Artikel >> Hvor meget vand bruger græsset ? << overraskede igen ved at have en tendens til visuelt at lade sig påvirke mere ved tørke end almindelig hvene og krybende hvene. Alt i alt gav det første år i projektet overraskende resultater i forhold til rødsvingel med et stort vandforbrug og ringe tørketolerance, forhold der skal undersøges nærmere her i 2010. Foreløbig konklusion STERFs vandingsprojekt er ikke engang halvvejs i projektperioden, resultaterne er naturligvis foreløbige: · Græsserne har mere end dobbelt så stort vandforbrug, hvis de dagligt vandes op til markkapacitet end ved moderat tørkestres. Det gælder både for green og fairway. Det vil dog være en vandingsstrategi, forskerne ikke vil anbefale i praksis, da det vil give en dårlig rodudvikling, meget filt og fare for udvaskning af næringsstoffer. · Specielt hundehvene, men også krybende hvene, havde et mindre vandforbrug end rødsvingel og almindelig hvene. Ved rigelig adgang til vand var forholdet udtalt, men tendensen var den samme ved moderat tørkestres. · Tilvæksten var i gennemsnit 22 % lavere ved moderat tørkestres end ved fri adgang til vand. Den lavere tilvækst var mest udtalt for rødsvingel og almindelig hvene og mindre for krybende hvene og hundehvene. · Hundehvene kvitterede for moderat tørkestres ved et bedre helhedsindtryk, mens rødsvingel led overraskende meget under tørkestres. Kilder: DaCosta, M. & Huang, B. 2006. Minimum water requirements for creeping, colonial and velvet bentgrass under fairway conditions. Crop Science 46: 81-89. William, D.W., Powell, A.J., Dougherty, C.T. & Vincelli, P. 1998. Separation and qualification of the sporces of dew on creeping bentgrass. Crop Science 38: 1613-1617. Vandingsanlæg Automatiske vandingsanlæg som Rainbird bestemmer vandingsbehovet ud fra registreringer fra den opsatte vejrstation. Programmet tager udgangspunkt i en ET0-værdi (en standard evapotranspiration). Denne forudsigelse af vandingsbehovet er ens for alle græsarter og alle græsarealer (green og fairway). Systemet er opbygget, så det kan tilpasses den enkelte græsart eller klippehøjde ved at gange ET0-værdien med en Kc (Crop eller afgrøde koefficient). Forsøgene med vandingsbehov skal danne grundlaget for at tilpasse Kc til de aktuelle forhold. I figur 5 er tre forskellige vandingsstrategier skitseret: Daglig vanding (røde kurve) fører til ubegrænset vandtilgang. Det er dog ikke en vandingsstrategi forskerne vil anbefale, da det vil give en dårlig rodudvikling, meget filt og fare for udvaskning af næringsstoffer. Ved gennemvanding ved tørke (blå kurve) og underskudsvanding (den grønne kurve) vil der oftest være underskud af vand i rodzonen og dermed ligene forsøgsleddet med moderat tørkestres. Teorien bag underskudsvanding er tidligere beskrevet i Greenkeeperen nr. 3, 2008 i artiklen Vandingsstrategi. Figur 5: Skematisk fremstilling af de tre vandingsstrategier. De foreløbige anbefalinger fra Norge er at justere Kc på følgende måde til greens: Kc = 1,0 for rødsvingel og alm. hvene, det vil sige ingen behov for justeringer. Kc = 0,9 for krybende hvene, skal vandes lidt mindre end standarden. Kc = 0,8 for hundehvene, har det laveste vandingsbehov. 14 << Greenkeeperen >> 2 2010 <<
Download PDF fil