Sted, observationsdato og dominerende græssart Microdochium plet / rosa sneskimmel Rød græstrådkølle Rungsted GK, København, 20.feb. 2012, Enårig rapgræs Sydsjælland GK, Kävlinge Bioforsk Landvik, 7.jan. 2014, GK, Skåne, 24. feb.2014, Rødsvingel 13.jan. 2014, Alm. hvene Enårig rapgræs Arendal og omegn GK, 31.mars 2014, Krybhvene 1. Ikke sprøjtede 33 a 2. Kemisk svampemiddel* 2b 3. Turf G+/WPG 31 a 4. Turf S+/WSP 36 a 5. Turf G+/WPG + Turf S+/WSP 35 a 6. Vacciplant, 100 ml/daa 28 a 7. Vacciplant, 200 ml/daa 29 a 3a 29 a 0c 1b 2b 23 a 2b 23 a 2b 21 a 2b 22 a 2b 23 a Tabel 1: Udvalgte observationer af microdochium-plet / rosa sneskimmel (Microdochium nivale) og rød græstrådkølle (Typhula incarnata) i de fem forsøg. Tallene viser procent af parcellerne med svampeangreb. Tallene i en og samme kolonne er ikke signifikant forskellig hvis de har samme bogstav stående bag sig. 8a 7a 1b 1a 7a 12 a 9a 7a 7a 6a 10 a 11 a 9a 9a *Kemiske svampemidler: Rungsted: Folicur, Sydsjælland: Folicur (2012/2013) og Proline (2013/2014), Kävlinge: Amistar og Medallion, Bioforsk Landvik og Arendal: Delaro. og Vacciplant blev sprøjtet ud en gang pr måned fra oktober til april/maj (også om vinteren hvis der ikke var frost eller snedække), mens Turf S+ blev sprøjtet ud en gang pr måned i sommerhalvåret. Vacciplant blev afprøvet i to forskellige doseringer, og Turf G+ og Turf S+ blev afprøvet både alene og i kombination med hinanden. I løbet af projektperioden blev Turf G+ erstattet af en ny formulering Turf WPG, mens Turf S+ blev erstattet af en ny formulering Turf WPS. Alle forsøg havde også inkluderet en ikke sprøjtet kontrol parcel samt en parcel som blev sprøjtet to eller tre ganger før vinteren med et kemisk svampemiddel som var godkendt i de respektive lande. I Danmark sprøjtede man to gange med Folicur på Rungsted GK i 2011-12 og på Sydsjælland GK i 2012-13. I det sidste projekt år 2013-14 blev forsøget på Sydsjælland GK sprøjtet med Proline, da produktet var blevet godkendt til mindre anvendelse på danske golfbaner. Microdochium-plet, % af parcellerne Rosa sneskimmel, % af parcellerne a) Microdochium-plet om efteråret 16 14 100 12 10 104 89 90 76 78 8 6 4 2 13 10. Usprøjtet2.Kem3is. kTu.r.f G+4/W. TPuGrf S+/WSP5.6T.uVrafc.c.i-7p.laVnactc.c.i-plant . b) Rosa sneskimmel efter snesmeltning 16 100 14 103 96 97 96 97 12 10 8 6 4 2 13 10. Usprøjtet2.Kem3is. kTu.r.f G+4/W. TPuGrf S+/WSP5.6T.uVrafc.c.i-7p.laVnactc.c.i-plant . Figur 1: Angreb af Microdochium nivale om foråret (a) og ved snesmeltning (b). Gennemsnit af alle forsøg i Danmark, Sverige og Norge. Tallene over søjlerne viser relativt angreb i forhold til ikke sprøjtet kontrol. Resultater Tabel 1 viser et uddrag af bedømmelser for svampeangreb på de fem baner. Det danske forsøg på Rungsted GK i Danmark blev afbrudt efter første projekttår 2011/12 og flyttet til Sydsjælland GK. Vi har kun taget resultater med fra det sidste projekttår 2013/14. Dette skyldes at det er rimeligt at tro at der kræves en vis tid for at bygge den ønskede mikroflora op som modvirker microdochiumplet eller rosa sneskimmel på greens. Som vist af bogstaverne efter tallene i tabellen var det kun forsøget på Sydsjælland GK i Danmark som havde en statistisk sikker reduktion i microdochium-angreb efter sprøjtning med de mikrobiologiske præparater eller Vacciplant (billede 2). Forekomsten af svamp på denne rødsvingel-dominerede green var alligevel ganske beskedent, og en reduktion i angrebet fra 3 til 2 % af greenoverfladen har næppe stor betydning i praksis. Forsøget på Kävlinge GK i Sverige (billede 3), lå på en enårig rapgræsgreen med omkring 30 % angreb på ikke sprøjtede kontrolparceller, og her var der ingen sikker effekt hverken af Vacciplant eller de mikrobiologiske præparater. Det samme var tilfældet på Bioforsk Landvik i Norge, hvor der efter // fortsættes side 48 // no. 4 2014 // Greenkeeperen 47
Download PDF fil