>> BEkÆmpElsE AF TidslEr << Artikel anvendes pesticider til bekæmpelse af tidsler. En gennemgang af strategierne for bekæmpelse/forebyggelse af tidsler viser, at 64 % (88 stk.) af banerne (138 svarede på spørgeskemaundersøgelsen) har angivet at have problemer med tidsler. Af disse sprøjter 51 % af banerne, hvilket giver en effektiv bekæmpelse. De resterende 49 % af banerne bruger ikke pesticider. Problemområde med tidsler i roughen. Blandt disse baner er Foto: Jens Peter Nielsen. den altovervejende bekæmpelsesform klipning/slåning. Halvdelen af de baner, der bruger denne form for bekæmpelse/forebyggelse, angiver dog ikke, om det har virket. Blandt den resterende halvdel er det ca. 50 %, der angiver, at en slåning virker. Flere af dem skriver, at det er slåning flere gange pr. år, der virker bedst. De baner, der har skrevet at de kun slår én gang, har derimod ikke nogen effektiv bekæmpelse. Tidsler er et godt eksempel på en ukrudtsplante, som rent faktisk kan bekæmpes uden pesticider, hvis det gøres rigtigt. At mange bruger pesticider eller kun slår en enkelt gang kan bl.a. bero på manglende viden, men også mandskabsmangel eller økonomi kan spille ind. Det er normalt hurtigere at bruge et pesticid, da det giver en effektiv bekæmpelse på kun én enkelt behandling. Men når nu pesticidforbruget skal reduceres, er det vigtigt at vide hvordan man rent faktisk kan lykkes med pesticidfri bekæmpelse. bekæmpelse er at forstyrre (klippe/slå) tidslen, når den er mest følsom, og det er den ved “kompensationspunktet”. Det er det stadium, hvor planten har brugt sin oplagrede energi og indlejrede næringsstofreserver til tilvækst og hvor den begynder at lagre nyt næring i rodsystemet via fotosyntese. Hos tidsler indtræffer “kompensationspunktet” når planten har 8 til 10 blade og den Tidslens biologi Det er primært agertidsler (Cirsium arvense) der findes på golfbanerne. Det er en flerårig plante, der spreder sine frø og spirer i løbet af sommeren og efteråret. Den overvintrer, blomstrer og sætter frø den følgende sommer, og visner derefter ned. Vækstformen er med kraftige, dybtliggende (15-50 cm) horisontale, underjordiske udløbere, som i løbet af få år kan danne en stor koloni. På en enkelt vækstsæson, kan de spredes til et område på ca. 80 m2. Roden kan gå helt ned til 2 meters dybde. Tidslens rodsystem er svagest lige før blomsten viser farve. Planterne overvintrer ved at anvende oplagret energi i den store stængel. Køb den første bog i Danmark om greenkeeping Greenkeeperen’s AB-Z Prisen er 425,- pr. bog + porto Spredning Spredningen sker altovervejende via underjordiske rødder eller afskårne rødder. Kolonier fra rodskud kan brede sig flere meter ud i løbet af et enkelt år, forudsat at de ikke er udsat for konkurrence. Kun en lille del af spredningen sker via frø. Frøene spredes omkring 20 meter fra moderplanten. De frø som flyver er sædvanligvis sterile frø. For de frø som er levedygtige er levealder ca. et år, men nogle frø kan leve så længe som 5 år. Problemer med tidsler er størst på lerjord. Desuden trives de bedst i kompakt jord, for eksempel, der hvor jorden er blevet pakket fordi der er kørt på våd jord. Pesticidfri bekæmpelse af tidsler Tidslerne sniger sig ofte ind i mindre grupper for siden at invaderer store områder i golfbanens rough. Princippet i en effektiv Bogen kan Flemming bestilles hos Andreasen: ellerbtelfs.t+fl4a@5 2m3a6i0l.d6k663 Bogen henvender sig både til greenkeepere og golfklubbernes baneudvalg. Den omhandler mange faglige og praktiske problemstillinger med forklaringer og løsningsforslag til optimal og bæredygtig greenkeeping. Greenkeeperen >> 3 2012 << >> 25
Download PDF fil