>> Bæredygtige golfBanedrift << Artikel Hvad er formålet med alle disse tal? Den endelige rapport vil blive offentliggjort om 2 år (i alt 5 års dataopsamling) efter en vurdering af hvilke nøgleparametre, det findes relevante for at kunne vurdere kvaliteten i relation til indsatsen af baneplejen . Herefter er missionen, at den nuværnde gruppe splitter sig op og hver deltager danner sin egen lokale gruppe. I dag er de deltagende klubber spredt over hele Holland og selv om Holland geografisk ikke er meget større end Jylland, så tager det rigtig lang tid at komme fra den ene del af landet til den anden på grund af trafikken. Derfor ønsker man at styrke samarbejdet regionalt. Det betyder ikke noget, hvilken type græs, man har på greens, da arbejdet er bygget op omkring dataindsamling. Hvad er den største forskel på de danske og de hollandske golfbaner med bæredygtig drift? · I store træk benyttes de samme de samme mængder kvælstof og plejetiltag, som på de danske golfbaner, der drives miljørigtigt. · Den største forskel er vandingsstrategien, hvor hollænderne anvender større mængder vand i den daglige pleje, hvilket gør det sværere for dem, at udkonkurrere enårig rapgræs. · I Holland drives udviklingen imod en mere miljøvenlig drift af frivillige, hvor det i I Danmark er det greenkeerne, der er frontløbere. · Flere af de hollandske baner anvendte vækstregulering, som blev bragt ud sammen med gødningen. Dette er ikke tilladt herhjemme og vel ikke særlig miljøvenligt. · Uddannelsen i Danmark er både længere og indeholdere flere fag sammenlignet med Holland, hvor man kan blive greenkeeper ved at deltage på kursus 1 dag om ugen i ½ år. Hvordan får man spredt budskabet? I starten troede bestyrelser og medlemmer i de deltagende golfklubber, at bæredygtige golfbaner betød nedgang i kvaliteten, men det har ikke vist sig at være tilfældet, tværtimod. Men det kræver både formidling og dialog med golfspillerne for at få dem til ændre holdning. Ifølge den hollandske erfagruppe, er det også vigtigt, at der er nogen, der kan overbevise både bestyrelserne, pro´erne og medlemmerne om bæredygtig golfbanedrift for det kommer ikke af sig selv. STERF-projekter – ny ansøgningsrunde den 1. oktober Deadline for ansøgninger bliver d. 1. december. 2010 og beslutning om tildeling af midler til de udvalgte projekter vil ske i februar 2011. STERF kræver, som en generel regel, at der skal være medfinanciering. Men hvis ovennævnte deadlines passer dårligt med andre deadlines for financiering, har STERF tidligere givet forhåndstilsagn således at en mulig med- finansiering kan søges. Demonstrationsanlæg bør inkluderes i forsøg. Projekter bør indeholde en referencegruppe af forskere, erfarne greenkeepere, agronomer mm. fra mindst to nordiske lande. Yderligere oplysninger: www.sterf.se Greenkeeperen >> 3 2010 << >> 25
Download PDF fil