Artikel T e m a Plantevækst Årets første græspleje Eksempel fra Sydsjælland og Lyngbygaard Artiklen beskriver situationen efter vinteren og forventningen til forårets første arbejder dels på Sydsjællands Golfklub, Mogenstrup og dels for Lyngbygaard Golf Center, vest for Århus. Hvordan blev greens behandlet sidste efterår? Hvordan kom de gennem vinteren? Og hvilken pleje forventer de to chefgreenkeepere Per Sørensen og Jacob Arnkvist at begynde med (skrevet sidst i februar) Af Jacob Arnkvist, Lyngbygaard Golf Center; Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub og Asbjørn Nyholt, hortonom Vi retter først blikket mod Århus og lidt mod vest til Lyngbygaard. Banen er ung. Den blev anlagt i 2008 med modificerede Calofonia green. Bestående af 30 cm rent sand, men med en sandfraktion som USGA men uden humus. Greens er tilsået med rødsvingel og almindelig hvene. Er i dag domineret af rødsvingel. Jacob fortæller, ’at han tilstræber – via plejen – at undgå at hvenen bliver for dominerende.’ Efteråret 2010 De sidste plejeopgaver i efteråret beskriver Jacob ved: – Sidst i september trak vi propper op, eftersåede og gav topdressing. Der blev dresset en lille gang mere i oktober. Vi fik Verti-Drain’et alle greens for første gang i banens historie sent i oktober. Der var ved at opbygge sig en sål i bunden af kophullerne. – Vi valgte at gå ned til 25 cm med 8 mm spyd – 8 x 8 cm mellem hullerne og med 15o bræk, så overfladen hævede sig jo ca. 1 cm. Vi lagde derfor overfladen på plads igen med Greens Roller for at give gode betingelser for spillet i efteråret og henover vinteren. For yderligere at sikre gode spilleegenskaber og ikke få lavet sporkørsel i det bløde vækstlag, klippede vi resten af sæsonen med singleklipper i 6 mm. Jeg tror på, at ilten i vækstlaget styrker den biologiske aktivitet i det lune vækstlag i efteråret, og håber denne aktivitet er med til at kitte jordstrukturen lidt sammen. De gav den sidste NPK-gødning sidst i september (en efterårsgødning, dosering ca. 10 kg N /ha med meget K). I vækstlag af rent sand er det vanskeligt at holde niveauet af kalium og magnesium oppe. – Så det var bagtanken og ikke den klas- 10 << Greenkeeperen >> 1 2011 <<
Download PDF fil