Artikel Skybruds-konference – Vejret bliver mere ekstremt! Fra konferencen om fremtidens klimatilpasning. Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union midten af november afholdt Kommunernes Landsforening (KL) en stort anlagt konference om fremtidens klimatilpasning. Med over 200 deltagere, indlæg fra den nye miljøminister Ida Auken samt indlæg fra konsulent- og forsikringsbranchen var der lagt op til nogle spændende dage med inspiration til hvordan vi i fremtiden håndtere de udfordringen som klimaet byder os. Der blev især taget udgangspunkt i sommerens skybrud over København, der jo havde sat klima-diskussionen på dagsordenen igen. Også I golfbranchen har vi i år oplavet mange problemstillinger med den megen nedbør, der nogle steder har resulteret i både sejl- og fisketure på fairway. Kort fortalt gav konferencen overordnet følgende input: 1. Indlæg fra flere meteorologer fortalte, at vi kan forvente mere ekstremt vejr i fremtiden. Både mere vand, men også mere tørke. 2. Der er som udgangspunkt 4 muligheder for at håndtere vandet. 1) Transportere det væk, 2) Forsinke vandets vej indtil eks. byerne, 3) Sørge for at vandet kan nedsive og 4) Sørge for at det kan fordampe. Det findes så forskellige praktiske løsninger til dette. 3. Der findes en række praktiske lokale afledningsløsninger, som man ved at indarbejde i planlægning kan forebygge de værste skader ved for meget vand. 4. Der er behov for fleksible løsninger, hvor by og land spiller sammen og hvor vandet kan udgøre en positiv ressource, der kan bidrage til eksempelvis ny natur og bedre miljø. 5. Den nuværende lovgivning giver ikke kommunerne den nødvendige frihed til at planlægge og implementere de nødvendige tiltag. 6. Økonomien til klimatilpasningen er ikke på plads endnu, men en finansiering via vandforsyningerne blev flere gange nævnt som en mulighed. Generelt må man sige, at kommunerne er i en planlægningsfase på nuværende tidspunkt, hvor tværfaglighed forventes at være med til at bidrage til nye løsninger. Her kan golfklubberne måske bidrage ved at gå i en konstruktiv dialog med kommunen. Især bynære golfklubber med et gennemgående vandløb kunne måske blive et aktiv i den fremtidige klimatilpasning. Der er behov for alle gode tanker og input, for det syntes at være en alvorlig udfordring vi alle står overfor! Yderligere oplysning: Kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på mobil 4040 9102. 18 << Greenkeeperen >> 4 2011 <<
Download PDF fil