>> M o s e b u n k e t i l g o l f b a n e r , fo d b o l d b a n e r o g s k yg g e f u l d e g r æ s a r e a l e r i N o r d e n ? << A r t i k e l Vægtprocent af forskellige arter i frøblandinger 100 % mosebunke 50-70 % mosebunke + 30-50 % engrapgræs 40-60 % mosebunke + 20-40 % engrapgræs + 10-15 % rajgræs + 5 % alm. rapgræs 30-40 % mosebunke + 20-30 % engrapgræs + 40 % rødsvingel Visuelt helhedsindtryk, 9 er bedst Maj Juni/ Sept. Okt/ Middel Juli Nov 6,5 6,2 6,0 5,8 6,2 6,4 6,7 6,0 6,2 6,4 4,1 5,8 6,9 6,1 5,5 6,3 6,4 5,7 6,0 6,2 Tæthed, 9 tættest Farve 9 mørkest Klippe-kvalitet 9 er bedst 6,7 4,3 5,0 6,3 5,5 5,6 6,1 6,0 6,0 6,0 5,5 5,5 Tabel 1: Helhedsindtryk, tæthed, farve og klippekvalitet af mosebunke alene eller i blandinger med andre arter. Forsøg i semirough på Nes Golfbane, Romerike, 200-2005. med. I tabel 1 er disse slået sammen til fire grupper ud fra artssammensætningen. Det bedste gennemsnitlige helhedsindtryk for hele forsøgsperioden blev opnået ved at blande 50-70 % mosebunke med 30-50 % engrapgræs. Disse blandinger gav et stabilt og godt helhedsindtryk på alle tider af året (Tabel 1). Parcellerne med ren mosebunke havde størst plantetæthed og gav bedst helhedsindtryk tidligt om foråret, men senere på sæsonen blev helhedsindtrykket dårligere på grund af lys farve og dårlig klippekvalitet (Tabel 1). Mosebunke er som nævnt en vinterhårdfør og bestandig græssart og i blanding med engrapgræs evt. også rødsvingel holdt forholdet mellem græsarterne sig nogenlunde konstant igennem hele forsøgsperioden. Hvis rajgræs var med i blandingen blev forholdet mellem græsarterne mere ustabilt både indenfor den enkelte sæson og som plantedækket blev ældre. Under sådanne forhold er der stor fare for af mosebunke danner tuer. Ud over rajgræs indholdt frøblandingerne også 5 % alm. rapgræs, som dog ikke blev påvist i den botaniske analyse. Dette stemmer over- ens med andre forsøg, som viser, at sorter af alm. rapgræs, som markedsføres i de Nordiske lande, ikke er særligt holdbare. Mosebunke på skyggefulde steder En af de største fordele ved mosebunke sammenlignet med engrapgræs og rajgræs er, at arten er mere skyggetolerant. Universitetet i Oslo har et parkområde ‘ Midtaksen’ med store ahorntræer. Her var der indtil for et par år siden dårlig græsvækst og meget ukrudt (billede 3). Jorden bestod af stiv lerjord, mens dræningen var tilfredsstil- Ragræssorter Engrapgræs Engrapgræs ‘Cocktail’ ‘Monopoly’ Engrapgræs ‘Conni’ Strandsvingelsorter Billede 2: Mosebunke og udvalgte sorter af engrapgræs i forsøg på Landvik, efterår 2010. Halvdelen af hver parcel blev udsat for kraftig slitage. Slitagen gik meget ud over plantedækket af mosebunke og de fleste sorter af engrapgræs, mens de fleste sorter af rajgræs (til venstre) var næsten upåvirket. Foto: Trygve S. Aamlid. Engrapgræs ‘Limousine’ Mosebunke ‘Barcampsia’ Billede 3: Parkområdet ´Midtaksen´, Oslo Universitet, august 2009 inden omlægning. Foto Trygve S. Aamlid. Greenkeeperen >> 4 2011 << >> 33
Download PDF fil