De mest brugte græsarter til fodboldbaner er engrapgræs og rajgræs. I Norge har man oftest brugt engrapgræs, da engrapgræs overvintrer bedre end rajgræs. Erfaringer viser dog, at enårig rapgræs udgør en større og større andel af græstæppet på baner alene baseret på engrapgræs. Da engrapgræs er sen til at spire og etablere sig har nogle baner valgt at bruge rullegræs. Det giver en hurtigere og mere effektiv etablering, men det medfører større omkostninger til indkøb og udlægning af græsset og til efterfølgende topdressing, luftning og /eller vertikalskæring. Forsøg i Rogaland i Norge i 2001-2003 viste, at de fik de en bedre banekvalitet med mindre enårig rapgræs efter etablering af en boldbane fra rajgræsfrø end efter frø af engrapgræs (Andersen, 2004). Men valg af græs til fodboldbaner er ikke kun et spørgsmål om nyetablering. De fleste er enige om, at eftersåning med nyt frø mindste en gang om året bør være en del af den almindelige pleje på fodboldbaner, men der er uenighed om, hvornår på året det skal gøres og om man skal bruge en ren rajgræsblanding eller en blanding af rajgræs og engrapgræs. Andre har hævdet at engrapgræs etablerer sig så sent fra frø, at eftersåning i et etableret græstæppe er at smide penge væk. I vinterudsatte områder har mange været skeptiske overfor eftersåning med rajgræs, da de mener det vil ændre banens karakter og gøre græstæppet mere udsat for vinterskader. Der var mange uafklarede spørgsmål, som mundede ud i følgende mål for projektet: Projektets mål 1. Hvilken etableringsmåde “Rullegræs bestående af engrapgræs” eller “Direkte såning af rajgræs” giver bedst banekvalitet ved nyetablering af naturgræsbaner. Skud pr. m2 Ingen eftersåning Engrapgræs forår Rajgræs forår Engrapgræs sommer Rajgræs sommer Engrapgræs efterår Rajgræs efterår Ingen eftersåning Engrapgræs forår Rajgræs forår Engrapgræs sommer Rajgræs sommer Engrapgræs efterår Rajgræs efterår Figur 1: Eftersåning i ren engrapgræs – rullegræs 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Enårig rapgræs Rajgræs Engrapgræs Gns. af opgørelse i 2010 Gns. af opgørelse i 2011 Effekten af eftersåning med engrapgræs eller rajgræs i rullegræs af ren engrapgræs for året 2010 og 2011. Effekten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af enårig rapgræs, rajgræs og engrapgræs. 2. At dokumentere dækningsgrad, botanisk sammensætning (herunder forekomst af enårig rapgræs) og slidstyrke efter eftersåning med rajgræs eller engrapgræs på forskellige tider af året (herunder overvintring af græsarterne). Eftersåning i rullegræs af ren engrapgræs Figur 1 viser resultaterne for eftersåning med frø af enten engrapgræs eller rajgræs i et eksisterende rullegræstæppe af engrapgræs for året 2010 og 2011. Effekten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af engrapgræs, rajgræs og enårig rapgræs. En sammenligning af kontrolparcellerne (ingen eftersåning 2010 og 2011) viste, at der naturligt hen over tid kom mere enårig rapgræs ind i græstæppet. Overordnet set var forekomsten af enårig rapgræs størst i kontrolparcellerne, hvor der ikke var blevet eftersået og i parceller eftersået med engrapgræs om foråret. Da engrapgræs kræver en høj jordtemperatur for at kunne spire og etablere sig kan luftning og eftersåning med engrapgræs tidligt om foråret virke mod hensigten. Resultatet bliver, at man får etableret flere nye planter af enårig rapgræs end af engrapgræs, når jorden er kold. Eftersåning med rajgræs i rullegræs bestående af engrapgræs førte til en klar forbedring af kvaliteten af græstæppet. Græstæppet blev tættere, jævnere og så mere indbydende ud. I gennemsnit for alle såtidspunkter og tællinger på forsøgsstation Landvik udgjorde det isåede rajgræs 33 % af plantebestanden i 2010 og 62 % i plantebestanden i 2011. På grund af et langt og mildt efterår var bestanden af rajgræs særligt stor om efteråret 2011. Overvintring Et vigtig spørgsmål var om eftersåning med rajgræs ville føre til dårligere overvintring af engrapgræs? Resultaterne viste, at der kun var relativt beskedne forskelle i levende plantedække om foråret mellem kontrolparceller og parceller eftersået med rajgræs. Tidligt om foråret kunne man dog tydeligt se, at engrapgræs eftersået med rajgræs var lidt svagere end kontrolparcellerne (billedet side 30), men denne forskel udjævnede sig i løbet af 2-3 uger. Engrapgræsset blev altså ikke udkonkurreret af det isåede rajgræs, men lå som et basisdække i bunden af græstæppet. // fortsættes side 30 // no. 2 2013 // Greenkeeperen 29
Download PDF fil