Billede 1: Får har som andre drøvtyggere ingen tænder i overmunden. De har en hård tandplade(gumme) uden tænder. lært at æde den i forvejen. Får æder tidligt på sæsonen de unge skud, men er de løbet i stok kan fårene hjælpes ad med at nedlægge en blomstrende kæmpebjørneklo. Bjørnekloens saft er farlig at få på huden for mennesker, fordi den fremkalder fotosensibilitet, som medfører slemme brandsår ved sollys. Men fårenes uld i beskytter dem imod dette problem. Skræpper og tidsler kan får også æde– især hvis de er sultne. Brændenælder er kun spiselige for får på visse årstider og en slåning kan anbefales – Tørrede brændenælder er et kærkomment mineraltilskud for fårene. Menukort til får Æder meget gerne • Ahorn (blade og bark) • Ask (blade og bark) • Alm. hvene • Miliegræs • Hundegræs (tidligt på året) • Tagrør (unge stadier) • Bidende ranunkel (giftig irriterer mundslimhinder) • Ager snerle • Gråbynke (parasithæmmende) • Gederams • Mælkebøtte • Hybenroser (rynket rose, Rosa Ra- gusa)– især blade • Vild Kørvel // fortsættes side 34 // Æder gerne • Alm. Røn • Gyvel (kun op til bidhøjde) • Bjørneklo (især hvis nogle i flokken kender den) • Bævreasp • Elm • Pil • Blåtop • fløjlsgræs • Lav ranunkel (giftig, kan irritere mundslimhinder) • Hindbær (blade tidligt) • Ramsløg (helst tidligt, der dannes blåsyre i bladene med alderen) • Brændenælder (i et afblomstret stadie) no. 2 2013 // Greenkeeperen 33
Download PDF fil