Per har foretaget mange forsøg, både på eget initiativ og som forsøgsvært for nordiske forskere. Det giver ham ny viden, som han anvender i den daglige pleje af golfbanen. en kæmpe udfordring, og vi måtte tænke i nye baner. Enårig rapgræs er særdeles følsom over for svampeangreb. Hvad skulle vi gøre? Vi besluttede, at omlægge til græsser, som er mere resistente over for sygdomme. Den oprindelige plan var at omlægge 7 greens, en om året, med græs fra vores egen reparationsgreen. Resten skulle ændres ved eftersåning” fortæller Per Sørensen. ”Mellem 2006 og 2011 udførte vi forsøg i samarbejde med Dansk Jordbrugsforskning på den green, der i dag bruges til sortsafprøvning (Scangreen). Forsøget involverede flere græssorter udsat for forskellige gødningstilførsler. Forsøgsfelterne blev smittet med små propper af enårig rapgræs. Vi kunne se, at når gødningsmængden var under 95 kg N/ha, så faldt indholdet af den enårige rapgræs”, udtaler Per. ”Disse informationer gjorde, at vi selv ændrede strategi. Vi omlagde plejen af greens. I tillæg til forsøg læste vi op på den forskningsbaserede viden om gødskning, vanding og eftersåning. Vi lagde en plan, som vi stort set har fulgt siden 2006, der har dog være enkelte justeringer siden, efterhånden som vi blev klogere af den nyeste forskning” fortæller Per. Pers plan består i hovedsagen af tre elementer: Eftersåning med rødsvingel og almindelig hvene Fra forskerne lærte vi, at det bedste tidspunkt for eftersåning var om sommeren. Vi køber en frøblanding med lige meget rødsvingel og hvene (vægt 80/20) og valgte bevidst de rødsvingel sorter, som bedst kunne tåle lav klipning. Dette var baseret på egne forsøg. Vi har brugt 400 kg pr. ha hvert år på greens. Reduceret gødskning Vi har gradvist reduceret gødningsmængden fra 180 til under 90 kg N/ha. Vi tilfører ikke længere store mængder i foråret, som vi gjorde før i tiden, for den enårige udnytter gødningen i det kølige tidlige forår bedre end de andre græsser. Vi gøder hver anden uge med flydende gødning (behovs baseret gødskning), som vi selv blander fra forskellige gødningsprodukter. Vi udbringer nu 87 kg N, 21 kg P og 105 kg K totalt hvert år, dertil en lang række andre næringsstoffer. De første år fik vi lavet bladanalyser for at se, om planterne fik, hvad de skulle. Nu ved vi, at næringsbalancen er i orden, så vi justerer gødningsmængden ud fra græsafklippet i kasserne. Det går helt fint. Underskudsvanding Vi har købt en TDR-måler, som viser fugtigheden i de øverste 12 cm af greens vækstlag. Målet er at holde fugtigheden mellem 12 og 17 %. Efter et godt regnvejr plejer vi at måle 20 og 25 % (markkapacitet, red.). Dette er ikke så kompliceret, efter at vi har lært vores greens rigtigt at kende. Når vi vander om natten er det i korte sekvenser. Skal vi give 4 mm, som typisk er den mængde vand, planterne bruger på en god sommerdag, så vander vi tre/fire gange fem minutter. Det er vigtigt at vande med små mængder vand, for at det kan nå at trænge jævnt ned. Vi har måttet udskifte og justere mange sprinklere for at få en mere jævn vanding på greens. Vi klipper vores greens hver dag. I sæsonen, fra midt i maj til oktober, er klippehøjden 4,2 mm. Vi var nede på 4 mm for nogle år siden, men nu er andelen af rødsvingel blevet så høj, at vi kan øge klippehøjden, uden at det sænker boldhastigheden. Vi lufter med tynde krydsspyd hver tredje uge og topdresser hver anden uge. Vertikalskæring foretages 2-3 gange i løbet af en sæson for at øge hastigheden på greens. Rødsvingel kan som bekendt ikke lide vertikalskæring, men da vi også har almindelig hvene, er det nødvendigt at skære nu og da. Ren rødsvingel eller i blanding Vi har valgt at have almindelig hvene i blandinger til eftersåning. Årsagen er, at vi ikke ønsker så hårde greens, som en ren rødsvingel giver. Vi har to greens, // fortsættes side 50 // no. 2 2015 // Greenkeeperen 49
Download PDF fil