F A G L I G T Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte ‘sortsgreens’ på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt ‘SCANGREEN 2011-2014 (sydlige zone) gennemført lige før jul. Behandlingen af fire års forsøgsresultater er nu færdig og rangerede sortslister lægges i disse dage ud på www.scanturf.org. I denne artikel præsenteres de nye sortslister for de fire vigtigste arter/underarter i afprøvningen, nemlig krybende hvene, alm. hvene og rødsvingel uden udløbere og rødsvingel med korte udløbere Foto: Anne Mette Dahl Jensen. Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge og Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet Af Generelt må man sige at ‘gamle’, velafprøvede referencesorter som som ‘Villa’ (hundehvene), ‘Independence’ (krybende hvene), ‘Musica’ (rødsvingel uden udløbere) og ‘Cezanne’ (rødsvingel med korte udløbere) fortsat følger rigtig godt med. Men de nye lister afdækker også nogle spændende nye navn, så som ‘007 DSB’ (krybende hvene), ‘Cleek’ (alm. hvene), ‘Barlineus’ (rødsvingel uden udløbere) og ‘Nigella’ (rødsvingel med korte udløbere). Data for to afprøvningssteder For danske greenkeepere er det en stor fordel, at vi nu har data fra to afprøvningssteder i den sydlige testzone, som i tillæg til Danmark også omfatter Skåne og kystnære områder i Sydnorge og Sydsverige. På grund af megen blæst og nedbør i efteråret 2011 blev det første SCANGREEN-forsøg på Sydsjælland først sået den 26.september (billede 1), og det var derfor ikke fuldt etableret før et godt stykke ind i 2012-sæsonen. Men senere gav forsøget værdifulde resultater, som stor set stemmer rigtig godt overens med resultaterne fra Landvik i Norge. Billede 1: Såning af forsøget på Sydsjælland GK, 26. sept. 2011. På Sydsjælland GK var det chefgreenkeeper Per Sørensen og hans stab, som tog hånd om den daglige pleje af forsøget. I modsætning til forsøget på Landvik brugte de almindelig triplex-klipper. Bortset fra i etableringsfasen i 2012 og ved de første klipninger i foråret var klippehøjden 5 mm for rødsvingler, rap- græsser og rajgræsser, og 4 mm for hvenerne. Det sidste er noget højere end på Landvik, hvor hvenerne normal klippes i 3 mm. I forsøget på Sydsjælland var den totale gødningstilførsel til den etablerede green 1.8 kg N/100 m2 til krybende hvene, rajgræsser og rapgræsser, og 0,9 kg N/100 m2 til rødsvingel, hundehvene 42 Greenkeeperen // no. 1 2015
Download PDF fil