Artikel Mos og alger trives i den våde sommer Mange golfbaner landet over har problemer med alger og mos i greens med de store nedbørsmænger, sommeren har tildelt os. Det, som man bør være opmærksom på, når man får disse angreb, er at holde overfladen tør, men det er ikke nemt, når man får 60 millimeter på en nat, som vi har oplevet mange steder i landet Af Allan Brandt, Banekonsulent Dansk Golf Union Derfor er det af stor vigtighed, at arbejde med luftning og topdressing af greens, idet at en god vandgennemgang vil afhjælpe problemet. Dog ses mos/alge-angreb også på sandgreens, og hvorfor ser man dette på greens, hvor der ikke burde være alger/ mos? Det skyldes alt for lidt kvælstof i græsset og man bør som greenkeeper huske, at når vi har så store nedbørsmængder, som vi har denne sommer, kan man ikke klare sig med 45 kg N pr. ha pr. sæson. Det er bestemt ikke nok og man bør noget højere op at ligge, hvis man vil dette problem til livs. Behandling Udsprøjtning af ammonium og kobbersulfat i små mænger i kombination med luftning og topdressing med rent sand har vist sig at have en god effekt og ligeledes har erfaringer fra USA vist, at et lavt indhold af kali og magnesium i foråret og efteråret fremme alge- og mos-bestanden i greens. Der bør også holdes øje med at PH-værdien i jorden ikke er for høj. Konklusionen må derfor være: hold en god dræning af vækstlaget, pas på med for meget kunstvanding samt med for lavt tilføjelse af kvælstof, tag gødningsprøver for og se, hvor I ligge henne og derefter handle på dette. Undgå overdreven vanding og forbedr kunstvandingplanlægningen, hvis det er nødvendigt. Gennemfør en jord-test til at bestemme gødnings behov. Mindsk jordens surhedsgrad. Korrekt gødskning vil hjælpe med at forebygge mos-angreb. Forøg luftbevægelse og vandgennemtrængelighed, pas på med komprimeret jord. Forbedret dræning. 58 << Greenkeeperen >> 3 2011 <<
Download PDF fil