Artikel Fysiologiske sygdomme i græsset i forårstiden Af Martin Petersen, Turfgrass Agronomist Sygdomme i græsset på golfbaner kan teknisk set beskrives som en hvilken som helst forstyrrelse i græssets vækst forårsaget af en levende organisme eller en miljøfaktor, som griber forstyrrende ind i fotosyntese, translokation eller forbruget af stofskifteprodukter, mineralgødning og vand i en sådan grad, at den påvirkede plante ændrer udseende, eller er væsentlig ændret i vækstrate sammenlignet med en sund plante. Sygdomme i græsset kan opdeles i biologiske smitsomme sygdomme og fysiologiske ikke smitsomme sygdomme. Biologiske smitsomme sygdomme er de, som er forårsaget af svampe, virus, bakterier, mycoplasma og nematoder. Fysiologiske ikke smitsomme sygd omme kan være forstyrrelse i græssets vækst forårsaget af klimatiske forhold kulde, tørke eller dårlig dræning, spild af hydraulisk olie og benzin eller svidninger forårsaget af forskellige gødninger og kemikalier eller forstyrrelser i græssets vækst forårsaget af mangel på gødning i vækstlaget. Nogle sygdomme er forbundet med bestemte græsarter og viser sig i bestemte farver og mønstre under bestemte miljø og jordbundsforhold og på bestemte årstider. Som konsekvens kan det være vanskeligt at identificere de forskellige sygdomme. Det er derfor afgørende nødvendigt, at kunne skelne mellem de forskellige græsarter og mellem symptomerne på de forskellige sygdomme for at kunne lave et plejeprogram eller foreskrive en kemisk behandling. Temperaturens effekt på græssets vækst Temperatureffekten på planternes vækst og udseende er mere kompleks og vanskeligere at definere end effekten af vand og gødning. Variationer i temperatur påvirker direkte græssernes blade og rødder, under naturlige forhold reagerer blade og rødder uensartet på de herskende temperaturforhold. Temperaturforholdene har direkte indflydelse på, hvor effektive de fysiologiske processer i græsset foregår Stofskiftet i en plante under lave temperaturforhold kan medføre, at planten får et helt andet udseende end i en plante under optimale temperaturforhold. En temperaturforskel på blot 1 grad kan ændre planternes vækst og udseende. Lave temperaturforhold påvirker græssets vækst ved reduceret transpiration, reduceret optagelse af vand og gødning og ved manglende translokation af stofskifteprodukter. Purpurfarvede eller rød violette pletter i græsset i foråret På greens med bestand af enårig rapgræs og hvene kan der i foråret efter nogle dage med varmt og tørt vejr og når jordtemperaturen er over 6-7 grader være begyndende vækst i græsset. Hvis der herefter opstår en periode med skiftende vejrforhold, koldt og tørt vejr og lidt nattefrost, eller en periode med tør østenvind, kan græsvæksten gå i stå igen. Der opstår farveændringer i bladene på det en-årige rapgræs. Bladene bliver mørke og purpurfarvede med skær af rødt og blåt. Angrebet optræder i cirkulære pletter i kontrast til den almindelige, ofte lidt syge og gullige farve, man almindeligvis ser i det enårig rapgræs i vintertiden. De gullige og purpuragtige farver står meget stærkt i kontrast til hinanden, hvilket gør angrebet meget dramatisk. Med stigende temperatur og nedbør kan græsset kortvarigt blive grønt for igen for at skifte til den purpuragtige røde violette farve, når vækstforholdene forringes. Farveændringerne er forbundet med pigmentændringer i klorofylet i bladene, som følge af manglende optagelse af vand og gødning, især manglende optagelse af kvælstof, fosfor og kalium. Ved fotosyntese i bladene under optimale temperaturforhold dannes der sukker, som translokeres fra bladene til bladbasis og vækstpunkter, hvor det opmagasineres eller bruges til vækst. Hvis der på et tidspunkt i foråret efter begyndende græsvækst opstår en periode med koldt og tørt vejr, vil det sukker, der er dannet ved fotosyntesen ophobes i bladene. Pigmenter, der er forbundet med sukker, de såkaldte Anthocyaniner, der altid er til stede i bladene men uundgåeligt maskeret af det grønne klorofyl i bladene, vil nu blive dominerende. Anthocyaniner Anthocyaniner er farvestoffer opløst i cellekærnerne, de tilhører glucociderne, der dannes af forskellige sukkerarter. Anthocyaninerne er almindeligvis forbundet med den farveændring, der optræder i løvtræerne i efterårstiden. Frostskader i klorofylet kan også danne anthocyaninkomponenter og derved medføre farveændringer i græsset. Anthocyaniner bliver dominerende, når vækst og produktionsforholdene ikke er optimale. Anthocyaniner dannes især ved lav temperatur og tørke, når der er 62 << Greenkeeperen >> 2 2010 <<
Download PDF fil