Artikel Sorter af rødsvingel til bæredygtig golf Ved lav tilførsel af kvælstof (60 kg N/ha om året) er det alene de tætte topsorter af rødsvingel som ’Cezanne´ der giver en attraktiv puttingflade. Rødsvingel med korte udløbere klarer sig mod forventning bedre end rødsvingel uden udløbere, viser forsøg udført på DLF-TRIFOLIUMS forædlingsstation i St. Heddinge. Ved: Asbjørn Nyholt, Produktchef Prodana Seeds A/S Sorter til bæredygtig golf ”Med miljøbevidstheden hos befolknin- gen og Royal & Ancient’s vision om bæ- redygtig golf, er interessen for at bruge rødsvingel på greens øget markant. Dette stiller store krav til sorternes egenskaber, da hjælpestoffer som gødning, fungicider og vand holdes på et minimum. Ja – end- da under hvad vi for år tilbage troede kun- ne lade sig gøre.” Udtaler plæneforædler Niels Chr. Nielsen og fortsætter: ”De for- søg, vi anlagde på vores to forsøgsgreens tilbage i 2003, viser at der er stor forskel I august 2006 blev den første forsøgsserie afsluttet på greens ved DLF-TRIFOLIUMS på, hvordan både arter og sorter reagerer, forædlingsstation på Stevns. når vi nedsætter tildelingen af kvælstof. I princippet er det kun de allerbedste sorter, givet som flydende gødning og vandet ud sættes ned. På tilsvarende vis falder tæt- som fortsat præsenterer sig godt ved en så med vandkande. Der er anvendt krystal- hed (tabel 1) og andelen af ukrudt stiger i lav næringstildeling.” 50 linsk gødning fra Kemira NPK 14:3:18 takt med at N-mængden sættes ned (tabel og 15:0:0. Gødningen er tilført med 2-3 2). Det bedste resultat på greens opnår Resultater fra Stevns ugers mellemrum, i alt ca. 10 gange pr. år. man derfor ved at benytte de tætteste sor- I denne artikel vil jeg alene beskrive de Klippehøjden har været 5,5-6,0 mm. Der ter, da disse topsorter bevarer tilstrække- resultater der omhandler rødsvingel. Med er vertikalskåret 2-3 gange/år, der blev lig tæthed ved den lave N-tildeling, at de i forsøgene var også alm. hvene, kryb. topdresset få gange. stadig udgør en attraktiv puttingflade. Af hvene, hundehvene, rajgræs og forskellige tabellerne fremgår det, at ’Cezanne’ er den blandinger, men disse vil vi komme tilbage ’Cezanne’ og ’Calliope’ af de testede sorter, der er bedst tilpasset til på et senere tidspunkt. Helhedskarakteren falder generet 1 til 1,5 den lave N-tildeling og herefter kommer karakter i takt med at kvælstoftildelingen ’Calliope’. 60, 120 og 200 kg N/ha til rødsvingel Den første treårige forsøgsrunde af de to forsøgsgreen på Stevns blev afsluttet august 2006. Tilbage i 2003 blev der bl.a. sået et forsøg med 3 gødningsniveauer: 60, 120 og 200 kg N/ha årligt og med seks forskellige sorter af rødsvingel. Gødningen er Rødsvingel uden udl. ‘Calliope’ ‘Rossignol’ Kvalitet, helhedsvurdering, august 2006 60 120 200 kg N/ha kg N/ha kg N/ha 6.0 8.0 6.5 3.5 3.5 6.5 Skudtæthed august 2006 60 120 200 kg N/ha kg N/ha kg N/ha 7.0 8.5 7.5 6.0 7.0 6.5 ‘Kiruna’ 5,0 6,0 7,5 6,5 7,0 7,5 Tabel 1: Helhedsvurderingen blev Rødsvingel ‘Cezanne’ 8.0 8.0 9.0 7.5 8.0 8.5 visuelt vurderet ved forsøgets slutning, med korte udl. ‘Leonora’ 4.5 4.5 5.5 4.5 5.0 5.0 og skudtætheden ved optælling af 3 stk. 15 mm propper pr. parcel. ‘Smirna’ 5.0 5.0 6.5 4.5 5.0 5.5
Del
Print
Download PDF fil
