Artikel Mosebunke til golfbaner, fodboldbaner og skyggefulde græsarealer i Norden? For ca. 10 år siden lancerede forædlingsfirma Barenburg mosebunke (Descampsia caespitosa) som plænegræs. Havde denne art, som danner tætte, stive tuer og som vrages af afgræssende dyr virkelig noget at gøre på golf- og fodboldbaner? Artiklen opsummer de sidste ti års forsøgsresultater og praktiske erfaringer med mosebunke Af Trygve S. Aamlid og Frank Enger, Bioforsk dansk bearbejdning Asbjørn Nyholt Officiel sortsafprøvning i Norge, 1999-2001 pe, hvis der også var en del enårig rapgræs I afprøvningen blev ‘Barcampsia’ først og i bestanden. fremmest sammenlignet med meget anvendte sorter af engrapgræs som ‘Conni’og Slidstyrke ‘Limousine’ samt rødsvingel ‘Center’og Fra 2008-2010 lavede Bioforsk forsøg med rajgræsset ‘Bareuro’. Klippehøjden var 3-4 slidstyrke, hvor de sammenlignede forskelcm. Forsøgene viste, at ‘Barcampsia’ blev lige græssorter med og uden slitage. Kliprangeret lige så højt eller bedre end sor- pehøjden var 3 cm. To gange om ugen blev terne af engrapgræs på Vestlandet i Trøn- halvdelen af hver parcel udsat for kraftigt delag og Nord Norge, men lidt lavere end slitage svarende til 2-3 fodboldkampe. sorterne af engrapgræs i indlandsområ- ‘Barcampsia’ er blevet lanceret som et derne på Østlandet. ´Barcampsia´ havde græs til stadions med høje tribuner, som lige så god vinterhårdførhed som sorterne giver meget skygge. I forsøget blev ‘Baraf engrapgræs og bedre vinterhårdførhed campsia’ sammenlignet med målesorter af end rødsvingel og rajgræs. Spiretiden var rajgræs og engrapgræs. Forsøgene viste, at omtrent den samme som for rødsvingel. slidstyrken på ‘ Barcampsia’ var på niveau ‘Barcampsias’ lyse bladfarve (billede 1) var ikke Billede 1: Mosebunke omgivet af sorter af rajgræs og nødvendigvis en ulem- engrapgræs tidligt om foråret i forsøg på Landvik. Foto: Trygve S. Aamlid. med en middel engrapgræs som ‘Conni’, men dårligere end de mest slidstærke sorter af engrapgræs ‘Limousine’, ‘Cocktail’og ‘Julius’. Billede 2 viser, at de fleste af sorterne af rajgræs i dette forsøg tålte meget mere slitage end både engrapgræs og mosebunke. Tørketolerance, klippekvalitet og sygdomsresistens Årsagen til at mosebunke ikke bliver ædt af afgræssende dyr er, at planterne har riflede, ru blade som indeholder stoffet silicium. Indholdet af silicium bevirker også, at det kan være vanskeligt at få et pænt klipperesultat, i særdeleshed hvis det er tørt. Når tørkestressede planter af mosebunke klippes med en sløv klipper, kan græstæppet få et næsten hvidt udseende. På den anden side bevirker indholdet af silicium, at mosebunke er meget modstandsdygtig overfor de fleste svampesygdomme, bl.a. sneskimmel. Klippetolerance Mosebunke markedsføres primær til græsarealer, som klippes i 2,5-5 cm. Vores forsøg viste imidlertid, at ‘ Barcampsia’ tålte klipning ned til 1 cm bedre end de fleste sorter af engrapgræs. Derfor kan ‘ Barcampsia’ være et alternativ til skyggefulde teesteder. Da mosebunke, hverken danner udløbere eller spirer hurtigt, er den ikke noget typisk græsvalg til eftersåning. 32 << Mosebunke i frøblandinger I årene 2003-2005 lavede Bioforsk forsøg med mosebunke i blandinger med engrapgræs, rajgræs, rødsvingel og/eller alm. rapgræs. Forsøget lå i en semi-rough og blev klippet i 3,8 cm. Udsædsmængden var 3 kg/100 m2. I alt var der 11 frøblandinger Greenkeeperen >> 4 2011 <<
Download PDF fil