Artikel t e M A VinterklArGØrinG, HÆrDninG OG SVAMpeSYGDOMMe Glem ikke engrapgræs Et islæt af engrapgræs på teesteder og fairways er med til at give en sund græsbestand, der regenererer sikkert qua sine underjordiske udløbere. Den bedste tid at etablere engrapgræs på er her i sensommeren, hvor jorden både er lun og fugtig. Sidste vinter har vist mig, at vi gennem de sidste år har forsømt, at understøtte bestanden af engrapgræs Af Asbjørn Nyholt, hortonom Figur 1: Engrapgræs har en kraftig udvikling af underjordiske udløbere, der danner nye skud. Udløberne kommer hurtigt 10 cm omkring. Billedet er taget 5. august 2010. Valget af græsart er gået udenom engrapgræs de seneste 5-10 år, når der skulle vælges græs til eftersåning af teesteder og fairways. Der har været meget fokus på rødsvinglens nøjsomhed og sundhed samt egenskaberne som hurtig etablering og slidstyrke hos rajgræs. Derimod har vi været skræmte af den langsomme spiring i engrapgræs og næsten dømt den ude, som værende for besværlig. Den sidste vinter har lært mig noget andet. Engrapgræs tåler klipning ned til 8-10 mm, og kan give en megen tæt og slidstærk spilleflade. Sikker genvækst I det kolde forår, hvor behovet for regenerering var enormt efter vinterens skader, var min oplevelse, at udløberne af engrapgræs gjorde sin gavn. På de belastede arealer var det meget vanskeligt at få en eftersåning igennem fra den kolde jord. Betingelser der giver enårig rapgræs frit spil. Det var som at modtage en gave, da temperaturen blot steg en smule, brød skuddene af engrapgræs igennem, og de fyldte hurtigt mindst lige så meget, som de små frøplanter af enårig rapgræs (figur 2). Engrapgræs fyldte hurtigt meget, lettede trykket fra det spirende rajgræs og vupti var hul- Figur 3: Hul efter vinteren, der er ved at være lukket, dels af eftersået rajgræs, men bemærk de brede blålige blade i bunden – udløbere af engrapgræs. Billedet er taget 15. maj 2010. 10 << Greenkeeperen >> 3 2010 <<
Del
Print
Download PDF fil
