A rtikel >> O ptimer dit klip af golfgreens << Net P Turfgrass Photosynthetic Efficiency 150 100 50 6 AM Cool season turf Turfgrass stress 12 PM Time 6 PM Figur 2: Fotosyntese produktionens variation over dagen (Sorochan, 2008). På Furesø Golfklub i Danmark ændrede man midt i sæsonen (juli) 2009 radikalt på sin klippestrategi. Klippehøjden blev gennem den resterende sæson bibeholdt i 6 mm. Man klippede weekender med triplexklippere, og tirsdag og torsdag med singleklipper. Man-, ons- og fredag blev greens tromlet. I tabel 1ses stimpmeterværdier i perioden sammenlignet med en bane med konventionelt klip (Helsingør). Der er flere faktorer der spiller ind på stimpmeterværdien, men tabellen antyder at den ændrede praksis ikke har forringet hurtigheden af greens. Iflg. Thomas Pihl, chefgreenkeeper er man overordentlig tilfreds. Den samlet spillekvalitet er højnet på greens. Der er besparelser på brændstof og sliddele, og han mener at der også er en gevinst på greensplanternes generelle fysiologiske trivsel. Single- eller triplexklip? Valget mellem single- og triplexklipper er ofte, før man tænker klippe-kvalitet og teknik, et spørgsmål om resurser og økonomi. Der er almindeligvis enighed om at begge typer klippere laver et godt stykke arbejde, forudsat de arbejder til deres potentiale. Triplexklipperen er som sagt hurtigere til at klippe en golfgreen. Omvendt er slitagen i greensområdet og æresrunden til enhver tid mere skånsomt, når klippet af en singleklipper. De to redskaber efterlader også et forskelligt visuelt indtryk efter klip. De striber der forekommer efter klippeledenes ruller over græsset vil have forskellig Græs for golfbaner er et nordisk distancekursus med lærer og kursusdeltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: vækstfysiologi og forædlingsmateriale, vækstbeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt overvintringsstrategier for golfgræs. Tre centrale træf er kernen i kurset. En stor del består også i hjemmearbejde og projektarbejde i gruppe. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaring og muligheden for at skabe nye netværk for fremtiden. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint. bredde. Hvilket der er mest attraktivt er en subjektiv vurdering, der ikke angår hverken spille- eller klippekvalitet. Det faktiske klip af græssets blad, forudsat optimal indstilling, er ikke til at skelne imellem. Økonomi Er der økonomi i at foretage et vedvarende (tidskrævende) kvalitetsklip af en golfgreen? Hvis golfspilleren kan lide den golfgreen han spiller på, er chancerne for at han kommer igen, alt andet lige, større. Så alene af den årsag er et ordentlig greenklip økonomisk nødvendigt. Men der er også andre faktorer. Et optimalt klip af green vil også reducerer muligheden og mængden af sygdomsangreb på græsplanterne. Færre udgifter til fungicider og følgende generelt færre udgifter til andre vedligeholdelses procedure, såsom gødning, græsfrø, topdressing og mandskabstimer. Konklusion Greenkeepere må spørger sig selv: Gør vi nok ud af vores klip af green? Kan vi gribe tingene anderledes an? For at levere det bedste resultat kræves viden, forberedelser og måske ikke altid den mest effektive arbejdshandling, f. eks. at der singleklippes. Det tager lidt længere tid . og tid er penge. Kravene til greenkeeperen bliver stadig vanskeligere. Kunderne og medlemmerne, dvs. golfspillerne, stiller fortsat høje krav til kvaliteten af, ikke mindst, greens spillekvalitet, alt imens der strammes på miljørestriktioner og pålægges stadig større udgifter på vand og gødning. Det gør det pinedød nødvendigt, at man retter opmærksomheden på græsplanternes trivsel, og i det omfang det er muligt, at tilrette sin pleje mod sundere planter, der kan modstå skader som følge af fysiologisk misvækst og sygdomsskader. Det er ikke gjort ved ændret klippeadfærd alene, men som vi ser i eksemplet fra Furesø Golfklub, er det muligt ved ændret vaner, at opnå resultater uden at gå på kompromis med kvaliteten. Mere information om kommende kurser finder du på STERF’s hjemmeside. http://sterf.golf.se/extra/pod/?action=pod_show&id=95&module_instance=1 (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation). Er du interesseret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte: Nilla Nilsdotter-Linde, SLU, Nilla.Nilsdotter-Linde@vpe.slu.se eller Maria Strandberg, STERF, maria.strandberg@sgf.golf.se. Kilder Fry, J & Huang, B. 2004. Mowing. I: Applied turfgrass science and physiology. John Wiley & Sons, N.J. 193-197. Sorochan, J. 2008, Managing Turfgrass Stress. 70 << Greenkeeperen >> 3 2010 <<
Download PDF fil