F A G L I G T Forsøg på egen bane Forsøg på egen bane Karin Juul Hesselsøe, Faglærer – AMU-Nordjylland, Sandmoseskolen og Anne Mette Dahl Jensen, Senior rådgiver, Københavns Universitet I forbindelse med kurset: ”Avanceret pleje af golfbaner”, er der igangsat et antal demonstrationsforsøgsprojekter, hvor greenkeeperne selv undersøger og samler viden om miljøvenlige plejemetoder. Men hvad skal man være opmærksom på, når man laver registreringer og små forsøg på egen bane? Hvad SKAL man huske både før, under og efter og hvad må man under ingen omstændigheder glemme? Formålet med projekterne er at styrke viden og erfaringsudveksling, så anvendelsen af IPM øges Af og f.eks. forbruget af pesticider, vand og gødning på de danske golfbaner nedsættes. Det er især de skærpede krav fra Miljøstyrelsen om begrænsninger på anvendelsen af pesticider, som har gjort emnet her aktuelt. Desuden er der en stor nysgerrighed og en lyst til at prøve nye metoder/plejestrategier hos de deltagende greenkeepere. Som en af deltagerne sagde ved evalueringen af kurset: ”Du bliver jo aldrig klogere, hvis du ikke prøver noget nyt.” Projekterne tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger hos den enkelte greenkeeper og har f.eks. fokus på at reducere vandforbruget eller undersøge effekten af en specifik ukrudtsbekæmpelse. Før jeg går i gang I planlægningsfasen er det vigtigt med en holdningsbearbejdning både hos én selv og omverdenen: ”Kan jeg se mig selv gå rundt på banen med notesblok og lup?”, ”Hvad tænker kolleger og medlemmer?” Her er det vigtigt at være åben og informere om ens tanker og planer og derigennem få støtte og gode ideer fra kolleger, bestyrelse og klubbens medlemmer. Tal om det, skriv om det på klubbens hjemmeside og tag udgangspunkt i en aktuel problemstilling på banen, som alle kan engagere sig i. En stor forhindring når man overvejer forsøg på egen bane er TID. Har jeg tid? Hvordan får jeg tid? Når du som greenkeeper tænker godt efter - kan du så ikke forestille dig at det vil være ok i 1 eller 2 uger at reducere klippefrekvensen på fairways fra 3 til 2 gange, så der kan afsættes lidt tid til forsøg. Forsøg der i sidste ende jo kommer klubben til gode. Hvis du informerer omkring det og der ellers ikke er nogle turneringer, så er det nok de færreste spillere, der rent faktisk vil have noget imod det, hvis de ved, hvorfor tiden bruges på noget andet end klipning. Inden du går i gang, er det også vigtigt at beskrive dit projekt. Det indebærer f.eks. at få skrevet ned; hvad det er du vil undersøge, hvad du forventer, hvilke værktøjer og metoder du vil anvende (f.eks. type af bekæmpelsesmidler), hvordan det ser ud nu, etc. Det har stor betydning, at du har overvejet disse ting og det har stor betydning for, hvad det er du skal registrere på. Når måleparametre er valgt, er det rigtig vigtigt, at du går ud og registrerer disse parametre inden du igangsætter forsøget på det areal, hvor man nu har planlagt at forsøget skal foregå. Det kan f.eks. være mængden af ukrudt, filtlagets tykkelse etc. der skal registreres inden forsøget sættes i gang. Et forsøg har ingen værdi, hvis man ikke har foretaget målinger, inden man satte det i gang. Eksempel på registreringsskema for filttykkelse Dato Sted Parcel nr Vejret Green 1 A Green 1 B Green 1 c Behandling Prikning Vertikalskæring kontrol Tidspunkt for behandling Filtlagets tykkelse måling 1, måling 2, måling 3 44 Greenkeeperen // no. 2 2015
Del
Print
Download PDF fil
