F A G L I G T Nyt STERF-projekt Trygve S. Aamlid, Bioforsk Turfgrass Research Group, projektleder, Klaus Paaske, Århus Universitet (ansvarlig for det danske forsøg) og Karin Normann, Asbjørn Nyholt ApS (medlem af projektets referencegruppe). Nyt STERF-projekt: Induseret resistens mod Microdochium nivale (Rosa Sneskimmel) Af I et nyt STERF-projekt afprøves om sprøjtning med Civitas One, et mineralsk olieprodukt, kan gøre græs mindre modtageligt overfor Rosa sneskimmel. I Danmark er der udlagt forsøg på Sydsjællands Golfklub. Forsøget løber frem til 2017, men foreløbige bedømmelserne fra den forgangne vinter viser, at sprøjtning med Civitas gav lige så god kontrol mod sneskimmel som sprøjtning med svampemidlet Proline. Det er en kendt sag, at nogle græsarter og -sorter er mere sygdomsresistente end andre. Men sygdomsresistens er ikke noget entydigt begreb og i nogle tilfælde er resistensen afhængig af at blive ‘aktiveret’, omtrent som når man tænder for en lyskontakt. Et eksempel på en sådan ‘lyskontakt’ er den hærding som foregår ved temperaturer ned mod nul grader (og til dels lige under nul) før vinteren kommer. Hærdningen vil ikke bare gøre græsset mere tolerant overfor fysiske vinterskader, men også mere resistent overfor overvintringssvampe. I STERF-projektet ‘Induceret resistens mod Microdochium nivale’ undersøger vi en type resistens, som kan ‘aktiveres’ (induceres) ved at sprøjte med en såkalt ‘resistance elicitor’. På norsk og dansk kan vi måske sige ‘resistensfremkalder’. Det findes mange midler eller biostimulanter som påstås at at gøre græsset mere sygdomsresistent, men virkningsmekanismene er sjældent så godt dokumen- Kimplanter af hvene, som er sået med forskellig tæthed i glasrør i laboratoriet i Landvik, er klar til at blive smittet med sneskimmel (Microdochium nivale). Foto: Tatsiana Espevig. teret som for produktet ‘Civitas’, som vi arbejder med i dette STERF-projekt. Civitas Civitas er et mineralsk olieprodukt (isoparafin plus tilsætningsprodukter), som er udviklet af kemikeren Michael Fefer i det canadiske olieselskab Petro Canada. Michael har fortalt mig, at baggrunden for at udvikle Civitas var, at hans kone blev ‘revet med af økobølgen’ i 1990erne. Det indebar bl.a. at hun nedlagde forbud mod at bruge sprøjtemidler på græsplænen udenfor deres hus i Toronto. Det fik Michael til at begynde at eksperimentere – mest i fritiden – med nogle af de mineralske olieprodukter, som han til dagligt arbejdede med 54 Greenkeeperen // no. 2 2015
Download PDF fil