Artikel T e m a Afvanding – dræning og vandmiljø Hvilken type dræn afleder vandets bedst på sportsplæner? I et eksamens arbejde gennemgås de grundlæggende principper for dræning, drænsystemer, der bedst kan afvande en sportsplæne og konsekvenser for luft og vand i jorden Oversat og redigeret af Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard Eksamensarbejde af Kent Fridell på Landskapsingeniørprogrammet ved SLU, Alnarp 2011 I sportsverdenen er efterspørgslen efter høj spillekvalitet på boldbaner og golfbaner øget kraftigt de seneste årtier med bl.a. med krav til hvor hurtigt overfladerne er spilbare igen efter regn og hvor modstandsdygtige de er over for svampeskader og vinterskader. Dette kan opnås ved hurtigt, at aflede overskudsvand, så spilleoverfladen er klar til at klare belastningen fra spillerne og samtidig at skabe et vækstlag med en optimal fordeling mellem luft- og vandfyldte porer. I praksis være svært at sige hvilken evne dræningssystemet har i form af intensitet og kapacitet samt hvor meget luft/vand, der findes i jorden uden først at lave beregninger. Det som komplicerer forholdet er, at der er mange faktorer, som virker sammen og at disse faktorer ofte forandres vertikalt og horisontalt og med tiden, fordi poresystemets i jorden ændrer karakter. Derfor er det vigtigt, at forstå, hvordan de grundlæggende jordfysiske love påvirker vandet i jorden og dette bliver grundigt gennemgået i rapporten. Kunliga Drottningsholms Golfklubb er brugt som case til at beregne effektiviteten af 3 forskellige dræningsløsninger. • Alm dræning • Slidsedræn • Sandkapping Resultaterne viste, at alle 3 løsninger kan klare at tage imod 32,5 mm regn forudsat, at grundvandet ligger i en større dybde end 50 cm, når nedbøren starter. Derudover er det en forudsætning, at nedbøren falder jævnt i løbet af 24 timer. Ligger grundvandet højere, når nedbøren starter er der risiko for at grundvandsdybden stiger op til markoverfladen. Så bliver vandet bliver stående på overfladen ved slutningen af regnperioden eller løber mod lavere punkter og belaster disse med mere vand. Forudsætningen for at en afvandingsløsningen klarer opgaven er, at den har tilstrækkelig bufferkapacitet og at vandet kan opmagasineres. For alm. dræning og slidsedræn tog det henholdsvis 5,8 og 8,8 døgn, at sænke grundvandsstanden til 0,5 meter. Det er først på dette tidspunkt, at rødderne har et tilfredsstililende luftvolumen og vækstvilkår. Sandkapping har en høj dræningskacapitet på omkring 100 mm/time og en bufferkapacitet på 61 mm, hvilket betyder, at det kan klare en regnbyge på 61 mm der falder på mindre end 1 time. Dette gælder, ikke, hvis vækstlaget allerede er vandmættet for så synker dræningskapaciteten til 1,8 mm/time. Alm. dræning har svært ved at opfylde kravene, der stilles til sportsgræsarealer med mindre, at hele vækstlaget har en god tekstur, der består af sandjord med høj dræningskapacitet. Det kan tage mange dage for overfladevandet at blive drænet væk. I mellemtiden forværres græssets vækst på grund af mangel på ilt, hvilket kan føre til en udtynding af bestanden, til svampeangreb og pakningsskader, som igen resulterer i lavere dræningskapacitet. Der er udbredt enighed om, at der kræves en mængde luftfyldte porer på mindst 10 % i 15 cm´s dybde for at græsrødder har den tilstrækkelige mængde ilt til rådighed. Når man tænker på, hvor mange dage det tager at opnå dette, anbefaler Ken Fridell, at fremtidens dræningssystemer tager udgangspunkt i dette forhold, når der dimensioneres anlæg i stedet for at fokusere på, om det synlig vand ledes bort fra overfladen. Der er mange flere informationer i rapporten: “Vækstlag- og dræningsløsninger for sportsgræsplæner – påvirkningen af dræningsevnen og forholdet mellem luft og vand i jorden” som kan finde på: www.golf.se/Global/SGF/Bana/fridell_k_110816.pdf 72 << Greenkeeperen >> 1 2012 <<
Download PDF fil