Artikel T e m a Rodvækst Erfaringer med topdressing af fairways på Furesø Golfklubs baner Formålet er at forbedre fairways på golfbanen. Projektet er nu på sit 5. år og den udbragte mængde topdressing er ca. 700-800 m3 per år Af Hans the green beekeeper Årsagen til at begynde på med at topdres- se fairway skyldes de utålelige forhold der gentog sig hvert forår og efterår, hvor store mængder af regnormeskud umuliggjorde et godt klipperesultat og græskvalitet. Ormeaktiviteten nedbrød selve turfen, så den i ydersæsonen mest lignede en glittet jordflade. Gennem mange år med spekulationer og diskussioner med både USGA og STRI samt andre kompetente konsulenter om hvilken sandkvalitet, kornstørrelse og mængde, der skulle bruges for at opnå en forbedring af forholdene, besluttede vi os for en strategi. Tanken var, at vi ville opbygge et ca 5 cm tykt lag fint sand oven på den eksisterende jord. Sandet skulle være så tilpas fin- kornet, at det ikke umiddelbart blev blandet med den underliggende jord. Det fine sand skulle ikke blande sig med lerpartiklerne men være med til at bevare porøsitet, hvilket en mere grovsandet fraktion ikke kan. Meningen var, at det 5 cm tykke sandlag skulle bryde de kapillære kræfter og bevare fugtigheden under sandlaget for at gøre det tilgængeligt for planterne i længere tid samt at mindske ormeaktivitet på overfladen. Sandet der blev valgt indeholdt meget fint sand fra 0 -1 mm. For at håndtere de store mængder sand, blev der bygget plansiloer med fast bund, der gjorde det muligt for store lastvogne at tippe direkte ned i dem. Der blev indkøbt en stor John Deere traktor samt en Bredal sanddresser, som er særligt konstrueret til opgaven med Pto drevne tallerkener og bundmåtte på ruller i bunden af kassen. Dækkene på sprederen er særligt indkøbt, da originalen var rund i profilen og dermed uegnet til opgaven på grund af et stort marktryk. Dette efterlod hjulspor i turfen, hvilket gav en ekstra udgift på 50.000 kr. For at laste sand og topdressing blev indkøbt en knækstyret hjullaster Volvo gummiged med en 600 l skovl. Mængderne der blev spredt ud per gang var i begyndelsen for store. Vi lagde hårdt ud med over 1,5 cm per gang og det medførte problemer, når vi nedmåttede materialet, da det fine sand var noget fugtigt og dødt i strukturen. Spillere klagede over, at det var som at spille i en stor bunker. Vi prøvede at vende det døve øre til i den gode sags navn, men reducerede efterfølgende mængderne. Prisen for investeringen i maskiner løb op i en halv million kroner. Sandprisen er meget afhængig af afstanden til grusgraven og af sandets kvalitet. Det kan derfor betale sig, at indkøbe sand til depot, når vognmanden har en god pris. Fint sand er billigere, hvis det er usorteret end hvis man ønsker en helt specifik fraktion. Med de mængder, som vi bruger, betyder prisen en hel del. Man kunne ønske sig, at klubben fra begyndelsen havde fundet et mere egnet underlag til sin golfbane end en god dansk lerholdig muldjord, der er bedst egnet til at dyrke hvede på. Konklusionen efter disse år med topdressning af fairways er, at det er endnu ikke er lykkedes at opnå et homogent lag af sand i toppen af turf. En minimal reduktion af regormeaktiviteten kan med 74 << Greenkeeperen >> 2 2011 <<
Download PDF fil