Artikel Mere forskning i Danmark – STERF projekter Med nye bevillinger fra den nordiske golfforskningsfond STERF vil der komme mere forskning til Danmark i relation til græspleje på golfbaner. Et stort projekt omkring eftersåning af fairways, en sortsafprøvning i Danmark, et demoforsøg omkring ukrudts kontrol på fairway samt et større projekt omkring multifunktionelle golfbaner er på vej Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab og Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union Foruden de 4 projekter i Danmark for- ventes der igangsat yderligere 3 forsøg i Skandinavien, så der bliver noget at følge med i for de danske greenkeepere i den kommende tid. Eftersåning af fairways Det er sjældent at der igangsættes fairwayprojekter på trods af, at disse arealmæssigt udgør en stor del af golfbanen. Udgangspunktet for projektet er bæredygtig anvendelse af pesticider og en ny lovgivning på golfområ- det omkring reduktion/udfasning af pesticid anvendelsen på golfbaner. Det er derfor vigtigt at vi retter fokus mod fairways da det er her en stor del af pesticiderne anvendes (jfr. de grønne regnskaber). I vores arbejde med bekæmpelse af ukrudt uden pesticider eller med et reduceret pesticidforbrug er det vigtigt at der fokuseres endnu mere på hvordan vi får etableret en stærk og konkurrencedygtig græsbestand på fairways. At efterså, kan være en måde at opretholde en tæt græsbestand på hvor ukrudt har svært ved at få plads. Det viser observationer fra Viborg golfbane hvor forsøgsfelter der for 10 år tilbage blev eftersået i en 3-årig periode, i dag står med et mere tæt græsdække og mindre ukrudt. Det nye STERF projekt fokuserer netop på eftersåningsstrategier, der er tilpasset de nordiske forhold. Såtidspunkt, gødning og græsvalg er nogle af de parametre som der skal arbejdes med, samtidig med at økonomien i den ændrede pleje estimeres. Projektet vil dels foregå ude på nogle golfbaner – bl.a. i Danmark og dels på Landvik i Norge hvor der vil blive arbejdet mere intensivt i nogle mindre parceller. Projektleder er Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab og Trygve Aamlid vil stå for forsøgsdelen i Norge. Prodana vil være sponsor af de forskellige græsfrø. Sortsafprøvning Siden 2003 har der i Norden i STERF regi foregået en sortsafprøvning med henblik 46 << Greenkeeperen >> 1 2011 <<
Download PDF fil