Artikel Te m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt ’Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner’ havde sin første vækstsæson i 2009. Fokus var på, hvor meget vand de forskellige græsarter bruger på green og fairway, både ved ubegrænset adgang til vand og ved gradvis udtørring. De foreløbige resultater overrasker med hensyn til rødsvingel Nyt fra Dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom efter Trygve S. Aamlid, Agnar Kvalbein og Trond Pettersen, Bioforsk Norge STERFs vandingsprojekt I STERFs vandingsprojekt bliver der brugt mini-lysimeter til at bestemme vandforbruget. Hvert mini-lysimeter består af et metalrør (10 cm i diameter og 30 cm langt), der indeholder en uforstyrret vækstlagsprofil. Der er et finmasket net i bunden af røret, så man kan arbejde med røret uden at jorden drysser ud. Røret placeres i et lidt større rør ude i forsøget på green eller fairway (foto 1). Mini-lysimeteret kan trækkes op af røret ude i felten og omhyggeligt vejes og vandes i laboratoriet. Græsprøven er i sit naturlige miljø det meste af døgnet, men trækkes op og tages med ind i laboratoriet 1-2 timer om dagen til vejning (foto 2) og genvanding. Resultaterne stammer fra sommeren 2009, hvor der er lavet tre serier af målinger i tørre perioder: 27. maj-8. juni, 24. juni-2. juli og igen 10.-14. august. Sprogbrug I dagligsprog snakker vi om fordampning, når vi omtaler græssets vandforbrug. Det hedder på fagsprog evapotranspiration (ET). Denne samlede evapotranspiration kan vi splitte op i to dele: Transpiration, der er vandtabet fra bladene gennem spalteåbningerne og evaporation, der er fordampningen fra en fri vandoverflade eller fra bar jord. Fra en tæt klippet græsoverflade vil næsten al fordampning komme fra bladene, det vil sige transpiration. De vanddråber der hænger i græsset om morgenen kalder vi dug. Dug dannes når nattens kolde luft, ikke kan indeholde lige så meget vanddamp som dagens varme luft. I takt med at temperaturen falder, vil vandampen kondensere på overflader som havemøbler, bilruder og græsplanter mm. På bladspidsen kan der om morgenen sidde en stor vanddråbe. Dette vand har ikke noget med dug at gøre, men er via rodtrykket presset ud gennem bladspidsen, det hedder guttation. Typisk er denne guttationsdråbe større ende dugdråberne og vil indeholde sukker og mineraler som al anden plantesaft, mens dugdråberne er rent vand. Forsøget stiller spørgsmålstegn ved, om vandtabet ved guttation ved daglig vanding er langt større end hidtil antaget. 10 << Figur 1: Vandforbruget ved daglig vanding (blå) og uden daglig vanding (rød) for rødsvingel med korte udløbere ’Cezanne’ i perioden 27. maj-8. juni 2009. Greenkeeperen >> 2 2010 <<
Del
Print
Download PDF fil
