Artikel T e m a Rodvækst Verti-draining året rundt – næsten da! Verti-draining af plænearealer som greens, tee´s og fairways er normal praksis for de professionelle greenkeepere i dag. De fleste udfører dog kun denne opgave i forårs- eller efterårsmånederne, men man kan drage stor fordel af at verti-draine året rundt – næsten da Af Lasse Lindholm, Lindholm Maskiner Det er vigtigt at understrege, at verti-drai- ning udføres forskelligt fra sted til sted og afhænger af lokale jordbundsforhold, vejret og ikke mindst nedbørsmængde, der selv i et lille land som Danmark kan være meget ulige fordelt. Hvorfor verti-draine? Den primære grund til at verti-draine er at opnå et løst og luftigt vækstlag og sikre ilttilførsel til planter og mikroorganismer, når vækstsæsonen er i gang. Forårs- og efterårsmånederne er som regel de bedste tidspunkter, fordi temperaturer og øvrige vækstforhold er optimale. Det er dog ikke ensbetydende med, at man kun bør vertidraine i disse perioder, da såvel græsplanter som mikroorganismer konstant har brug for meget ilt, og det derfor er vigtigt at holde vækstlaget løst i hele vækstsæsonen. En anden væsentlig faktor for vertidraining er dræning. Nedbøren falder ofte jævnt over sæsonen, men da vi også oplever at få ganske voldsomme nedbørsmængder i korte perioder, er dræning af vækstlaget essentielt. Sidst men ikke mindst opnås et bedre optag af næringsstoffer ved jævnligt at vertidraine. Vækstlaget forbedres, hvis der vertidraines med jævne mellemrum, og behandlingen bør derfor foretages så ofte som muligt. Det handler grundlæggende om at “time” indsatsen og bruge det rigtige udstyr, så spillefladen optimeres men samtidig forstyrres mindst muligt set fra brugernes synspunkt. Foråret er det bedste tidspunkt til at bekæmpe komprimerede vækstlag. Vin- Foråret er det bedste tidspunkt til at bekæmpe komprimerede vækstlag. termånedernes hårdhændede behandling af græsset, sammenholdt med komprimerede vækstlag, giver ikke gunstige vækstvilkår for græsset. Verti-draining genskaber de livsvigtige luftlommer, som græsset skal gro i således, at ilt og vand kan passere igennem vækstlaget. Ofte er det en fordel at variere brugen af massive spyd, kryds spyd og hugpiber, da ingen af delene, isoleret set, giver det optimale resultat. Massive, lange spyd (Deep Tines) Bruges til at “brække” vækstlaget fra hinanden. Der skabes lommer og revner, som rødderne kan søge til for ilt, vand og næring. Denne metode er mest nyttig i forårsperioden, men bør benyttes sæsonen igennem, hvis greens, teesteder m.m. belastes meget. Denne aggressive metode har dog den ulempe, at overfladen “forstyrres” relativt meget. Har græsplanterne et godt udbygget rodnet, vil overfladen dog hurtigt hele, uden problemer til følge. Flere og flere greenkeepere opnår gode resultater ved, sidst på efteråret, at bruge de store massive spyd til teesteder og fairways, og lade banen stå åben vinteren over. Dermed maksimeres dræning af overfladen og luften til rødderne. Flade spyd (Mejsel spyd) Relativt ukendte i Danmark og bruges kun i begrænset omfang. De er dog særdeles nyttige både forår og efterår og skaber 60 << Greenkeeperen >> 2 2011 <<
Download PDF fil