbrydende svampe i at angribe imens, her honningsvampens sorte rhizomorfer. a b fer fra rødderne op i kronen, og i sivævet transporteres energi i form af fotosynteseprodukter fra kronen og ned i rødderne. Det er vedkambiet, som laver årringe og får træet til at blive tykkere. Det andet vækstlag ligger længere ude i barken og sørger for, at barkens omkreds forøges i takt med tykkelsesvæksten. Korkkambiets vækst bestemmer barkens udseende. Hvis det laver mange celler udad, bliver barken furet, som det kendes fra gamle egetræer. Sårheling Overfladiske sår i barken heles ved, at korkkambiet reparerer på skaden. Hvis såret har ødelagt dette vækstlag, kan de levende celler i sivævet danne et nyt korkkambium. Derfor giver skader i den yderste del af barken ikke så tit anledning til langvarige følger. Helt anderledes er det, hvis såret er så dybt, at vedkambiet bliver ødelagt. Hvis veddet er blotlagt, er der ingen levende celler til at danne et nyt kambium. I stedet reagerer træet ved at lave sårheling fra siden og ind mod midten af såret. Dette kan ses som to tykke volde (kallus) på hver side af et sår (figur 1 a og b). Først når de to kallusrande mødes og vokser sammen, har træet overvundet skaden. Dette kan tage mange år, hvis såret er stort. 10 << Konsekvensen af sår Der er forskellige konsekvenser af sår for store og små træer. For ældre træer er problemet ofte, at sår giver adgang for vednedbrydende svampe. På langt sigt kan det betyde, at træet bliver ustabilt og farligt for omgivelserne. Specielt når højtliggende rødder eller bunden af stammen påkøres af maskiner, ser vi svampeangreb, som kan blive fatale for træet (figur 2). Greenkeeperen >> 1 2010 << Foto: Oliver Bühler Foto Simon Skov
Download PDF fil