Artikel Græssernes vækstpotentiale Store forskelle mellem arternes reaktion på stigende N-tilførsel Af Asbjørn Nyholt, hortonom efter rapport af Karin Blombäck og Tom Ericsson, SLU At rødsvingel uden udløbere ‘Cezanne’ kun besidder 1/3 af det vækstpotentiale som krybende hvene ’Indepencence’ har, er en af de mange informationer, man kan hente i ny forskningsrapport under den nordiske forskningsfond, STERF. Første års resultater fra potteforsøg, giver os ikke absolutte værdier, men der er mange gode pointer, som vi kan bruge til at finpudse vort ‘værktøj’ med, i kampen mod enårig rapgræs. 336 potter i vækstkammer Med fem forskellige græsarter fordelt på 7 sorter, hver med fire forskellige niveauer af kvælstof, klippet og uklippet og med 6 gentagelser – ja, så er der nok at holde styr på. De 336 potter var fyldt med sand og tilsået med græsfrø og dyrket i vækstkammer. Imens græsset etablerede sig i potterne, fik de en høj dosis af en alsidig gødning i de første fire uger. Herefter blev de vandet med fire forskellige koncentrationer af kvælstof: 12,5 henholdsvis 25, 50 og 200 mg N pr. ltr. vandingsvand. De øvrige næringsstoffer blev tilført i forhold til N-niveauet. Det ene forsøgsled stod uklippet, mens det andet blev klippet i 5-7 mm to gange om ugen. Forsøget med enårig rapgræs skiller sig ud fra de andre, idet der blev hentet tørv fra Ullna Golf Klub i stedt for at bruge frø, som ved de andre sorter. Under forsøget og ved den senere beregning har man tilstræbt at minimere denne usikkerhed, men tallene for rodvæksten kan ikke sammenlignes med de andre arter. Disse indledende potteforsøg lægger op til treårige (2008-2010) forsøg på rigtige greens i Landvik, Norge. Målet er at forfine anbefalingerne i ‘behovstilpasset gødskning’ til de forskellige græsarter, vi bruger på greens. Arternes vækstkapacitet Ingen af arterne trivedes ved den laveste tilførsel. Ved 25 mg N/ltr. kom rødsvingel i vækst og fik en acceptabel grøn farve, mens krybende hvene og enårig rapgræs skulle op på mindst den dobbelte N-tilførsel. Et af hovedformålene med forsøget var at få afdækket arternes maksimale vækstkapacitet, hvilket er væksten, der svarer til det højeste gødningsniveau. Se figur 1. Som forventet er der en tydelig sammenhæng mellem tilførslen af kvælstof og mængden af afklip. Det ny er, at vi får et billede af, hvor meget de enkelte arter formår at producere, når de har fri adgang til næring. Vækstkapaciteten er rangeret i figur 2 sat i forhold til enårig rapgræs. Rangeringen kan vi bevidst bruge i det daglige arbejde, selv om der ikke er absolutte anbefalinger i kg N/ha om året til de Figur 1: Den samlede mængde af græsafklip (målt i g tørvægt pr. potte) over forsøgets sidst tre uger med den tilhørende rodmængde, som resultat af de fire kvælstofniveauer. Tørvægt pr. potte, g 10 Top 8 1 2 3 6 4 2 0 -2 mg N pr. ltr. 12,5 25 50 200 -4 Rod -6 16 << 4 5 6 7 1. Rødsvingel m. korte udl. 'Cezarne' 2. Rødsvinel uden udl. 'Center' 3. Alm. hvene 'Barking' 4. Hunde hvene 'Legendary' 5. Kryb. hvene 'Nordlys' 6. Kryb. hvene 'Independence' 7. Enårig rapgræs fra Ullna De 4 N-niveauer, mg N pr. ltr. vandingsvand Greenkeeperen >> 2 2009 <<
Del
Print
Download PDF fil
