FAGLIGT Vinterskader koster de danske golfklubber 18 millioner om året Den nordiske forskningsfond STERF producerer viden til golfbranchen på baggrund af input fra greenkeeperne. Der er nu kommet nyt input omkring vinteroverlevelse, som giver interessant viden til både forskere og golfbranche. AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION, WENDY WAALEN OG AGNAR KVALBEIN, NORSK INSTITUT FOR BIOØKONOMI. Den fælles nordiske forskningsfond STERF har netop hentet input fra bl.a. de danske greenkeepere for at kunne målrette fremtidens forskning indenfor vinteroverlevelse. STERF henter jævnligt inspiration til sit forskningsarbejde ved at lytte til greenkeepernes ønsker og erfaringer. På den måde blandes praksis og forskning, og der kan formidles ny viden om bæredygtig greenkeeping. Vinteroverlevelse et gennemgående tema Selvom der er stor forskel på de nordiske lande, er der alligevel mange ligheder, når vi taler pleje af golfbaner. Eksempelvis er der stor enighed om, at vinteroverlevelse er en af de største udfordringer, som golfbranchen står overfor. Selvom forholdene hos vores nordiske brødre ofte er mere ekstreme om vinteren, med langvarig snedække, og store problemer med is på green, så er det alligevel et emne, som de danske greenkeepere har stor fokus på. Spørgsmål som: Hvordan minimerer vi angreb af sneskimmel? Skal vi gøde om efteråret?, osv. Er begge spørgsmål, som relaterer sig til vinteroverlevelsen for græsserne. Vinteroverlevelse er derfor også et emne som STERF altid har haft stor fokus på, og hvor der til stadighed mangler viden. Derfor har STERF netop indhentet input fra de nordiske greenkeepere, for at kunne kvalificere og målrette den forskningsmæssige indsats. Der kom 75 danske besvarelser på det spørgeskema, som greenkeeperne blev bedt om at udfylde. Resultaterne har på mange måder givet værdifuld viden, og nedenfor præsenteres den danske del af undersøgelsen. Svampeskader på greens Ser man på de skader som svampeangreb forårsager, så svarer greenkeeperne, at det typisk kun er mindre end 10 procent af greenen, der er angrebet, og i få tilfælde op til 30 procent. Sådanne skader er generelt jævnt fordelt over greenen uden et bestemt mønster. Få har eksempelvis kunnet konstatere flest skader i udkanten af greenen eller i lavpunkterne. Det fremgår også af svarene, at kun en tredjedel benytter fungicider mod vintersygdomme. Dette er lavt sammenlignet med andre lande. Ser man på forebyggelsen i form af gødskning svarer greenkeeperne, at behandling med jern er ganske udbredt, ligesom tilførsel af kalium. Desuden bliver der typisk gødsket med kvælstof til og med september måned, og kun ganske få gødsker frem til frosten sætter ind. Mekanisk bliver green luftet før vinteren, enten ved dybdeluftning eller hulpiper, og der foretages topdressing. Inden sæsonstarten bliver der typisk vertikalskåret, luftet, topdresset og eftersået, og enkelte steder bliver der foretaget ekstra håndarbejde i de døde områder på greenen. Svampeskadernes betydning Det kan være vanskeligt at kvantificere, hvilken konsekvens svampeskaderne har for golfklubberne. Ser man på de sidste 5 år (2010 – 2014) har næsten 40 procent af greenkeeperne svaret, at skaderne ikke har udsat baneåbningen. Lidt over 50 procent svarer, at baneåbningen har været forsinket 1-3 uger pga. svampeangreb. I enkelte tilfælde kan baneåbningen være forsinket med 4-6 uger. I følge de dan- 42 GREENKEEPEREN NR. 3 - 2015
Del
Print
Download PDF fil
