A r t i k e l >> G r æ s i s k y gg e << forudsætningen for fotosyntese er lavere på grund af den begrænsede indstråling. Ser vi på forskellen mellem 15. maj og 15. oktober bliver forskellen i daglængde 6 timer og 46 minutter, 170 solskinstimer og en solvinkel, der er 27,6o lavere end i maj. Muligheden for fotosyntese bliver endnu ringere, hvis det er overskyet i længere perioder eller græsset ligger i skygge. Generelt gælder der, at græs har brug for mindst 4 timer med sollys om dagen for at producere tilstrækkeligt med kulhydrater. Pleje af græs i skygge Græs som vokser i skygge kræver mere individuel pleje. De skyggede områder skal have gødning lige så ofte som områder i sol, men har kun behov for halvt så meget kvælstof eller 2/3 af mængde i sol. Greens i skygge skal vandes sjældnere og kun når det er absolut nødvendigt og lav da en ordentlig gennembløder så rodzonen vandes op. Klippehøjden bør om muligt være højere end i sol for at give en større bladoverfalde til at fange sollyset. Tromling kan med fordel erstatte hver anden klipning. Det er specielt vigtigt at trække duggen af græsset på greens i skygge for at minimere svampetrykket, nedsætte lysrefleksionen og der igennem forbedre fotosyntesaktiviteten. Udtynding og fældning af træer De træer som skygger mest om efteråret bør fældes. Når der fældes bør der være fokus på de højeste træer og generelt at få træerne længere væk fra greenen. Ved at koncentrere udtyndingen til et begrænset område, kan man opnå korridorlignende områder i skoven (se figur 1) til stor gavn for græsset. De huller der skabes giver en god lyskvalitet – det røde lys. Det giver en bedre effekt end at udtynde i et større område, så sollyset forsat filtreres af træernes blade og græsset modtager det langrøde lys. Prioriter at udtynde træer som skygger om morgenen for at opnå en tidlig optørring af græsset, en højere temperatur og øget gennemstrømning af luft. Man kan opstamme eller tynde træer ud som står i den fremherskende vindretning, det giver en hurtigere optørring af fugten på bladene. Det bedste er at arbejde forebyggende ved at have en plejeplan for de træer, der står nærmest spillefladen på greens. Så kan de beskæres på et tidligt stadium i for- “Græs til golfbaner” er et fælles nordisk kursus med lærere og deltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: Plantefysiologi og plantemateriale, Plantebeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt overvintringsstrategier for golfgræs. Tre fælles møder er den centrale del af kurset. En stor del af kurset består af selvstudier kombineret med gruppearbejde. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaringer, få mulighed for at danne nye netværk. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint. Du kan finde mere information om det seneste kursus på STERF´s (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation hjemmeside: http://sterf.golf. se/extra/pod show&id=95&module instance=1. Er du interesseret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at henvende dig til Nilla Nilsdotter-Linde, SLU, Nilla.Nilsdotter-Linde@vpe.slu.se eller Maria Strandberg. STERF. Maria. strandberg@sgf.golf.se hold til højde- og breddevækst og der ved undgå man i fremtiden at skulle fælde eller lave dramatiske beskæringer af karaktergivende træer. Træer der ikke bliver så store, kan man beholde nærmest greenen for at bevare spilleoplevelsen. Afslutning Greens, teesteder og fairways som lider under mangel på lys vil altid være en af golfens svageste led. Disse områder vil altid være mere modtagelige for bl.a. sygdom, slid og vinterskader. Skyggede områder kræver en speciel pleje og medfører altid øgede omkostninger i form af senere åbning i foråret, behov for mere kemisk bekæmpelse, evt. vinterdækning med dug, behov for efterså- ning og individuel gødskning. For at kunne imødekomme krav til miljø, økonomi og spillekvalitet vil det være nødvendigt at registrere alle banes træområder og lave planer for beskæring, udtynding og fældning. Når der skaffes mere lys til greens, opnår man forbedret græs- og spillekvalitet. At skabe gode lysforhold er en grundforudsætning for at arbejde med tidens banepleje (integreret plantebeskyttelse, IPM). Denne artikel er baseret på en projektopgave udarbejdet i forbindelse med kurset “Græs til golfbaner 2009-2010”. Projektvejleder: Trygve S. Aamlid, Bioforsk. Referencer Bell, G. & Denneberger, K. 1999. Research – Managing creeping bentgrass in shade. GCM. October, 56-60. Fry, J. & Huang, B. 2004. Shade. Applied turfgrass science and physiology, 111-113. Led grow lights. 2010. The first, the best and the brightest. www.ledgrowlights.com. 2010-01-24. Liu, H., Baldwin, C.M., Luo, H. & Pessarakli, M. 2008. Enhancing turfgrass nitrogen use under stresses. I: M. Pessarakli (red.): Turfgrass management and physiology. CRC Press, 557-604. Salisbury, F. & Ross, C. 1985. Plant physiology. Third edition. Wadsworrth Publishing Company. 540 pp. SMHI. 2009. Klimatdata. www.smhi.se/klimatdata. December 2009. Steinke, K. & Stier, J.C. 2003. Nitrogen selection and growth regulator applications for improved shaded turfgrass performance. Crop Science 43, 1399-1406. Stier, J.C & Gardner, D.S. 2008. Shade stress and management. Handbook of turfgrass management and physiology, 447-454, 463-465. Time and date AS. www.timeanddate.com/ worldclock/sunrise.html. Januari 2010. Turgeon A.J. & Vargas J.M. Jr. 2006, Environmental problems. The turf problem solver, 47-51. Personlig kommunikation Aamlid, S. Trygve. 2009. Gräs för golfbanor. Bioforsk, Landvik, Norge. Oktober. 30 << Greenkeeperen >> 3 2010 <<
Download PDF fil