Billede 2: To jordprøver taget lige ved siden af hinanden på et tee-sted. Prøven til venstre er taget fra en tørkeplet med vandafvisende jord. tants), men mange tøver med at begynde at bruge sådanne produkter. Det kan dog være nødvendigt for at undgå store kvalitetsproblemer. Symptomer Nogen forveksler tørkepletter med svampesygdomme eller næringsstofmangel. Græstørven får et skjoldet udseende og For at påvise tørkepletter (hydrofobisitet) er der lavet en standard testmetode. En 20 mm tyk jordprofil udtages med en profilsplade og lægges på et bord. Herefter lægges vanddråber på jordprofilen i forskellige dybder. Hvis det tager flere sekunder før vanddråben suges ind i jorden, er jorden hydrofob. Efter 48 timers tørring på bordet laves testen en gang til. På den måde finder vi jordens potentielle hydrofobisitet, som er et udtryk for, hvad der kan ske, hvis jorden bliver udsat for tørke (se billede 4). Dette forklarer, hvorfor vi altid ser, at jorden er mest vandafvisende i eller lige under filtlaget. Det er godt dokumenteret at kompostering/nedbryding af organisk materiale øger andelen af fedtholdige stoffer (lipider) samtidig med at mængden af kulhydrater falder. Disse fedtopløselige stoffer klistrer sig til overfladen af jordpartiklerne og bevirker, at de bliver vandafvisende. Sandjorde på greens har en lille overflade at fordele disse stoffer på sammenlignet med lerholdige jorde. Dette kan forklare, hvorfor sandbaserede greens let bliver vandafvisende, når vi har en god nedbryding af filt. Billede 4: Billedet viser en vanddråbetest. Testen viser, hvor hurtigt vand kan trænge ned i vækstlaget (Hydrofobisitet). Ved testen måles, hvor mange sekunder der går før vanddråberne suges ind i vækstmassen. Læg mærke til at der er store problemer lige under filtlaget. Det er et meget typisk billede. Hydrofobisitet går sjældent dybere end 10 cm. der kan forekomme uregelmæssige rødbrune områder. Som oftest er der flere pletter, men der kan også være enkeltpletter i græstørven. Hvis pletterne udvikler sig, vil græsset visne og i værste fald dø, specielt der, hvor der er meget slitage. Hvis du undersøger jorden nedenunder pletterne vil den være tør og sandet falder ofte helt fra hinanden. Et tidligt tegn på udvikling af tørkepletter er, at sandet drysser fra jordprøven, når du tager den op (se billede 1). I ekstreme tilfælde er næsten hele græsfladen tør og kun de områder, som optager vand, fremstår som grønne pletter i en helt tør græsflade (se billede 5). Påvisning af tørkepletter En simpel måde at påvise tørkepletter på er at bruge en fugtighedsmåler med forholdsvis korte målespyd (se billede 3). Når du sammenligner vandindholdet i pletterne med grønt og frisk græs ved siden af, bør forskellen i vandindhold ikke være mere end 5 %. Hvis forskellen er større, er der ingen tvivl om, at du har med en tørkeplet at gøre. Finger flow Når der er udviklet tørkepletter vil nedbør og vandingsvand trække ned igennem jorden, der hvor jorden indeholder mest vand. Vandet vil altså trække ned i jorden gennem “kanaler”. Fenomenet kaldes “finger flow” og det kan give øget udvaskning af næringsstoffer og sprøjtemidler fra jorden (Aamlid et al. 2009) (Se billede 5 og 6). Da gødning, som spredes på overfladen, vil følge vandstrømmen, bliver der ikke bare ujævn vandtilførsel men også ujævn næringsstoftilførsel. Vi har set tidlige tegn på udvikling af tørkepletter, når en green er blevet vandet kraftigt efter gødskning. Greenen kan da blive skjoldet grøn fordi kvælstofforsyningen bliver større der, hvor vandet løber lettest ned igennem jordprofilen. Af den samme grund er der et lavt næringsstofindhold i tørkepletter. Hvordan opstår en vandafvisende jord? Den grundlæggende årsag til tørkepletter er, at jordpartiklerne omgives med vandafvisende organiske nedbrydringsprodukter. Svamp og tørkepletter Svamp spiller en vigtig rolle i nedbrydningen af organisk materiale. Allerede i 1917 blev der dokumenteret en sammenhæng mellem hekseringe og tørkepletter. Men det har været vanskeligt, at forbinde tørkepletter med bestemte arter af svampe eller andre mikroorganismer. Når vi oplever vandafvisende jord i forbindelse med svampeskader, så er det lettest at forklare dette med, at svampen bidrager til nedbrydning af organisk materiale og det øger indholdet af vandafvisende stoffer i jorden. I praksis måler vi af og til et lavere vandindhold i svampepletter for eksempel efter et angreb af sneskimmel. Det er vigtigt at huske, når vi skal efterså efter en vinterskade. Fysiske forhold De organiske kapper rundt om jord/ sand- partiklerne har kun ringe betydning, så længe vandindholdet i jorden // fortsættes side 66 // no. 1 2014 // Greenkeeperen 63
Download PDF fil