>> Væ k st l a g e t p å g o l f g re e n s , b i o m a ss e n o g b e h ove t fo r l u f t n i n g << A r t i ke l digt vækstlag eller et sandholdigt vækstlag med dårlig partikkelstørrelsesfordeling i materialet. Manglende luftindhold og dårlig afdræning af vækstlaget kan også findes, når man ved anlæg har anvendt et vækstlag med tykkelse under 25 cm. Komprimering af vækstlaget: Komprimering af vækstlaget ændrer såvel de fysiske og kemiske forhold som de biologiske forhold i vækstlaget, som igen påvirker forholdet vand/luft. Når der bliver luftmangel i vækstlaget, reduceres rodsystemets og mikrofloraens vækst og græssets vækstmuligheder. Komprimering defineres som en sammenpresning af vækstlagets partikler under udtrædning af luft, som medfører tættere vækstlag med mindre porevolumen og dårligere afdræning. Mængden af drænbare grovporer reduceres, mængden af kapillære porer forøges, og vandindholdet i vækstlagets overflade øges. Komprimering af vækstlaget kan forekomme allerede i anlægsfasen i forbindelse med udlægning af vækstlaget. Spil og færdsel med maskiner på greens i forbindelse med pleje af arealet vil også forårsage komprimering. Ved kørende færdsel er der tre primære kræfter, der påvirker komprimeringsgraden 1) Vægten på hjulet 2)Vibrationseffekten fra motor til hjul 3) Effekten af evt. hjulspin og snævre vendinger. Komprimeringsgraden er meget påvirket af vækstlagets sammensætning og vandindhold. Komprimeringen er lav, når vandindholdet i vækstlaget er lavt og øges efterhånden som vandindholdet stiger til markkapacitet. Komprimeringsgraden er meget mindre i sandholdigt vækstlag end i mere lerholdigt vækstlag. Belastning på 0,4 kg/cm2 i sandjord kan give reduktion i grovporevolumen på ca. 7% vol%, men ved samme belastning på lerholdig jord nedgang i grovporevolumen på ca 10% vol%. Ved gentagne belastninger øges komprimeringsgraden. Ved langsom kørsel på greens er komprimeringsgraden større end ved hurtig kørsel. Komprimeringsgraden er altid størst i vækstlagets øverste 10 cm. Komprimeringseffekten af spillere på greens afhænger af årstiden, vandindholdet i greens, og fodtøj med spikes. Stor spillerbelastning af spillere med spikes i efteråret på fugtige greens med dårlig vækstlag, når der ikke er græsvækst, vil give ekstra slitage, reduceret optagelse af vand og gødning, lavere kulhydratniveau, greens med reduceret rod og bladvækst og risiko for anaerobe vækstforhold og invadering af alger og mos mm. Ved undersøgelser af komprimeringen på danske golfgreens kan man finde vækstlag med volumenvægt på 2 kg/liter intet grovporevolumen. Volumenvægten i vækstlaget bør aldrig være større end 1,6 kg/liter. vanding af greens med komprimeret vækstlag og tykt filtlag vil give greens med daglig luftmangel og dårlige vækstforhold. Lagdannelse i vækstlaget Lagdannelse i vækstlaget opstår, når der topdresses med ujævne mellemrum og med for store mængder topdressningsmateriale på en gang eller med varierende typer topdressning. Lagdannelse i vækstlaget betyder brydninger i vækstlagets poresystem, dårlig indsivning af vand, gødning og luft, øget vandindhold i vækstlagets overflade, dermed også luftmangel og dårlig aktivitet i vækstlagets biomasse og øget filtophobning. Vækstlagets biomasse Biomassen er en fælles betegnelse for alle større eller mindre levende organismer, der findes i vækstlaget. Biomassen omfatter en fauna, som er en række smådyr fra mikroskopiske nematoder til fladorme, springhaler, tusindben, biller, forskellige larver, insekter og regnorme, hertil kommer en mikroflore, der omfatter svampe, actinomyceter, bakterier og alger. De fleste svampe og bakterier er saprofyter, som ernærer sig af kulstof fra dødt organisk materiale i vækstlaget. Mange svampearter kan være årsag til forskellige sygdomme i græsset. Svampe udgør en talrig og meget vigtig gruppe i vækstlagets biomasse. Skimmelsvampe er et fælles navn for de svampe, der angriber og nedbryder forskellige organiske forbindelser under fugtige forhold. Actinomyceter er bakterier, der danner hyfere ligesom svampene, men hyferne er finere og mere forgrenet end hos svampene. Filtlaget på greens Filt er et lag af levende og døde uomsatte udløbere, stængler og rødder, som udvikles og ophobes mellem den tilstedeværende vegetation og vækstlagets overflade. Filt består af ca. 34% cellulose, ca. 20% hemicellulose, ca. 5% andre kulhydrater og ca. 11% lignin. Filtophobning påvirkes af de anvendte græsarter og sorter, men også af de fysiske forhold i vækstlaget, som temperatur, Rt, C/N-forhold, og vandholdig overflade. Anvendelse af forskellige pesticider kan også påvirke ophobning af filt. Den største årsag til ophobning af filt i overfladen er dog reduceret aktivitet i vækstlagets biomasse. Et tykt filtlag kan tilbageholde mindst 5 mm vand mod nedsivning eller halvdelen i mm af filtlagets tykkelse. Daglig Greenkeeperen >> 3 2009 << >> 31
Download PDF fil