A r t i k e l >> I n t e n s i v m u l dva r p e fa n g s t på K ø b e n h av n s G o l f K lu b s b a n e << Planen gik ud på først at fange de territoriale muldvarpe på banen da de gjorde mest skade. Aktiviteten tiltog kraftigt i november hvor de dybe gange blev renoveret, hvilket tydeligt sås på at skuddene (vinterskud) blev langt større. som kuldsøskende accepterer hinanden i nogle måneder. Når de jages hjemmefra, er der ved en tæt bestand kun fjendeterritorier at bevæge sig ud i ofte med døden til følge. Unge dødeligheden er høj, det angives at kun ca. 20 % bliver et år. Bestanden er således i høj grad selvlimiterende. Predation kan være et stort problem i naturen med udryddelse af arter. På vor bane er få predatorer såsom fiskehejre, musvåge og de store mågearter. De enorme mængder krager interesserer sig ikke for muldvarpe. Musvågen tager da også langt flere mosegrise, da de er lettere at fange. Ræve bestanden er efter scabies epidemien sparsom og hunde skal føres i snor. Randbebyggelsen er tynd, så antallet af huskatte er lille. Det må derfor konkluderes at predatorer er af ringe betydning for bestandens størrelse. Den hidtidige jagt på muldvarpe har været sporadisk og uden betydning for bestandens størrelse. Som tidligere nævnt er fødemængden og vand af vital betydning for bestanden og vejret, især nedbør og temperatur er altafgørende. Rigelig nedbør giver mange regnorme og omvendt vil tørke tvinge muldvarpen til at finde vand og føde på jordoverfladen, hvor der beskrives fund af mange døde. Det er især kritisk for ungerne i juni-juli, hvor de vokser stærkt. Skader på banen Greenkeeperen søger i sit arbejde, at skabe de bedst mulige spilleforhold baseret på den bedst mulige tørvekvalitet. I dette arbejde griber muldvarpen generende ind med sine skud og underjordiske gange. Muldvarpen er ikke et decideret skadedyr, der kan forhindre golfspillets afvikling, men er et irritationsmoment for greenkeeperen i hans/hendes virke efter det perfekte. På KGK’s bane er problemet med muldvarpe mest udtalt når de har skud på fairways, pga. den lave klippehøjde, og mindre i semirough. Muldvarpeskud på tees og greens er meget sjældne, men kan dog forekomme i milde vintre. Sådanne angreb er meget ærekrænkende og udløser stor jagtiver. Skader efter muldvarpens aktivitet kan opdeles i to kategorier: 1.Fysisk skade på rotor- eller cylinderkni- vene ved påkørsel af selve skuddet eller ved utilstrækkelig oprydning. Muldvarpen bringer masser af jord og sten op som ved kontakt med knivene vil sløve eller beskadige disse. 2.Langsigtede skader kan forekomme ved forsænkninger af jorden ved kollapsede gangsystemer. Størst betydning har det haft på banens 10. hul hvor fairwayen er blevet afkortet nogle meter da forsænk- ninger efter mange årtiers muldvarpegange gør at klipperesultatet bliver for ringe. Det enkelte muldvarpeskud kan også opfattes som et gigantisk ormeskud, der bringer ukrudtsfrø og enårig rapgræs frem til overfladen og derved på sigt ændre tørvens kvalitet i negativ retning. Projekt TALPA I sommeren 2008 syntes muldvarpenes hærgen at have nået smertegrænsen. 50 nye skud per døgn var mere regelen end undtagelsen. Medio september indgik vi en aftale om fangst året ud som en forsøgsperiode, hvor især sakse almindeligvis kaldet fælder, fangstteknik med mere skulle afprøves. Strategi Det lignede en mega-opgave og det var uforudsigeligt, hvad der kunne opnås? I litteraturen er det beskrevet, at det er muligt, men ressourcekrævende at bekæmpe muldvarpe effektivt. Det er muligt indenfor et begrænset område at reducere bestanden kraftigt, men ikke udrydde den, og det kræver en energisk indsats at holde den nede. Projekterne er derfor blevet opgivet af økonomiske grunde. Planen gik ud på først at fange de territoriale muldvarpe på banen da de gjorde mest skade. Det forhåndenværende udstyr bestod af ca. 10 sakse af forskelligt design, en lang 14 << Greenkeeperen >> 1 2012 <<
Download PDF fil